Fra dengang hvor Verden, trods alt, var lidt mere rolig:
Månedsarkiv: januar 2009
George Bush – video fra før det hele begyndte at gå at helvede til
Nu hvor George Bush er ved snart at være færdig som præsident er det på tide med en video fra 2000 – fra velgkampen, før han blev præsident. Videoen nedenfor er en 2 minutter lang én af slagsen, hvori Bush fortæller at han har latino-blod i årene og at latino-værdier er gode at have – han taler også spansk.
Det er kvalmt, men også sjovt og vidunderligt, at man kan lave sådan nogle reklamer.
Danmark er blevet en pervers nation
Vi lever i et land, hvor politikere er blevet mere troværdige end nøgterne bankdirektører, og tilmed kan løse globale kriser via debatter i folketinget og forhandlinger i finansministeriet.
Øhh… Hvad pokker sker der lige for det?!?
Helle Thorning taler om både at indføre en formueskat; for topskatten er jo ikke nok i sig selv. Helle Thorning taler også om at sætte lovregler for bankdirektørers lønniveau; for topskatten er jo heller ikke nok i sig selv hér. Helle Thorning taler også om at alle banker, ikke kun de dårligt drevne, skal have bistandshjælp…
Hun taler og det har hun forstand på. Desværre tyder det ikke på, at hun har forstand på så meget andet.
At tænke sig, at jeg længes efter et socialdemokrati med Poul Nyrup som formand!
Den bedste artikel jeg har læst i dag
Thorbjørn Rønje over fra Økonomia-bloggen har begået dagens bedste blogindlæg, som helt klart burde finde sin vej til avisernes debatsider. Formålet med artiklen er at anvende Carl Mengers første “lov” på den debatten om den økonomiske situation, som den er i øjeblikket; noget som også andre for forsøgt at gøre.
Læs den og anbefal andre at læse den 
Jeg forstår ikke de unges musik
Jeg ved ikke om jeg er ved at blive “gammel” men jeg har på seneste lagt mærke til, at jeg forstår de unge mindre og mindre. I øjeblikket har jeg Boogie, eller hvad programmet nu hedder, kørende i baggrunden og jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor pokker de unge hører den musik de nu engang hører: Store dele af melodierne er syntetiske; lyde er lavet i computere og kan slet ikke gengives på rigtige instrumenter. Og vokalen er ofte talt, fremfor sunget, og overdøvet af beats og andre sære lydeffekter… Hvad er lige pointen med det?
Rolling Stones kørte fra et par år siden en historie om loudness; eller det fænomen, hvor man i et musikstudie skruer op for lydniveauet på et nummer, så det skiller sig ud fra andre numre, der ikke er lige så høje. Teknologien er ikke ny og den bruges f.eks. på TV3 når de går over til en reklamefilm – her kan man meget nemt høre, hvordan lyden bliver mærkbart højere. Konsevensen er så bare den, at det bliver langt mere svært at høre forskel på de forskellige toner og nuancer i melodien; og dét synes jeg ikke er ret fedt.
Og så lige dét med musik der er lavet på en computer. Problmet er som sådan ikke at musiken er lave på en computer; men at musikken simpelthen ikke lyder original. Tag f.eks. Beethovens 5. symfoni; man kan høre mærkbar forskel på, om den spilles på rigtige instrumenter eller om den indspilles på en computer. Lyden er simpelthen mere “sprød” når den er rigtigt spillet og indspillet; og derfor vil man f.eks. også opleve, at Hitman-spillet har en mærkbart bedre lyd end andre computerspil…
YouTube, MySpace m.v. skal også lige have en med på vejen: For hér har vi lyd der er komprimeret mere end en gang – og resultatet er ofte hæsligt unuanceret.
… og det var bare musikken. Lad mig ikke begynde at rante om de unges mode, som slet ikke giver nogen mening.
