Selvom fjernsyn, satellit-bokse, dvd-afspillere, mediecentre m.v. bliver stadig mere avanceret og får indbygget hukommelse og what not, har stort set alle denne type decives ét gigantisk problem: Fjernbetjeningerne er fyldt med tonsvis af knapper.
Konsekvensen af de mange kanpper er for mig ganske enkelt den, at styringen bliver alt for besværlig. Mine forældre har således f.eks. en kombineret DVD-afspiller og Harddiskoptager fra Samsung og et fjernsyn fra Samsung i samme designmæssige stil. Alligevel har de to genstande hver deres fjernbetjening med tonsvis af knapper; og selvom fjernbetjeningerne også er udført i samme design er de forskellige og man er af bizzare årsager nødt til at skulle bruge begge fjernbetjeninger, hvis man vil f.eks. se en DVD: Man tænder fjernsynet på den ene og bruger DVD’en på den anden.
Det er bare tåbeligt.
- Især fordi, at alle de mange knapper er med til at gøre det hele så uoverskueligt, at mine forældre helt glemmer, at deres udstyr faktisk kan nogle super-smarte ting og sager – ting og sager, som de tilmed har betalt penge for.
Producenten burde fremhæve disse features istedet for at begrave dem i et hav af knapper.
Tre virksomheder er rigtigt dygtige til at lave brugervenlige brugerfalder:
- Bang & Olufsen har nogle fortrinelige fjernbetjeninger, der virker på tværs af hele produktlinjen.
- Apple har nogle næsten for simple fjernbetjeninger (jeg tænker på mediecenter-fjernbetjeningen) men har så til gengæld opkøbt sig til nogle vidunderlige menu-baserede navigationsstrukturer, der faciliterer de mange smarte funktioner til brugeren/ejeren uden alt for meget bøvl.
- Lenovo, der laver ThinkPad-computerne, laver ikke TV’ere m.v., men er sindsygt gode til at lave produkter der både virker robuste, hi-tech og samtidig meget brugervenlig. Dette opnås især gennem en less-is-more tingang til farvevalget, som egentlig minder meget om den indgangsvinkel, som også B&O har.
Der er virkelig et ufatteligt stort behov for, at producenterne af satellitbokse, fjernsyn, videoer, dvd-afspillere, mediecentre m.v. tager ved lære af disse tre firmaer. Der er nemlig ingen grund til, at det skal være så bøvlet – og slet ingen grund til, at gemme de smarte funktioner. Lad brugerne bruge produkterne – istedet for at sidde og blive sur og irriteret over at “lortet ikke virker”.
Gør de ikke det, bliver resultatet før eller siden, at folk, jeg selv inkl., må gå andre veje….

11. marts 2009 kl. 12:53 |
Hvis du har fundet på at pakke fjernbetjeningen ind, så bør du tage patent på det og starte en produktion. Der må være et marked for det, udover dine forældre
Og mulighederne for variation er jo nærmest uendelige mht. Materiale valg og farver. Og tilpasning til specifikke kundegrupper.
11. marts 2009 kl. 12:58 |
Ha! Vækker minder om den gang jeg havde fjernsyn og satellit-tv. I det forrige årtusinde, hvor konceptet “fast programflade” hører til…
Smid dit tv ud, du kommer ikke til at savne det. Brug nettet i stedet.
11. marts 2009 kl. 21:35 |
Lol. Med så god underholdning, kan man sagtens følge Hr. Madsens råd
.
En anden ting der har undret mig ved moderne forbruger elektronik: hvorfor bliver det langsommere? Min første skod mobil (en eller anden Motorola) telefon reagerede øjeblikkeligt på alle funktioner. Min næst nyeste (HTC Touch) kunne bruge flere sekunder på at åbne “SMS-programmet”. Processoren må unægteligt være en gazillion gange hurtigere.
Det samme er tilfældet for mit tv, der kun er et par år gammelt. Det tager en krig at skifte kanal? Hvorfor?
Ups, der røg jeg vist off-track…
12. marts 2009 kl. 14:51 |
Det skal så lige siges, at billederne rent faktisk er fundet på nettet og ikke viser eget arbejde – omend tanken før har strejfet mig
@ Jan: Jeg har helt klart mulighederne for at benytte tv via nettet – især fordi jeg er koblet op via Forskningsnettet, som er ufatteligt hurtigt. Og jeg vil da også sige, at det meste af den underholdning jeg får via skærmen, er netformidlet; via forskellige kanler…
12. marts 2009 kl. 15:14 |
@jand187:
Jeg har selv engang haft en telefon fra HTC og den var også temmelig langsom. Problemet ligger i samspillet mellem hardwaren (fra HTC) og så softwaren (fra Microsoft).
For når Microsoft udvikler en opdatering til deres Windows Mobile, som de f.eks. lige har gjort, tager det noget tid føres deres købere (f.eks. HTC) får implementeret tilstrækkeligt godt hardware i telefonen til, at telefonen lever op til de krav Microsofts Windows Mobile stiller.
Der er ikke et tilsvarende problem hos de producenter der selv står for både hardware og softwaren, som f.eks. Apple med deres (funktionsmæssigt enormt begrænsede) iPhone og Nokia (som nærmest ejer Symbian).
Jeg har selv en Nokia n95 8gb og den fungerer egnetlig som den skal. Bevares, den har et par hastigheds quirks hist og her, men det er ikke meget anderledes, end dem man oplever på en iPhone.
Googles Android har jeg ikke haft prøvet endnu men jeg kan meget godt lide ideen om, at de har lavet et nyt system, der ikke, som alle de andre på markedet, er præget af gammel kode.
12. marts 2009 kl. 18:27 |
Jeg kender udmærket problematikken med HTC/Microsoft, da jeg er en gammel ræv (røv) i IT-branchen (Software). Men de problemer burde være løst, nu hvor erfaringen med Windows Mobile er blevet det større. Og det ER også blevet langt bedre på min nye Touch HD.
Men problemet er mere generelt. Det gælder også mange andre telefoner og helt andre områder af elektronik. Hvorfor tager det 2-3 sekunder at skifte kanal på et spritnyt TV? Hvorfor er Selector og andre dekodere ufatteligt langsomme? Den gamle “Super-dekoder” fra TDC havde ganske vist en mere simpelt interface, men den skiftede kanal, når man trykkede på knappen.
Måske er jeg også bare for krævende på de upopulære områder, som funktionalitet og effektivitet, men jeg har ikke købt mit tv for at se på en flot grafisk menu for farveinstillinger.
13. marts 2009 kl. 16:13 |
Nu er det et stykke tid siden jeg sidst har anvendt sådan en dims, men:
For at en fjernbetjening skal kunne kaldes brugervenlig, skal den efter min opfattelse som minimum kunne overleve et døgns tid i fryseren, så den også virker efter at en distræt person som undertegnede ved et uheld kommer til at proppe den derind natten over!