Dansk kultur og økonomisk vækst – flashback fra 1993

Et lidt sjovt kig tilbage i tiden, til 1993 og Poul Schlüters sidste nytårstale som statsminister for Danmark.

SF siger det jo selv: Vi vil magten, ikke friheden

Folkesocialisterne har vedtaget sig et nyt partiprogram (eller reformprogram som man kalder det), som er ligeså underholdende læsning som det forrige. Vil man have sig et grundkursus i statens magtanvendelse og frihedens fordærv, kan man med fordel læse dokumentet, som bl.a. har denne indledning:

Danmark har en venstrefløj, der kan og vil magten til at skabe forandring.

Uhyggeligt, ikke sandt? Forandring skal gennemføres ved magt – den skal stoppes ned i halsen om så du vil det eller ej. Frie valg? Frie mennesker? Frie samfund? Nej sgu!

Eller hvad med den her:

Fuld beskæftigelse er et politisk ansvar, som i nedgangsperioder skal understøttes gennem offentlige investeringer i den offentlige sektor og i klimaområdet.

Sagt lidt anderledes: Lad være med at uddanne og kvalificer dig selv til arbejdsmarkedet. Det er alt sammen lige meget. Staten skal nok sørge for, at du får dig et job.

Er jeg den eneste her, hvor tankerne går over mod de russiske tvangskollektiviseringstiltag, hvor staten også sikrede sig fuld beskæftigelse ved at stavnsbinde mennesker og pådutte dem særlige arbejdsopgaver? Det har kunnet ske før, endda for under 100 år siden, så hvorfor ikke igen?

Og synes du så alligevel jeg skyder lidt for højt med denne parallel, så se den her pasus fra SF’s reformprogram:

Boligpolitikken skal sikre social sammenhængskraft i samfundet. Det kræver en boligsektor, der dækker behovene og ikke er en kilde til øget ulighed. Det skal være muligt for familier med almindelige indkomster at kunne få dækket deres boligbehov også i storbyområder. Boligområder skal så vidt muligt være blandede, så man møder folk med forskellig baggrund i sit boligområde.

Statsmagten skal altså, det står jo sort på hvidt, til at bygge og administrere boliger, og tilmed endda sørge for, at mennesker blandes med hinanden, så den interkulturelle (eller hvad man nu kalder det) indvirkning virkelig kan slå ud i fuld flor.

Hvis man er en masokist og gerne vil have, at staten skal bestemme hvor du skal bo, hvem du skal bo sammen med, hvad du skal arbejde med og hvad du skal proppe i munden, så er SF helt klart partiet for en.

Men istedet for at stemme på SF, kunne du jo gøre noget der var meget bedre: Rejse til Cuba eller Venezuela, hvor disse perverse holdninger er helt acceptable.

Kvindesagen har fødselsdag

Jeg har været et kort smut forbi Wikipedia for at læse lidt om ombygningerne på den londonske banegård King’s Cross (der sammenbygges med St. Pancras, som ligger 20 meter fra King’s Cross) og snublede lige over en “i dag er iøvrigt dagen for”-artikel om Mary Wollstonecraft, som, havde hun levet, ville fylde 250 år i dag. Ja, og så bliver min bror iøvrigt 25 i dag – sikke et (komplet tilfældigt) sammentræf.

Hendes navn er jeg stødt på før, men jeg har egentlig aldrig rigtigt ville undersøge hende mere, da jeg har det lidt med feminisme, som jeg har det med økologisme: Det er sådan noget med at man definerer sig i forhold nogle andre og mere onde mennesker (altså mænd og burhønseægkøbere) og så ellers går på gaderne med hjemmelavede bannere og stemmer på SF eller det, der er værre.

F.eks. vidste jeg ikke, at hun var moder til forfatterinden Mary Shelley, som skrev Frankenstein-bogen og at hun..:

… is best known for A Vindication of the Rights of Woman (1792), in which she argues that women are not naturally inferior to men, but appear to be only because they lack education. She suggests that both men and women should be treated as rational beings and imagines a social order founded on reason.

Den sidste sætning er jeg selvfølgelig 100 % enig i; omend der her bruges lidt for mange ord. Isteder for “mænd og kvinder” kunne man jo havde nøjedes med “mennesker”… altså at mennesker skal behandles som de rationelle væsner de er og at den sociale orden har sit naturlige udgangspunkt i fornuftige og rationelle løsninger og ikke på menneskefjerne og menneskefjendske luftkasteller.

For netop denne skarpe sondring mellem mænd og så kvinder er noget, som jeg synes feministerne (altså dem der er i nutiden – jeg har svært ved at forestille mig feminister i nutidens forstand i 1700-tallet) har det med at (frem)dyrke, når de sådan taler om positiv diskrimination, kvindenetværk m.v.

Bevares, kvindenetværk er der som sådant intet i vejen med. Selvom det selvfølgelig er beklageligt når man, som i Danmarks Radio, har sig en regulær kvindemafia, der udelukkende vil ansætte kvinder på såkaldte topposter. Inspirationen må de have fået fra apartheit og det er ikke skønt at se og høre om.

Den positive diskrimination er imidlertid langt mere ond. For hér allierer man sig med statsmagten og pådutter nu alle andre i samfundet at følge nogle konstruerede normer, uden hold i den måde mennesker rent faktisk handler; hvormed positiv diskrimination også er naturstridigt.

Vidunderlig kulturdebatsvideo med Cepos-Martin og Reaktions-Christian

Christian Skov, der som nogen bekendt blogger på livet løs på Konservativ Reaktion, har fra tid til anden nogle lidt arkaiske holdninger til samfundet og ikke mindst statens rolle heri. Ikke desto mindre er han en særdeles hyggelig person, med en sund forstand og god humor. Martin Ågerup er direktør for Cepos og jeg har vistnok kun mødt ham i forbindelse med Cepos Universitetet (selvom jeg har en mistanke om, at han bor i min hjemstanvsby på Sjælland: Svogerslev. Han var ihvertfald i direkte tv-transmission herfra for et par dage siden).

Det som Christian Skov og Martin Ågerup har til fælles er, at de for nogen tid siden har været med i et kulturpolitisk eksperiment i et teater i København. Eksperimentet, der vel ret beset ér en debat, er blevet filmatiseret og kan nu findes på Vimeo – ellers ses lige nedenfor.

Check iøvrigt Skovs beskrivelse af eksperimentet/debatten på reaktionens hjemmeside, som iøvrigt afsluttes:

Det var som om, jeg i mit ellers stilfærdige indlæg havde trådt på samtlige ligtorne og manet de to værste fjendebilleder frem for de kulturradikale nemlig markedet og kulturkonservatismen.
En aldeles fornøjelig debat. Efterfølgende spiste vi lakseruller, og jeg blev til min store overraskelse rost af Jytte Hilden.

Debatten kom aldrig i TV. Det forstår jeg godt. indtil jeg kommer på ( i al beskedenhed i øvrigt) er den ret kedelig og indforstået. NU vil de vist prøve at sætte den op som teaterstykke i sverige, således at der på et tidspunkt bliver en svensk skuespiller, der skal spille mig.

Øhh… ryger de hash i SF?

Hvis man vil have sig et billigt grin, kan man se lidt nærmere på Socialistisk Folkeparti, der er på banen med en genindførelse af ØD og oprettelsen af en Statsbank (for Nationalbanken er jo ikke statslig nok?).

Begge forslag er så dumme at jeg ikke længere tror på, at den danske academia er repræsenteret i partiet, der med al tydelighed er blevet overtaget af pædagog-hippier, der har taget lidt for mange bonghoveder i forrige weekend.