Felon er måske den bedste film jeg har set i mange år!

Felon er en helt, vildt utroligt rørende film. Den handler om en person der forsvarer sin familie mod en indbrudstyv som han tror har et våben, og i den forbindelse dræber tyven med et bat. Var drabet sket indenfor husets fire vægge ville der være tale om såkaldt lovligt nødværge. Men da det skete lige udenfor hoveddøren dømmes han for uagtsomt manddrab og får 3 år i spjældet – hvor han møder en livstidsfange spillet af Val Kilmer.

Med parallellen til ham danskeren, der for et par dage siden forsvarede sig selv mod en bande hjemmerøvere er filmen utroligt relevant også for os danskere.

- men det er nu ikke så meget relevansen, som det er hele stemningen i filmen der er betagende. Cinematografien er brilliant; musikken perfekt passende og handlingen ikke til at sætte en finger på. Som jeg ser det: En moderne filmperle, der rammer lige det sted i mellemgulvet, hvor den menneskelige moral sidder…

… den moral der siger, at det altid vil være moralsk rigtigt, at forsvarer sig selv og sin familie mod angreb. Også selvom lovgivningen siger, at der var tale om “overdrævet” og strafbart nødværge.

Og så er hele konceptet med, at man også følger hovedpersonens kæreste udenfor spjældet og det med, at man også ser, hvad fængselsvagterne laver når de ikke er på arbejde, meget godt indpasset i filmen.

Skal man udlede noget retspolitisk af den kunne det måske være, at de texanske castle-laws nok har noget på sig. Men det bør næsten være op en individuel afgørelse. Men er man fast læser af denne blog vil man nok vide, hvad jeg mener om den sag…

Hvorom alt er: Se den her film. Også selvom du tror du er uenig med moralen, eller tror af den er kedelig. Den er god. Rigtigt god.

Her er traileren:

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s