Siden 2001 har det været regeringens ambition at sænke byrdemængden for handelslivet. EU vil nu gøre det samme – endda efter den danske model.
Som liberal er jeg kun glad for, at man fra statens side godt selv kan se, at byrderne for dansk erhverv ér for høje – og at det er knaldhamrende nødvendigt at sikre sig, at erhvervsklimaet er så gundstigt, at virksomheder ikke vælger at flytte aktiviteterne til fjernere himmelstrøj og blot beholde hovedkontoret herhjemme.
Men. Regel- og byrdenedbringelse er én ting. En anden er, om det man som erhvervsdrivende så laver, overhoved er tilladt.
Jeg har stor forståelse for, at man fra statens side vælger at indføre en art regulering og strafmulighed overfor virksomheder, der bevidst foretager en handling, der har negative konsekvenser for naboerne. Det er ikke i orden, hvis mit vandløb forurenes længere oppe ad strømmen, så jeg ikke længere kan fiske. At jeg så mener det er mig der skal have erstatningen og ikke staten der skal indkasserer bøden, er så en problemstilling, man mangler at få styr på.
Når det kommer til markedsføring af produkter er vi danskere et sjovt folkefærd. For vi elsker at købe ting – og gerne billigt. Men vi vil satme ikke have, at virksomhederne markedsfører dem overfor os – ihvertfald ikke på andre måder, end gennem tilbudskataloger, annoncer i stenalderaviserne eller via tv-spots.
“Konkurrencen er ikke købsbetinget” – det siger de i reklamerne. Hvorfor gør de det?
Det gør de fordi, at det ikke er tilladt at lave købsbetingede konkurrencer.
Forbudt er det også at lave rabatkoponer, som man giver til folk.
Hvorfor er disse to reklameformer forbudt? Svaret ligger ude i tidens tåger, og Danmark er det eneste land i EU, hvor det er forbudt.
EU har med et nyt direktiv kunne rode bod på situationen således, at de samme markedsføringsregler gælder i hele EU. Et rigtigt fornuftigt træk som vil gaven både virksomheder og forbrugere: Virksomhederne fordi det bliver meget nemmere at ekspandere over forældede statsgrænser; forbrugerne fordi de er sikret ved samme type regler i alle lande.
Men en win-win bliver det bare ikke til. Centraladministrationen vil ikke fremme en “liberalisering” ved at foretage de simple ændringer i markedsføringsloven, som det blot ville kræve.
Dette er meget betænkeligt.
Jeg gad godt vide, hvordan det ville komme til at skade nogen, hvis jeg modtog en rabatkupon med posten? Eller hvis jeg kunne være med i en særlig, købsbetinget konkurrence? I sidstnævnte tilfælde ville mængden af potentielle deltagere jo ikke være så højt, som hvis alle danskere kunne være med – og min chance for at vinde tilsvarende højere.
Derudover gad jeg godt vide, hvorfor man ikke vil have, at virksomhederne må bruge alle våben i arsenalet, når de skal konkurrere med hinanden om min gunst. Hvorfor skal de dog leve med en sådanne arbitrære regler?
I aftalelovgivningen har vi et forbud mod svig; og regler om konsekvenserne af, at folk/virksomheder foretage svigagtige dispositioner. Er en virksomhed svigagtig i forbindelse med sit salg, må den leve med konsekvenserne.
- dette har ikke noget med reklamer at gøre, men er ganske enkelt en helt (naturretlig) regel, der fastslår, at mennesker der samhandler, skal opfører sig loyalt overfor hinanden.
Med andre ord: Drop nu det her fnidderfnadder.
