Ak ja, er vi kommet dertil

Uden på nogen måde at være den helt garvede partiorganisationsmand (tak for det!) har jeg dog altid kunnet se det meget indlysende i udtalelser fra folk som Henrik Qvortrup, når de siger, at politik, for de allerede valgte altså, handler om magt og om hvordan man kan beholde den.

De mærkesager politikerne måske engang havde, dengang de sad men en lortekreds et sted på Sydfyn, sparede penge sammen til at købe plakatplader og forsøgte at opretholde et godt forhold til de irriterende ungdomsorganisationer, forsvinder sådan med tiden. I løbet af en karrierer, der måske kan vare henved 20 år i politik, får de måske gennemført en brøkdel af det de gerne ville, men ikke meget mere; og godt det samme. Det er jo ikke så meget derfor at de sidder der.

Er det en anelse kynisk af mig at se det på den måde? Måske. Men sådan er det jo bare – og sådan har det også været i rigtigt mange (tusinde) år…

Jarl Cordua kommenterer på en artikel i berlingerne om, at Venstre skulle have fået arvefølgen på plads. Heri kommer han med følgende bemærkning, der er fint i tråd med det ovenfor anførte:

En næstformand plejer organisationen og står for idéudviklingen i partiet. Der er en masse rejseri og adskillige kedelige møder om aftenen eller i weekender med selvbevidste og meget talende organisationsfolk.

Jeg har selv engang været med i en partiorganisation. Vi talte også rigtigt meget; men når der var besøg fra Christiansborg lyttede man nu mest… gerne til passager, som startede med noget i retning af “I må ikke sige jeg har sagt det, men…” Så kunne man jo sidde der og lade som om man følte sig vigtig eller noget…

Det er bare trist at det skal være sådan.

Det er trist at vi med det demokrati vi har, har en styreform, som ikke engang lever op til passagen i Grundloven om, at folketingsmedlemmernes mandater er fuldstændigt frie.

Hvorfor skulle man dog stemme personligt, når personen blot følger en partilinje og stemmer som personen foran ham i Salen gør det? Hvorfor dog vælge en person, som vælger at respektere udemokratiske clearings-aftaler, der sikrer en uhellig konsensus?

Det danske demokrati er tåbeligt. Hvis vi vil have folkestyre skal vi også have det.

Man kunne jo starte et eksperiment ude i en kommune: Via en lodtrækning udpeges 30 mennesker til at lede kommunen i fire år. En helt tilfældig lodtrækning blandt alle personnumre i kommunen.

De kan så sætte sig sammen og bestemme hvad der skal ske.

Om alt går vel vil disse personer være noget mere lydhøre overfor deres egen rationalisme, fremfor at pleje de eksisterende parti- og klientstrukturer. Måske ville man endda få et vitalt og levende folkestyre?

Hvem ved? Det er drømmetanker. Det ville aldrig blive til noget i Danmark.

Hvis jeg var franskmand ville dette altid være mit ansigtsudtryk

Taget i toget på vej til Københavns Lufthavn...

Lad det være sagt…

… at alle mennesker altid handler i egen-interesse for at få en lyst tilfredsstillet, og at denne egen-interesse ofte kommer til udtryk i, at man i egen-interesse handler for at opfylde andre menneskers egen-interesse.

Menneskesamfundet er socialt; det er ikke alles kamp mod alle, men alles kamp for at tilfredsstille sig selv ved at tilfredsstille andre.

Da enhver menneskelig handling har til formål at tilfredsstille en lyst hos den handlende, er handlingen i sig selv rationel. I dette lys findes der således ikke irationelle handlinger – selvom omverdenen måske betragter handlingen som sådan.

Og nu til noget helt andet: Brugervenlige fjernbetjeninger – DIY style

Selvom fjernsyn, satellit-bokse, dvd-afspillere, mediecentre m.v. bliver stadig mere avanceret og får indbygget hukommelse og what not, har stort set alle denne type decives ét gigantisk problem: Fjernbetjeningerne er fyldt med tonsvis af knapper.

Konsekvensen af de mange kanpper er for mig ganske enkelt den, at styringen bliver alt for besværlig. Mine forældre har således f.eks. en kombineret DVD-afspiller og Harddiskoptager fra Samsung og et fjernsyn fra Samsung i samme designmæssige stil. Alligevel har de to genstande hver deres fjernbetjening med tonsvis af knapper; og selvom fjernbetjeningerne også er udført i samme design er de forskellige og man er af bizzare årsager nødt til at skulle bruge begge fjernbetjeninger, hvis man vil f.eks. se en DVD: Man tænder fjernsynet på den ene og bruger DVD’en på den anden.

Det er bare tåbeligt.

- Især fordi, at alle de mange knapper er med til at gøre det hele så uoverskueligt, at mine forældre helt glemmer, at deres udstyr faktisk kan nogle super-smarte ting og sager – ting og sager, som de tilmed har betalt penge for.

Producenten burde fremhæve disse features istedet for at begrave dem i et hav af knapper.

Tre virksomheder er rigtigt dygtige til at lave brugervenlige brugerfalder:

1. Bang & Olufsen har nogle fortrinelige fjernbetjeninger, der virker på tværs af hele produktlinjen. 
2. Apple har nogle næsten for simple fjernbetjeninger (jeg tænker på mediecenter-fjernbetjeningen) men har så til gengæld opkøbt sig til nogle vidunderlige menu-baserede navigationsstrukturer, der faciliterer de mange smarte funktioner til brugeren/ejeren uden alt for meget bøvl.
3. Lenovo, der laver ThinkPad-computerne, laver ikke TV’ere m.v., men er sindsygt gode til at lave produkter der både virker robuste, hi-tech og samtidig meget brugervenlig. Dette opnås især gennem en less-is-more tingang til farvevalget, som egentlig minder meget om den indgangsvinkel, som også B&O har.

Der er virkelig et ufatteligt stort behov for, at producenterne af satellitbokse, fjernsyn, videoer, dvd-afspillere, mediecentre m.v. tager ved lære af disse tre firmaer. Der er nemlig ingen grund til, at det skal være så bøvlet – og slet ingen grund til, at gemme de smarte funktioner. Lad brugerne bruge produkterne – istedet for at sidde og blive sur og irriteret over at “lortet ikke virker”.

Gør de ikke det, bliver resultatet før eller siden, at folk, jeg selv inkl., må gå andre veje….

Er den her nye “bandepakke” ikke en anelse engelsk… undskyld, jeg mente små-fascistoid

I England kan kommunale embedsmænd “dømme” borgere til ikke at måtte færdes på bestemte steder; f.eks. ned ad en særlig gade eller ophold i en park. Grunden hertil er, at nogle mennesker er “anti-sociale” og ikke tager hensyn til den kollektive mentalitet i England og derfor skal jages af myndigheder – og et tiltag som et sådant forbud er jo heller ikke så indgribende, at man behøver at give den “skyldige” en fair rettergang…

I England må politiet også lave såkaldte “stop and searches”; det vil sige, at politiet i hele landet , når de selv har lyst, kan visitere en hvilken som helst borger, midt på åben gade. Vil man klage, skal man indbringe klagen til den lokale politimyndighed… Hele England er m.a.o. en stor visitationszone.

I England skal alle udlændinge, der ikke kommer fra EU, have et ID-kort på sig med biometriske data…

I England kan myndighederne lave udgangsforbud, ligesom dem man havde i Danmark under tysklands besættelse i starten af 1940’erne…

I England kan man tilbageholde mennesker, man mistænker for at hjælpe terrorister i hvad der praktisk talt er ubestemt tid…

I England kan efterretningstjenesten selv bestemme hvem den vil lytte til og kameraovervåge…

There is something rotten in the state of Great Britain. Siden 1997, hvor Tony Blair overtog magten, har England udviklet sig fra et være Europas nok mest frie samfund, når man ser på statens muligheder for at overvåge og blande sig i borgernes sager, til være noget nær en regulær politistat, lidt som Chile og Argentina i 1970’erne.

F.A. Hayek skrev helt tilbage i 1944 i sin ufatteligt populære bog Vejen til Trældom, at totalitarismen kommer snigende og indføres gradvist. Det var hvad der var sket i Tyskland op igennem 1930’erne og det er satme også hvad der er ved at ske i UK i øjeblikket.

Med regeringens bandepakke åbner vi endnu mere op for Pandoras æske. Det startede med at man gav politiet mulighed for at bruge civile agenter; et DNA-register; så var der den ufatteligt omfattende internetovervågning; visitationszonerne i København (der er klart omfangsmæssigt er klart retstridige) og nu en bandepakke, der rummer alt, alt for mange af de elementer, man kan se Politiet i England gør brug af. Snart kommer der endda kameraovervågning i Århus på en gade, hvor der slet ikke er problemer med vold…

… Samtidig vil man stramme våbenlovgivningen således, at vi ikke længere kommer ud for, at helt normale mennesker kan forsvarer sig selv, når de angribes af voldspsykopater – for vi ved jo alle sammen, hvor gode Politiet er til at reagerer på alarmopkald… Godt gået…?!?

Justitsministeriet, ministeren og politiet har behov for at vise, at de kan gøre noget mod den vold der er i København i øjeblikket. Desværre har de valgt den nemme vej – og dermed gjort et stort indhug i helt almindelige og dybt fredelige borgeres borgerrettigheder. Der er lidt stat-i-staten over det her; og alt for lidt en regering ved folket, af folket og for folket. Og så anpriser man i samme ombæring, at der er behov for en demokratisk løsning.

Gud fri mig vel.

Justitsministeren siger, at han slår hårdt og kontant ned. Tak, Brian. Det må jeg nok sige.

Hvad sker der for Danmark.