I et Danmark og en verden, hvor ejendomsretten konstant udhules og det er mere end svært at kende forskel på dit og mit, er det intet under, at en masse unge mennesker – som ikke har været med til at opbygge denne udbyttende velfærdsstat – vender sig imod den voksende regulering, overvågning, peberspray og visitationszoner.
For der bør være en forskel på dit og mit. Du bør kunne eje noget og have dine ting i fred, uden at jeg har karv på at få del i dem eller ad omveje har indflydelse på, hvad du bruger dem til.
Det “progressive” (læs: ultra-socialistiske) netmagasin Modkraft har trykt en art manifest, fra bagmændene til “gadefesten” i København i sidste uge, der lagde en eller to gader øde. Johan Espersen skriver fra 180grader om manifestet. Begge steder henvises til den franske filosof Foucault, som jeg normalt ikke bryder mig så meget om. Fra manifestet:
Den franske filosof Michel Foucault er normalt kendt for at være anti-etikker per excellence, måske kan han hjælpe os her.
To steder har vi alligevel set Foucault komme med decideret normative udsagn, udsagn af etisk karakter. I en tekst, der oprindeligt var et foredrag for en arkitektskole et sted i Europa, under titlen Heterotropier.
Teksten afsluttes med følgende: »I civilisationer uden skibe dør drømmene ud, spionagen erstatter eventyret og politiet erstatter sørøverne.« (Foucault 1967)
Og hvad betyder det så? Ja, vi er ikke helt sikre, men noget i retningen af, at civilisationen bliver mere og mere stiv, omklamrende, trimmet, kategoriseret, overvåget, kontrolleret, disciplineret, lovgivet, normaliseret osv. Og dette er ikke godt. Sørøverens båd er, i modsætning til politiets spionage, på vandet. Vandet bevæger sig altid, og båden er kun i havn for en stund. Sørøveren bor på vandet og derfor bor sørøveren ingen steder. Foucaults pointe er, at sørøvere er bedre end politi.
Passagen de citerer i manifestet er, når man tager den for sig selv, egentlig ret god. Og hist og her i manifester er der også nogle passager og holdninger, som jeg, taget ud af sammenhængen, kan være enig i. F.eks. denne observation:
Man kunne derfor få den samfundsdiagnostiske tanke, at alt denne polemik om en masse graffiti, en smadret bil, 6 smadrede ruder, en afbrændt sofa og et par flasker mod ordensmagten, i virkeligheden handler om, at politikkens tid er forbi. Politik findes ikke længere. Parlamentarisme og sikkerhedspolitik er hvad der er tilbage. Og netop dette er ikke politik, men administration og risikostyring.
Ser man denne lille “happening” i sin rette sammenhæng, og undersøger man hvad det egentlig er bagmændene forsøger at skabe/italesætter, tegner der sig et billede af nogle temmelig brogede intentioner.
Hér har vi med mennesker at gøre, som mener at staten og dens regulering er kvælende.
Det frie initiativ ikke blod dræbes når det er der, det får ikke engang lov til at vokse frem. Den basale udveksling af ”ydelser” (viden, kapitalgoder, what ever!) mellem mennesker opløses af en statskontrolleret syre-opløsning, og markedsprocessen (der er et aggregat af disse udvekslingshandlinger) sættes ude af spil – ligesom civilsamfundet ætses væk.
Jeg er enig i at der er et problem. Men er løsningen en form for anarkistisk socialisme? Socialisme fordi ingen har ret til at eje noget selv – anarkistisk fordi der ikke er nogen organiseret statsmagt/sikkerhedsagentur til at stoppe ødelæggelser.
I dag er der endnu en gadefest:
RECLAIM THE STREETS
TAG BALLONER, BOLDE, SPRAY, FLAG, BANNERE, DINE VENNER, DIN TANTE, GODT HUMØR MED TIL DEN VILDESTE GADEFEST!
DET ER:
Brostensbelagt baggårds demokrati lokalt organiseret med globalt sigte. Det er de rigtige holdninger, Det er venstreorienteret, ikke som politisk ståsted men som humanistisk udgangspunkt.Gemt bag kampråb og bannere for en bedre verden. autodidakt gør det selv kultur fra fucking bunden. Det er umiddelbarhed, uden forespørgsel. Det er fra hånden til munden med en forbandet masse smutveje. Det er land bygget på LOVE. Og desrespekt for lov der ikke er vores. Det er anti autoritær ammunition. Civilt og ulydigt. det er modstand der avler modtryk, mod stat og kapital, det er kamp for international befrielse, fordi det er værd at kæmpe for. Det er anti kommerciel gade kredit på klods hos den lokale grønthandler. Det er proletarer imod mere regulering, kontrol peberspray og paragraffer. Det er pansret mangfoldighed i tusind farver. Transseksuelt, feministisk, queer og broget.
Det virker som om, at programbeskrivelsen er skrevet af en skitzofren.
Logikken er ikke lige til at se; for mig i hvert fald. En fri/liberal samfundsorden uden en ejendomsret der værnes er en selvmodsigelse. Det sidste er en nødvendig forudsætning for det første. Havde de blot indset det – og tilmed kommunikeret dét budskab ud – ville der nok være flere, som ville sympatisere for holdningen. Nå ja, og så skal de selvfølgelig ikke gå og ødelægge ting der ikke er deres!
