Jeg har været et kort smut forbi Wikipedia for at læse lidt om ombygningerne på den londonske banegård King’s Cross (der sammenbygges med St. Pancras, som ligger 20 meter fra King’s Cross) og snublede lige over en “i dag er iøvrigt dagen for”-artikel om Mary Wollstonecraft, som, havde hun levet, ville fylde 250 år i dag. Ja, og så bliver min bror iøvrigt 25 i dag – sikke et (komplet tilfældigt) sammentræf.
Hendes navn er jeg stødt på før, men jeg har egentlig aldrig rigtigt ville undersøge hende mere, da jeg har det lidt med feminisme, som jeg har det med økologisme: Det er sådan noget med at man definerer sig i forhold nogle andre og mere onde mennesker (altså mænd og burhønseægkøbere) og så ellers går på gaderne med hjemmelavede bannere og stemmer på SF eller det, der er værre.
F.eks. vidste jeg ikke, at hun var moder til forfatterinden Mary Shelley, som skrev Frankenstein-bogen og at hun..:
… is best known for A Vindication of the Rights of Woman (1792), in which she argues that women are not naturally inferior to men, but appear to be only because they lack education. She suggests that both men and women should be treated as rational beings and imagines a social order founded on reason.
Den sidste sætning er jeg selvfølgelig 100 % enig i; omend der her bruges lidt for mange ord. Isteder for “mænd og kvinder” kunne man jo havde nøjedes med “mennesker”… altså at mennesker skal behandles som de rationelle væsner de er og at den sociale orden har sit naturlige udgangspunkt i fornuftige og rationelle løsninger og ikke på menneskefjerne og menneskefjendske luftkasteller.
For netop denne skarpe sondring mellem mænd og så kvinder er noget, som jeg synes feministerne (altså dem der er i nutiden – jeg har svært ved at forestille mig feminister i nutidens forstand i 1700-tallet) har det med at (frem)dyrke, når de sådan taler om positiv diskrimination, kvindenetværk m.v.
Bevares, kvindenetværk er der som sådant intet i vejen med. Selvom det selvfølgelig er beklageligt når man, som i Danmarks Radio, har sig en regulær kvindemafia, der udelukkende vil ansætte kvinder på såkaldte topposter. Inspirationen må de have fået fra apartheit og det er ikke skønt at se og høre om.
Den positive diskrimination er imidlertid langt mere ond. For hér allierer man sig med statsmagten og pådutter nu alle andre i samfundet at følge nogle konstruerede normer, uden hold i den måde mennesker rent faktisk handler; hvormed positiv diskrimination også er naturstridigt.
Man erindre: Kvinder kan inddeles i 2 grupper:
De, der er imod ligestilling
og
De, der går ind for kvindelig værnepligt.