Som jeg hurtigt sagde over på Facebook da jeg opdagede det, så har Det hvide Hus fået sig en ny og utroligt flot hjemmeside; endda med tilhørende blog. Hertil kommer endda, at Barack Obama ser ud til at droppe den famøse Weekly Radio Address og erstatte den med en Weekly Video Address – så p.t. tegner det godt… Men:
Først og fremmest forventer jeg ikke, at Barack Obama selv begynder at blogge. Det ville i hvertfald være noget af en sensation, hvis han rent faktisk begyndte at gøre det, moderne kommunikationspolitik taget i betragtning. Til sammenligning er vores helt egen Anders Fogh Rasmussens blog også en noget tam sag, medens man rent faktisk kan støde på en noget nær troværdig blogging fra en række af EUs kommisærer!
Når man besøger bloggen opdater man med det samme én ting: Det er komplet umuligt at efterlade en kommentar; eller for den sags skyld at give trackbacks eller pingbacks. Der er heller ikke indbygget nogen form for “dele-funktionalitet”, så man nemt og hurtigt kan dele indlæget med sine Facebook-venner eller smække det ind på sin Google Reader-liste over delte blogindlæg.
Hvis man går ud fra at en blog bare er en ren logbog er der vel, som sådant, intet galt i, at man ikke giver os læsere mulighed for inddragelse i form af debat eller deling. Men jeg vil nu alligevel fastholde – og her kopierer jeg bare synspunkterne, som f.eks. den fantastiske a-list-blogger Robert Scoble siger det – at blogging er en tovejs kommunikationsform, og at en blog unden kommentarfunktionalitet ikke er andet eller mere end en simpel hjemmeside.
Med andre ord: Det hvide Hus’ blog er ikke en blog. Det er bare noget de siger det er.
Hvad er det så? Det er en samling pressemeddelelser, hvor ordet “pressemddelelse” er fjernet og det obligatoriske citat er fjernet. En slags in-other-news-pressemeddelelse, om man vil.
Sammenligner man med Anders Fogh Rasmussens blog vil man se, at den danske ditto rent faktisk er en blog i den ovenfor nævnte forstand. Bevares, kommentarer læses og modereres af en kommunikationsafdeling (i Venstre vel og mærket – ikke i statsministeriet) men formen er som den skal være. Og hvis jeg lige skal nævne EU-kommissionen igen, så kan det siges, at der rent faktisk diskuteres policy på nogle af deres blogs.
Ville det mon være et problem, om man kunne kommenterer på USAs præsidents blog? Der ville helt sikkert komme endog rigtigt mange svar – ligesom der gør på andre statslederes blogs. Men er det et problem? Egentlig ikke. Der skal være nogen der moderere kommentarer efter en moderationspolitik, det giver sig selv, og man kunne eventuelt indføre en tidsbegrænsning på i hvor lang tid efter at indlæget var publiceret, at man kunne kommentere på det. Hvis det altså er det man vil. Pointen er den, at der ikke er nogen grund til ikke at have kommentarer.
Hvad står der så på Det hvide Hus’ blog i øjeblikket? I skreven stund er der fire indlæg. Det nyeste lyder:
Following the same route that Abraham Lincoln rode 150 years ago, President Barack Obama, First Lady Michelle Obama, Vice President Joe Biden, and Dr. Jill Biden made their way to the inauguration on a whistle stop train tour that wove its way from Philadelphia through Delaware and Maryland on its way to Washington.
“To the children who hear the whistle of the train and dream of a better life — that’s who we’re fighting for. That’s who needs change,” President Obama said at one stop along the way. “And those are the stories that we will gather with us to Washington.”
Goddaw mand økseskaft, siger jeg bare. Det er, undskyld sproget, fandme noget latterligt noget at blogge om. Indlæget er svarer jo bare til de dumme kommentarer, TV2 News’ kommentatorer er kommet med hele dagen.
Det kan godt være at der er nogen der kan lide denne form for kommunikation. Jeg synes den er latterlig. Og den har ikke noget med blogging at gøre.
Man må håbe at det bliver bedre med tiden – eller at de lukker den ned.
