Jeg har det lidt med drikkevarer, som jeg har det med tandpasta og blogs. Jeg holder mig til det jeg kender og det, som jeg ved jeg kan lide og (for bloggenes vedkommende) kan være mere eller mindre enig i. Når alt kommer til alt, er der jo ikke nogen grund til at kaste sig over alt for eksotiske nye produkter og meninger på markedet, som senere viser sig ikke at være ens penge, tid m.v. værd.
Når jeg drikker vin står den f.eks. stort set altid fra rødvin fra primært to regioner i Norditalien. Min tomatketchup kommer fra Beauvais og snapsen er aldrig af mærket Linje-Akvavit. Skonene er enten fra en tysk producent i Hannover, som jeg holder meget af, eller fra en fabrik med børnearbejdere i Laos (men hvis da, så kun fordi jeg har desperat brug for et par nye træningssko – hvilket er sjældent!).
Jeg tror egentlig de fleste har det lidt ligesom mig. Sådan er lidt konservative, når det kommer til sådan nogle forbrugsgenstande. En art indbygget konservatisme.
Danskvand er imidlertid et af de områder, hvor jeg har meget svært ved at holde mig til ét mærke. Forstå mig korrekt: Jeg elsker danskvand – altså vand med bobler i. Eller danskvand hedder det selvfølgelig ikke…
Takket være EU-direktiv 80/777/EF har vi fået de to ord “mineralvand” og “kildevand” ind i vores ordforråd. Og de betyder ikke det samme. Kildevand er almindeligt grundvand, der er hentet op fra en brønd. Royal Unibrews Egekilde er et eksempel på denne type vand. Mineralvand er egentlig også grundvand, men med den store forskel, at der er mineraler i det… Eller sagt lidt anderledes: Vandet har været i kontakt med sten og er kun minimalt filtreret. Det fede, så at sige, ved mineralvand er, at man kan finde det med naturligt brus. Det er egentlig meget sejt… selvom sandheden bag det vel nok er, at man indsamler “naturlig” kulsyre og så blander det med mineralvanden. Den kendte franske Perrier er et eksempel på en mineralvand med naturligt brus. Men oftest tilføjer man bare kulsyren på et tappeanlæg. Perrier er i øvrigt ejet af Nestlé.
I skreven stund sidder jeg med en Ramlösa på bordet. Hvis jeg er ude og spise bliver det tit til en St. Pellegrino (i øvrigt også ejet af Nestlé), men som oftest fordi, at man kan få dem i nogle lækre flasker med ½ liter; lækker, vel og mærket både i indholdet og i etikettens udformning. Den er altså virkelig flot. Ikke så flot som Perrier, men det er oftest det eneste de har i store flasker synes jeg… Selvom, når jeg nu kommer i tanke om det, også har været ude for, at blive præsenteret med en britisk mineralvand, som også har været temmelig god.
Den bedste mineral-/kildevand jeg har smagt nogen sinde, var fra Norge, men købt i Magasins Mad & Vin, dengang før det blev til Irma (her i Århus altså). Den kom i en alt for lille flaske til 35 kr. så vidt jeg husker; men så var flasken også i glas! Jeg har ikke set dem siden, men lur mig, om de ikke stadig er på markedet. There is always a sucker out there J
I mangel af bedre er det Perrier den står på, hvis jeg vil forkæle mig selv med dyr vand med brus.
Den Ramlösa jeg sidder med er indkøbt i Tyskland, hvor man kan få en ramme for næsten ingen penge. Et godt tilbud og den er også tilforladelig – der er lidt for megen kulsyre for min smag, men hva’ fanden. I øvrigt kan man, efter at Carlsberg har overtaget Ramlösa i Danmark, kunne få dem i nogle lidt andre flasker, end dem jeg husker fra min barndom. I øjeblikket kan man købe dem i en blå glasflaske, der er en total kopi af Perrier-flasken.
Egekilde er jeg ikke så stor en fan af. Men målgruppen er vistnok også kvinder og andre, der nyder brusende vand, tilsat smagsstoffer i E-nummersform… men de kommer i nogle lækre glasflasker!
Carlsbergs Kurvand er en kantine og restaurentklassiker. Vandet kommer fra Silkeborg men det er lige meget, for jeg byrder mig ikke om kulsyren. Og hvorfor i alverden har Carlsberg lavet et selvstændigt mærke for Kildevæld og ikke blot introduceret den under Kurvandsmærket? Bare en tanke.
De forskellige danskvandsvarianter fra low end markedet holder jeg mig som regel altid fra. Det skyldes nok snobberi, men jeg får nu mere glæde ud af at drikke f.eks. en Ramlösa end en komplet generisk konkurrent fra Baldur (eller hvad det nu er, Faktas leverandør hedder).
Hvad har pointen med dette indlæg været? Tja. Drik danskvand – det er dejligt J
