Øhh… men var det ikke en skattereform jeg blev lovet?

Da regeringen i sin tid nedsatte en skattekommission var det med det formål, at reformere verdens mest undertrykkende skattetryk. Det gav ligeså god mening dengang, som det gør i dag: Det danske skattetryk er i sin progressive udformning mildest talt arkaisk; et levn fra en svunden tid, hvor logikken ikke nåede langt og de umenneskelige konsekvenser i en indkomstbeskatning ikke endnu var åbenbare.

Ja, en beskatning af de arbejdsomme danskere var der intet i vejen med. Snapsen kunne man godt afgiftsbelægge med det ene formål at tilskynde folk til ikke at drikke så meget – men en lignende effekt af indkomstskatten var selvfølgelig helt, helt utænkelig. Men nu var procentsatserne dengang selvfølgelig også noget mere taknemmelige, end de er i dag.

Da Fogh Rasmussen fremlagde planen for en skattekommission sagde han, at skattestoppet ville bestå; men ikke uændret. Vha. sine hænder tegnede han en tidslinje i luften og viste, at der før skattekommissionen ville være et skattestop, ligesåvel som der efter skattekommissionen ville være et skattestop – men indimellem kunne der godt foretages ændringer i skattestoppet.

Så lige på den her front ser det vist ud til, at både regeringen og oppositionen har ret. Regeringens aftale er velsagtens imod skattestoppet, som det blev fremlagt under valget; men at skattestoppet også ville være til stede efter en skattereform lå klart fra starten.

Men hovsa! Der sagde jeg jo skattereform. Finansministeriet kalder det også en skattereform.

Det forstår jeg ikke hvorfor de gør; kalder det en reform altså. Når jeg hører ordet reform komme fra en politiker flyver mine tanker straks til store forkromede projekter; af den type, som man som folketingsmedlem kun får mulighed for at stemme en til to gange om i løbet af en karriere. Politi- og domstolsreformen er et oplagt eksempel; kildeskattelovens indførelse et andet.

Som jeg forstår det må en reform således være et stykke lovgivning eller en moralsk nyopfattelse, der afgørende ændrer på tingenes tilstand. Ikke nødvendigvis i en revolutionerende grad, men dog så mærkbart, at der ikke er meget tilbage af det gamle.

Jeg har meget svært ved at tro, at 2009-skattereformen (som den sikkert vil hedde i historiebøgerne… hvis den da bliver nævnt hér) kommer til at få en sådan virkning. Bevares, man har da accepteret de såkaldte økonomisk-dynamiske effekter, men ellers er der jo, ret beset, ikke tale om noget reformeret skattesystem.

Så længe man er nødt til at bruge adskillige timer på at udregne sin skat når man har tjent mere end X antal kroner i løn, og måske har en pensionsordning og lidt værdipapirhandel inde over, er der et eller andet rivende galt.

Hvorfor dog ikke bare et simpelt, flat-tax-system? Et system hvor jeg plusser en masse tal, dividerer med 100 og ganger med f.eks. 15. Bada-bing-bada-bum og skatten er regnet ud… og hvis man så iøvrigt også kunne få lov til selv at indbetale den (fremfor at lade noget af den beskatte ude hos arbejdsgiver) ville det da være helt perfekt!

Det ville da være dejligt nemt! Ja, indfør bare det sidste, så folk i det mindste har mulighed for sådan virkelig at mærke på pengepungen, hvor meget de egentlig betaler, så ville jeg sige tillykke med reformen.

Som det er nu er systemet med den progressive beskatning hamrende usolidarisk og nærmest perverst diskriminerende overfor dem, som formår at tjene mere end politibetjenten.

7 tanker om "Øhh… men var det ikke en skattereform jeg blev lovet?"

  1. Hørt! Helt enig i at første skridt burde være afskaffelse af kildeskatten. Den er udelukkende med til at forplumre opfattelsen af skatteindbetalingen.

  2. Hvor er det godt at læse, at jeg ikke er helt tosset når jeg i dag bandede og svovlede over de socialister jeg arbejder sammen med, fandt udfaldet af “skattereformen” helt vildt ekstrem, mens jeg krummede sammen og blot skovlede mad ind for at undgå at komme med min mening om at systemet forsat er pløkåndsvagt og pløkåndsvagt i den modsatte retning af deres mening om tingene.

    Ren befrielse at læse, tror næsten du har reddet min dag!

  3. Pingback: Kopula » Åbent brev til Mike Legarth om dennes opførsel omkring skattereformen

  4. Pingback: 2009-skatteaftalen koster konservative medlemmer - og Mike Legarth er arrogant « Verden fra min altan

  5. Hej Nikolaj,

    Først og fremmest vil jeg sige tillykke med din fine hjemmeside. Den er lavet med stor kærlighed kan jeg se !

    jeg vil for første gang tillade mig at kommentere dit indlæg vedrørende “skattereformen” nu da jeg har fulgt lidt med på dine blogs i den senere tid, og efter vi i øvrigt er blevet pals på Facebook. Vi har hverken talt eller set hinanden siden 6 klasse hvor du emigrerede til udlandet ( Jylland). Men sådan var det.

    Jeg er forholdsvis enig i flere af dine synspunkter angående “skattereformen” eller manglen derpå. Det progressive skattesystem har stået på i for lang tid og jeg havde virkelig håbet på , at VK + DF kunne tage stilling til en radikal ændring af systemet, men ak. En flat rate skat er umiddebart mere fordelagtig for borgeren i almindelighed, såfremt systemet skal sikre at der kommer mere gennemsigtighed i hvad der skal betales og hvad der ikke skal. Men som altid så skal SKAT være meget besværlig at ræsonnere over, hvorfor der arbejder flere tusinde i Told og SKAT til alles glæde. NOT. Derfor ingen flat rate denne gang, for dermed at undgå at afskedige flere paveskranker i Told Skat til alles glæde. Sikringen af et stort bureakratisk skattesystem er mulighed bedre end gennemsigtigheden i begrebet “SKAT”.

    Jeg så gerne, at der blev gjort op med skattesystemet og tænkt bedre skattetanker end det VK har kunnet præstere. DF ønsker som altid at sikre pensionsisterne, som i mid halvfemserne og i det 21. århundredede stadidgvæk er kernevælgerne i partiet samt SOSU-assistenter og en lang række borgere uden uddannelse. Er jeg for hård ?.

    Derfor ingen ændringer i skattesystemet når der skal 90 mandater til en reform, og når DF ikke efter min mening kan tænke de store skattetanker og måske kun ønsker sikring af ældre og måske en mere bred skattepakke til gavn for almenvellet, så er vi 2-0 bagud i regnskabet.

    jeg har fra første færd ønsket en skattereform der har taget hensyn til de udfordringer der i øjeblikket verserer i samfundet – sikre arbejdskraft – sikre innovation og knowhow ikke går tabt – sikre stabilitet og mobilitet i samfundet. Men uden lempelse i topskatten og med søle 1 1/2 procent lempelse i bundskatten – ja så kommer der da ikke megen vækst ud af det !

    Derudover er der ikke meget ræsson i at give sølle 1 1/2 mia. kr til byggebranchen ( borgere der skal have et nyt køkken ) vor herre bevares.
    Sætter det måske gang i byggeriet generelt – nej og atter nej – Sjælsø, MT Højgaard og Jeudan kunne nok blandt flere virksomheder ønske sig en lidt mere ambitiøs plan…..

    Dertil kommer udfordringen på boligmarkedet mere generelt. Problemet er efter min mening her, at skattereformen er ufinansieret på en række områder – dertil er der skattestop, som jo betyder, at såfremt der opkræves skat et sted skal skatten lempes et andet sted. Jeg er lidt nervøs for, at boligejerne i fremtiden ( anno 2012 og frem) måske vil få ændret deres boligskat / ejendomsværdiskat af bagdøren for at finansiere de ufinansierede udgifter i skattepakken. Det ville være et mareridt eftersom en ophævelse af skattestoppet inden for fast ejendom vil bevirke, at boligejere som betaler kr. 10.000 om året i ejendomsværdiskat, vil komme til at betale 1 % op til de 3 mio. kr af husets værdi og derefter 3 % af den værdi der overstiger de 3. mio. kr. dertil kommer grundskyld. Dertil sker der en indekssering hvor der tages højde for 2001 skattestoppet til d.d. og vupti – der skal betales mange gryn til staten.

    Ved en ophævelse af skattestoppet og uden en indfasning af skatten – vil boligejerne af bagdøren få en kæmpe lussing.!!!!

    Lad os håbe dette forhold er taget i betragtning fra VK + DFs side !!!

    Ellers vil jeg blot sige mange hilsner fra

    Niels, fra din folkeskolesklasse.

  6. Pingback: “Som økonom har jeg svært ved at have andet end foragt tilovers for regeringens forslag” « Verden fra min altan

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s