Man hører mangt og meget om, hvar Folketinget burde gøre i tider som disse. Jeg har tre ting:
- Gøre køb af aktier i resten af 2009 skattefri således, at man ikke skal betale skat af avancer eller dividender nogen sinde
- Forbyd titlen “bankrådgiver” så vi kan få caveat emptor tilbage i banksektoren
- Begræns den offentlige sektor
2) og 3) er modstridende, som følgende spørgsmål vil illustrere:
Hvis 2) gennemføres, hvordan skal “man” så forholde sig til dem, der kalder sig “finansielle rådgivere”? Hvad med de bankfolk, der valgte at kalde sig for “økonomiske rådgivere”? “Investeringseksperter”? “Finansielle konsulenter”? “Økonomikonsulenter”? “Kundekonsulenter”? “Pensionsanalytikere”? “Aktieanalytikere”?
Problemet med banksektoren er, at den er så reguleret, at man som kunde nærmest opfordres til at være dum og ikke se sig for. Caveat emptor-grundsætningen er virkelig presset indenfor dén sektor – hvilket fint illustreres af den voldsomme regulering og de mange “sikkerhedsmekanismer”, som MiFID-direktivet indførte.
Når dertil kommer, at man har en sælger, som benytter en nærmest falsk varebetegnelse, er det intet under, at der er så mange mennesker, som har foretaget tåbelige investeringer o.l.
“Rådgiver” i min verden er en person, der er omfattet af et strengt professionsansvar lidt som en advokat.
Enig i første del af din kommentar, ikke helt så enig i anden del. Mht. sidste del: Har du læst kapitel IX i Friedmans Capitalism and Freedom om Occupational Licensure – og hvis så, er du så uenig med Friedman?
Jeg kan ikke se, hvordan det kan hjælpe kunderne på langt sigt at føje endnu et lag regulering ovenpå en allerede gennemreguleret sektor af økonomien. Hvis ikke folk på nuværende tidspunkt har lært, at de bør tænke sig om, når de interagerer med deres pengeinstitutter, så vil de aldrig gøre det. Når det er statens egen regulering, der har gjort det så let for folk at undlade at tænke sig om, når de agerer på de finansielle markeder, hvad får dig så til at tro, at _endnu mere_ regulering af denne sektor vil løse dette problem?
…
Hvorfor er det i øvrigt så vigtigt, at caveat emptor-grundsætningen genetableres inden for den finansielle sektor? Hvis ikke X tænker sig om, når vedkommende agerer på (bank)markedet, og Y udnytter dette til selv at score en fortjeneste mens X mister nogle af sine sparepenge, hvorfor er det så dit eller mit problem? Du lyder en lille smule pa/maternalistisk her. Det er ikke forbudt at kalde sig homøopat eller astrolog, selvom begge disse begreber i virkeligheden bare dækker over det gode gammeldags ord “bondefanger”.
Banksektoren har ikke brug for mere regulering. Den har brug for mindre regulering. Så folk kan begynde at tænke selv igen.
Det er heller ikke et problem hvis der ikke er nogen caveat emptor – hvis folk selv vælger ikke at tænke sig bedre om.
Den gevaldige regulering banksektoren er underlagt har til formål at skabe tillid om bankens produkter, siger lovgiverne. Men man bør ikke forsøge at lovgive sig ud af den sunde fornuft, for det kommer der ikke noget fornuftigt ud af.
Istedet gør men det nærmest legitimt for en bankkunde ikke at tænke sig om, før han foretager en investering eller belåner sin bolig. Disse skridt får en nærmest dagligdagsagtig karakter for mennesker, som måske slet ikke ved, hvad en CFD’er er. Det synes jeg er problematisk.