En okay, men ikke superduper, kronik om liberalisme

Jesper Lau Hansen har en kronik i Berlingerne i dag om liberalisme. Der er ikke tale om nogen helt vildt frembrusende naturrettighedsliberal argumentation, men tværtimod en konsekventialistisk udlægning af det liberale synspunkt – omend i en, efter min mening, anelse for afdæmpet og middle-of-the-road-præget version:

Så liberalismen er ikke modstander af regulering af markedet. Hvis krisen viser, at der var for lidt regulering på nogle områder, bør disse områder reguleres – og vice versa.

Hér synes jeg f.eks. at man godt kunne være mere bastant. Hvilken målestok vil Jesper Lau Hansen benytte når han skal afgøre, om der er behov for mere eller for mindre regulering?

Jeg og andre har før pladeret for et synspunkt der går på, at objektive onder legitimt kan (forsøges) reguleret væk; onder, som alle kan være enige om er onder. Her er fattigdom og medfødte og kroniske sygdomme de oplagte eksempler – jeg har meget svært ved at se, hvordan man fjerne det samfundsonde, som en kreditbaseret økonomi er udtryk for, ved at regulere sig til en opretholdelse af den onde kreditspiral ved tankeløst at opretholde nationalbanksystemet og banker og lånehejer, der har påtaget sig en moralsk risiko og desuagtet forventer at selvsamme ikke må have negative konsekvenser for dem selv, deres aktionærer og ikke mindst deres kunder, der tydeligvis har valgt en dårlig bank.

Jesper Lau Hansen er inde på noget af det samme når han skriver:

Problemet, og formodentlig en væsentlig medårsag til krisen, er, at vi lever i et samfund, der i stigende grad ikke vil tolerere tab. Vi er så vant til fremgang, at vi ikke vil acceptere modgang. Virksomheder må ikke gå ned, folk må ikke blive arbejdsløse, investorer må ikke tabe penge, og i stedet søger staten at fastholde en kunstig vækst. Sådan reagerede vi sidste gang, da dotcom-boblen sprang ved årtusindskiftet, og skabte dermed den endnu større boble, som vi nu søger at imødegå ved endnu større planer.

Men med en afslutning som denne bliver jeg nu ikke meget klogere:

Problemet er blot, hvordan vi sikrer, at individer opfører sig ansvarligt, hvis vi skåner dem for konsekvenserne af deres egen uansvarlighed? 

- for hér er vi da inde i noget konservatisme. Enhver liberal burde da vide, at “vi” ikke kan sikre “os” at individer opfører sig ansvarligt. Folk opfører sig som de nu engang gør – de handler. Dette er samfundets undgangspunkt: Menneskelige handlinger. Og når man skal tage højde for dem i reguleringen er der et væld af litteratur man kan søge hjælp i, hvis man ikke selv kan gennemskue det hele: Skriblerierne fra de østrigske økonomer.

Jesper Lau Hansens afsluttende pointe om at liberalisme ikke per se er det samme som markedsøkonomien/kapitalismen er dog helt korrekt. Det kan man vist ikke få sagt for ofte.