Hybrid kernekapital. Hvad pokker er nu det?

Nu hvor Bankpakke II er kommet på gaden og de socialistisk inspirerede mainstreamøkonomer hylder den som pakkén, der vil redde den danske økonomi (hvis ikke verdensøkonomien) kan det måske være af interesse egentlig at vide, hvilken type penge, hvis man kan sige det sådan, disse 100 mia. kroner egentlig er.

Banker kan skaffe penge på overordnet tre måder:

1. Egenkapitalen, som er penge der kommer ind til selskabet, når den f.eks. forhøjer sin kapital og udsteder nye aktier eller når den overfører penger, der ikke er udbetalt som udbytte til investorer, til kapitalreserverne;
2. Lånekapital, som er penge banken låner (altså fremmedkapital)
3. “Mezzaninkapital”, som er en mellemting mellem 1 og 2 (fremmedkapital der minder om egenkapital)

De penge, som bankerne har mulighed for at låne via Bankpakke II hører til gruppe tre.

Men før vi kommer for godt igang skal der lige nævnes et par ord om solvenskravet: For i bankloven er der en regel der siger, at selskaberne skal være solvente. Når en virksomhed, generelt set, er solvent vil det sige, at den har midler nok til at bære tab. Jo højere en solvensgrad en virksomhed har, desto længere tid går der før tabet påvirker egenkapitalen. Solvenskrav er ikke noget man bruger om normale virksomheder, men banker er lovmæssigt pålagt at have så meget kapital til rådighed, at mindst 8 procent af bankens såkaldte risikovillige poster er dækket.

Det kan alt sammen være lidt bøvlet men pointen er den, at hvis banken ikke opfylder kravet, opfylder den heller ikke de vilkår folketinget har fastsat, for at kunne drive bankvirksomheder; hvilket f.eks. var tilfældet med Himmerlandsbanken, hvis nogen ellers kan huske den historie.

Punkt nr. 3 omfatter fremmedkapital der går ind i banken og derfor er der principielt ikke tale om, at disse penge kan medregnes i kapitalkravet, der jo skal udtrykke hvor mange penge, banken selv har at stå i mod med, når uvejret kommer. Men man har alligevel besluttet sig for, at hybrid kernekapital skal kunne regnes med til bankernes “kernekapital”. Det vil sige: Egenkapital + hybrid kernekapital = kernekapital. Grunden til dette ligger i de vilkår, som hybrid kernekapital udlånes på. Mere herom lige nedenfor.

Hvis kernekapital ikke når op på 8 procent kan man supplere med andre former for mezzaninkapital; også kaldet ansvarlig lånekapital. Økonomisk usolide banker kan, med andre ord, låne sig solide.

Det lyder jo egentlig ret åndssvagt – og det er det også; som kunde og investor ville man selvfølgelig forvente, at banken har tæt ved 100 procent dækning for sine udlån. Men det er nu og engang sådan folketinget og bankerne har valgt at indrette systemet… Så indtil der kommer en ordenlig debat om guldstandarder og bankvæsen bliver der nok ikke lavet om på det

Tilbage til kapitalen: Ansvarlig lånekapital og hybrid kernekapial er det samme: Et pengelån, hvor (og her bliver det vigtigt) den der yder lånet lover, at han, i tilfældet af at banken går konkurs, først vil kræve sine penge tilbage fra konkursboet, efter at samtlige andre kreditorer har fået deres penge. I realiteten vil det sige, at lånet er givet på vilkår, der lyder noget i retning af: “Hvis I går konkurs får vi ikke vores penge tilbage, men det er helt i orden –  vi tror på jeres forretningsmodel.”

I den forbindelse skal det da også lige nævnes, at ansvarlig lånekapital er en utrolig smart lånevariant; og noget, som lånetageren gerne vil reklamere med at han har opnået. Det viser, at der er tillid til virksomheden.

Forskellen på almindelig ansvarlig lånekapital og hybrid kernekapital ligger i, at det gældsbrev, som den hybride kernekapital er udstedt på baggrund af, principielt set løber ud i al evighed – det forfalder aldrig til betaling. Det gør almindelig ansvarlig lånekapital.

Så hvad er pointen med alt det her? Jo: Via Bankpakke II har bankerne mulighed for at få opjusteret deres solvensgrad, så de, på inter-bankmarkedet for kapital, ser mere kreditværdige ud. Og det er jo egentlig ret smart.

Men ligeså smart som det er, ligeså tåbeligt er det også, at man ikke tager og kigger på hele solvenskravet: Som det ser ud nu om stunder, vil politikere ikke tolerere, at danske banker krakker. Hvis dette er den generelle holdning blandt politikere og folket taler meget for helt at afskaffe solvenskravet, og bare lade bankerne få penge af staten, når de havde rodet sig ud i noget l**t. Ja, det er ufatteligt uholdbart, men ikke desto mindre den logiske konsekvens af den politiske stemning, der er i øjeblikket.

Ville man istedet sørge for, at vi ikke mere kommer til at få lignende kriser er det mere nærliggende at gå den anden vej og tilskynde bankerne at have en så høj solvens som overhoved muligt. Personligt mener jeg ikke at det er for meget at forlange, at bankerne har 100 % solvens. Alt andet er usansvarligt og, endnu værre, tilskynder til uansvarlighed.

Det er som om, at banker og lånere har glemt den gamle læresætning om, at det rent faktisk betaler sig at spare op før man køber.