Som liberal prioriterer jeg hensynet til min egen og mine medborgers frihed temmeligt højt. Derfor er jeg også meget betænkelig overfor politiet og de metoder, ordensmagten benytter sig af. For et par måneder siden var jeg selv vidne til en noget voldsom anholdelse af en spritbilist, der røg en tur ned på brostenene da han skulle have håndjern på – først da han var ved at blive hårdhændet tvunget ind i politibilen viste det sig, at han var diabetiker og skulle have noget af sin insulin… Politiet gav ham ikke engang en undskyldning – de sagde bare til ham, at han skulle have oplyst dem om sin lidelse før han blev anholdt… ja goddaw mand-økseskaft.
I skreven stund sidder jeg med lokalavisen som har en lidt lignende historie fra weekendens Århus. Her blev en 20 årig person oppasset af politiet da han stod og tissede på en bygning. Man må selvfølgelig ikke tisse på andre menneskers ejendom, så der er intet betænkeligt i, at politiet ville give ham et bødeforlæg.
Politiet mente imidlertid også, at de bare sådan lige skulle visitere det kvindelige bekendtskab, manden var i byen med. Det mente den tissende person dog ikke, så der opstod et skænderi, som manden mente han ville optage på sin mobiltelefon – hvilket han selvfølgelig er i sin gode ret til. Det er nemlig stadig tilladt at filme politifolk i Danmark – i modsætning til f.eks. politistaten England.
Politiet valgte at kvittere med at skyde peberspray i ansigtet på ham, vriste mobiltelefonen fra ham, trampe på den og så smække manden i asfalten for at anholde ham.
Avisen har billeder af de dybe sår i ansigtet, manden pådrog sig.
Sagen er heldigvis indbragt for Statsadvokaten og Politiklagenævnet. Tilbage kunne så stå et ønske om, at Danmark langt om længe får en reel og uafhængig klageinstans i sager som denne.
- og ikke mindst en ønske om, at Politiet lærer at forstå, at man kommer længst med venlighed.
Smil, det smitter!
2009/03/17 kl. 11:15 |
Det er godt at du retter fokus på det her.
Desværre er der en tendens på højrefløjen til at bagatellisere politivold og magtsmisbrug. De eksempler du nævner er kun toppen af isbjerget. Lad os endelig ikke i misforstået solidaritet med ordensmagten få fremmet indførsel af politistaten.
2009/03/17 kl. 12:48 |
Jeg er helt enig. Politiet skal ikke anvende unødig vold, slet ikke så længe de ikke selv er truet eller der er afsagt dom. Det eksempel, du giver, er jo helt uantageligt.
Til gengæld skal samfundet skride langt hårdere ind over for folk, der gør oprør (f.eks. på Nørrebro).
Med smilende hilsen til alle lovlydige!
2009/03/17 kl. 13:45 |
Dejligt at I er enige! Men jeg tror nu også man skal være lidt af en masokist, hvis man ikke er
@ Rogge: Uden at det her skal blive en samtale om hvordan man løser de gevaldige problemer, som Nørrebro har, vil jeg sige at jeg er delvist enig: I situationer som dén, hvor frihedskrænkende bøller forsøger at undetrykke nabolaget, skal man selvfølgelig ikke vise dem alt for megen overbærenhed…
… men Politiet må alt andet lige have en art fælles linje som man fører overfor mennesker, man vælger at ville anholde. Jeg siger ikke at man skal tage hatten og sige pænt goddaw, men man bør nu – om ikke andet, så ud af respekt for uniformen – udvise en ophøjet ro og anstændighed.
Og lur mig så ikke også, om man kunne aflive en stor del af det Nørrebroske problem med at legalisere hashhandlen…
2009/03/17 kl. 14:55 |
Jeg er slet ikke uenig i de to første kommentarer. Tværtimod. Det er pinagtigt (omend måske af og til forståeligt), når embedsmænd mister besindelsen. Det peger måske også på en for dårlig træning og uddannelse, selv om der også kan være strukturelle mangler.
Derimod tror jeg ikke på, det hjælper at legalisere hashhandlen. Men den diskussion har jeg ikke tid til lige nu
2009/03/18 kl. 08:19 |
Anholdelsen på filmet..
2009/03/18 kl. 08:19 |
Anholdelsen filmet..
2009/07/04 kl. 22:35 |
Blev i fredags anholdt påsat håndjern bagpå udramatisk, derefter bliver jeg slået med politistav og politihund bider mig 3 steder, reelt er jeg en ‘lovlydig’ borger med kone og børn, har aldrig været arbejdsløs, men altid sagt min mening.
Bliver nægtet advokat og lægehjælp, selv om armen ser brækket ud mm. Og så kommer der en politibetjent og fortæller jeg er løsladt og advokat ikke er nødvendigt da det er en færdselsag?? men de kan godt køre mig på skadestuen.
På skadestuen tager jeg foto og får en lægebeskrivelse med.
En mail til poltiet lørdeg, om hundebid og lakrids-slag gør at min facebook promte lukkes, måske fordi jeg har lagt ‘noget’ om dem på sitet.
Hvad sker der for dem, er det supermagten der kører med klatten, de er mærkelige, nå men spiser lidt piller og slikker sårene
venligst
Claus Volf
2009/07/07 kl. 09:47 |
En almindelig forekommende fejl, og jeg synes det er min pligt at korrigere, da jeg selv har sygdommen:
99,99 % af de diabetikere, der virker “påvirkede” og kunne komme ud for sådan noget, har for lavt blodsukker. Hvis man giver en diabetiker med lavt blodsukker insulin, forværrer man vedkommendes tilstand, ikke det modsatte. Hvis det eneste man gør for at hjælpe en påvirket diabetiker er at give vedkommende insulin, risikerer man faktisk at slå personen ihjel. Så din sætning:
“først da han var ved at blive hårdhændet tvunget ind i politibilen viste det sig, at han var diabetiker og skulle have noget af sin insulin”
er ikke korrekt. Diabetikeren skulle have noget sukker, ikke noget insulin! Ja, diabetes hedder populært sukkersyge, men det betyder ikke, at vi ikke kan tåle sukker. Noget af det første en ambulanceredder gør, når han ved han står med et tilfælde af alvorlig diabetisk hypoglykæmi, er tværtimod faktisk at lægge et drop, der tilfører diabetikeren sukker direkte ind i blodbanen.
Teoretisk kan højt blodsukker (hvor der er brug for insulin for at løse problemet) godt resultere i markant bevidsthedspåvirkning. Men hvis et blodsukker er højt nok til at resultere i så omfattende bevidsthedspåvirkning som lavt blodsukker bevirker, så er et skud insulin altså slet ikke nok til at løse problemet – så vil en omgående indlæggelse på en medicinsk afdeling være påkrævet. Jeg tvivler på, at en almindelig færdselsbetjent nogensinde vil komme ud for en sådan situation, hvor det er mangel på insulin der er problemet, i løbet af hele sin karriere. I en sådan situation vil der næppe heller være tvivl om, at diabetikeren er alvorligt syg og har brug for lægehjælp: Vedkommendes ånde vil i sådan en situation lugte stærkt af acetone, og personen vil med stor sandsynlighed have høj feber.