Politikere og main-stream økonomer kan godt lide at bestemme over andre menneskers gøren og laden. Politikerne fordi de elsker det normative og fordi de fleste af dem mener, at det er prisværdigt at blande sig i andre menneskers sager; økonomer fordi de mener, at de på baggrund af noget deskriptivt materiale bedre kan vurdere virkeligheden, end de mennesker der rent faktisk foretager handlingerne.
Noget af det nemmeste at regulere, har det vist sig, er det, som økonomerne kalder “offentlige goder”/”public goods”. Når man hører ordene kan man godt danne sig et billede af hvad der er tale om (forsvar, veje osv.) men økonomerne har alligevel været så venlige at definere ordet for os:
Et offentligt gode er et gode, som 1) ingen mennesker kan forhindres i at bruge, og 2) hvis værdi/brugbarhed ikke formindskes ved at det allerede er brugt af en anden person.
Jeg har selv lidt svært ved at forestille mig, at der rent faktisk findes absolutte offentlige goder, som således på en eller anden måde ikke forringes ved brug, eller som man ikke kan forhindre folk i at bruge, men på papiret kan jeg da godt følge ideen.
Dér hvor det bliver interessant at tale om offentlige goder er i forbindelse med det, som man kan kalde markedsfejl; altså fænomener der er karakteriseret ved, at markedet (et andet ord for den sociale proces, hvori person A handler i egen interesse ved at tilfredsstille person Bs egeninteresse) tilsyneladende “ikke virker” fordi, et specifikt gode ikke bliver fremstillet.
Fyrtårnet er det klassiske eksempel: Da alle både kan bruge fyrtårnet når de sejler rundt om kysten om natten er der begrænsede er der ikket et tilstrækkeligt incitament til at bygge dem, da mulighederne for afkast, alt andet lige, er beskedne.
Den store social-liberale filosof John Stuart Mill skrev om netop fyrtårnene, at disse var et godt eksempel på, at laissez-faire økonomer (altså kapitalistiske systemer, hvor staten ikke blander sig i andre menneskers sager) ikke ville kunne fungere:
“… Det er fornuftigt når staten bygger og vedligeholder fyrtårne… da det er umuligt for skibene til søs, der drager nytte af fyrtårnene, at betale for fyrtårnene når de bruger dem, og at den eneste betaling en privat fyrtårnsejer ville kunne opnå var den, som han ville kunne indkræve hvis han fik del i statens toldopkrævning” (Min egen oversættelse)
Det lyder jo fornuftigt, gør det ikke?
Men hvad nu hvis det alligevel ikke passer? Hvad nu, hvis der rent faktisk blev bygget fyrtårne uden statens medvirken?
Den amerikanske økonom Ronald Coase (der i min juraverden er mest kendt for sin firmateori) satte sig i 1974 ned og undersøgte sagen. I en artikel fra samme år, som kan læses online, viste han, at det britiske fyrtårnssystem rent faktisk var opført af private mennesker og civilsamfundsinstitutioner (altså frivillige foreninger), samt at statsmagtens eneste opgave i den forbindelse havde været at sikre at ejendomsretten til fyrtårnet ikke blev krænket.
Finansieringen? Den kom fra sømænd og skibsejere, der havde en væsentlig egeninteresse i, at de kunne navigere rundt den britiske kystlinje uden at kændre.
Artiklen rummer iøvrigt meget mere “guf”, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her. Hér skal pointen nemlig være den, at der er ting som man ser og ting som man ikke ser:
På bakketoppen står der er fyrtårn. Det kan vi se. Hvorfor det står der, kan vi regne ud. Hvem der har bygget det? Det har mennesker der har handlet i egen interesse for at tilfredsstille sig selv og samtidig også andre med samme interesse. En interesse i at kunne sejle op og ned at kysten så let som muligt og med så få bekymringer for skibets sikkerhed.
Fyrtårnene i England var beviset på, helt tilbage fra middelalderen!, at det civile samfund, der er baseret på frivillighed, rent faktisk og meget virkeligt kan løse og løser dagligdagens små problemer. Hvorfor skulle man dog blande en statslig myndighe ind i noget så trivielt som at bygge et fyrtårn? Det gør vi da selv, har de tænkt. Så bliver det gjort hurtigt og sådan som vi vil have det. At andre kan drage nytte af det er bare helt i orden, så slipper de for at kændre og drukne.
Ja, det civile samfund virker. Og man kan også inddrage mange andre eksempler, f.eks. fra vejnettet, ligesom hele “problematiken” med eksternaliteter (altså de såkaldte naboeffekter) også kan analyseres ud fra en civilsamfunds-synsvinkel, med fokus på den private ejendomsret og den heri liggende ansvarlighed.
Hvad der så er trist er, at vi alligevel skal belæmres med forkromede politisk-økonomiske tiltag til at bygge store ting og sager; selv den dag i dag.
Vidunderligt, men hvem betalte hvor meget. Var det en kopskat eller procentuelt. Var det helt frivillige bidrag, hvor nogen nasser på nogle andre?
Interessant betragtning. Jeg tror dog at hvis bare vi holder fast i at staten kun skal levere ydelser, der lever bare nogenlunde op til de to kriterier, så er vi nået langt med begrænsning af staten.
@ Leclerc: Ja, det er jeg helt enig i! Og så lade civilsamfundets insitutioner klare resten.
Coase er vist også blandt økonomer mest kendt for “theory of the firm” – et ganske interessant emne iøvrigt.
Premisen for denne historie: privat er godt, offentligt er skidt.
Det er noget blåøjet at forestille sig et samfund, hvor det enkelte menneske ikke blev undertrykt af private aktører.
Jeg kan ikke se den store pointe i dette korstog mod staten. Kan nogen komme med nogle gode argumenter?
Personligt synes jeg f.eks. stigmatiseringen af arbejdsløse er for dårlig, så jeg kunne godt se en pointe i at privatisere a-kasserne og lade folk blive medlem i en a-kasse, hvor man ikke blev behandlet som en idiot. Dette synes jeg er et godt argument for at staten blander sig for meget.
For staten: jeg synes bibliotekerne og skat.dk fungerer godt, så helt dumme er de vel ikke?
Pingback: Privat er godt, offentligt skidt, eller hvad? « Christoffers Web-bork
@ Christoffer:
Du tager helt fejl af konklusionen. Konklusionen er, at en undersøgelse har vist, at main-stream økonomer (de neoklassiske og neo-keynesianisterne), når de taler om at offentlige goder (nærmest) pr. definition skal være statsligt finansieret og/eller drevet og i den forbindelse henviser til fyrtårne, ikke kigger på, om det de henviser til ikke engang rent faktisk var drevet af civilsamfundet.
Civilsamfundet er her det vigtige ord. Det er det samfund der findes ved siden af statssamfundet; hvor sidstnævnte er karakteriseret ved at være baseret på tvang er førstnævnte karakteriseret ved frivillighed.
Civilsamfundet er den samfundsmæssige kerne i liberalismen og konservatismen.
Og et korstog mod staten? I høj grad! Er du da ikke enig i, at hvis man kan få noget op at stå, uden statens intervention, at dette så er at foretrække? Eller skal det bare være staten for statens egen skyld?
Hvor de arbejdsløse kommer ind i billedet begriber jeg ikke. Det er noget off-topic.
@Nikolaj
Du tillægger her det Civile samfund en stor betydning, hvilket jeg for så vidt er enig i, ligesom jeg gerne så at den blev endnu større på bekostning af staten. Du skriver ligeledes at civilsamfundet virker.
Deri kan jeg tildels være enig. Det har virket ganske uovertruffent her til lands, men jeg er ikke overbevidst om at det virker ligeså godt som det har gjort , blandt andet udhules det jo af velfærdssamfundet. Det tager lang tid at opbygge et velfungerende civilsamfund (tillid m.m.) men det kan formentligt nedbrydes ganske hurtigt.
Under alle omstændigheder kan vi vel blive enige om at “civilsamfundet” ikke er en fast størrelse der fungerer/virker lige fornuftigt/effektivt/hensigtsmæssigt alle steder til alle tider.
I den sammenhæng bliver det interessant at se på hvilke værdier/normer m.m. som fordrer et velfungerende civilsamfund, og hvad der ikke gør. Eller med andre ord; hvilken betydning spiller “kultur” i denne sammenhæng.
Er du af den opfattelse at civilsamfundet står ligeså stærkt i dag, som det har gjort tidligere ?
Har du ligeså stor tiltro til civilsamfundets effektivitet i et stadigt mere multikulturelt samfund som i et homogent samfund ?
@Nikolaj
Jeg er enig i, at privat er at foretrække, hvis det kan lade sig gøre.
Dog vil jeg mene, at Microsofts dominans er et utroligt godt eksempel, at man har brug for en stat. En stat, der har ressourcer til at kæmpe mod et skadeligt markedsmonopol.
Derfor har vi brug for en stat, medmindre du har bedre forslag til at kæmpe mod monopoler?
Jeg kan godt se, at næsten alt det vi har idag, engang blev drevet af civilsamfundet. En lille del blev drevet af staten og man så kan spørge sig, hvorfor det nu skal være anderledes. Den pointe kan jeg godt forstå.
Det med, at de offentlige goder pr. definition er statsligt finansieret og drevet. Personligt synes jeg det er noget provokerende, at man nogle steder kan have en privat strand, fordi man tilfældigvis har råd. Strande tilhører mennesket, højt som lavt, og alle skal derfor have lige adgang. Det har noget med retfærdighed at gøre.
@ Christoffer:
Problematikken omkring monopoler har utroligt mange facetter, som man ikke umiddelbart kan skærer ned til et spørgsmål om for eller imod stat, synes jeg.
Én indgangsvinkel på monopoler er den immaterialretlige, hvor en statsmagt giver en person eller et firma et monopol på f.eks. en bog, en ny type græsslåmaskine e.l., i form af en ophavsretlige eller patentretlig beskyttelse. Hér ser det ikke ud til, at der er så mange der har noget imod monopoler, selvom der kan føres klare beviser for, at en monopolisering af denne type, der i øvrigt minder ufatteligt meget om de hedengangne kongelige privilegier og laug, er med til at sætte en dæmper på den teknologiske udvikling, som der er bred enighed om, er til gavn for samfundet.
En anden indgangsvinkel kunne være at se på, hvad man gør i andre lande overfor virksomheder med en dominerende position på et marked. I Europa kan vi f.eks. godt lide at skride ind overfor såkaldt predatory pricing, hvor man straffer en monopolist for at sælge sine produkter for billigt(!), medens man i andre dele af den industrialiserede verden er mere end bare betænkelig overfor hele ræsonommentet bag denne form for regulering/styring/straf.
Mere lavpraktisk synes jeg man skal spørge sig selv: Hvorfor er monopolisten blevet monopolist?
Er han blevet det fordi han har gjort noget moralsk forkert, f.eks. hyret en lejemorder til at dræbe konkurrenterne og disses ansatte, skal han straffes.
Men hvad nu hvis han er blevet monopolist ved simpelthen bare at være på markedet? Ved ganske enkelt at tilbyde kunderne/forbrugerne de bedste/mest fordelagtige produkter? (Og her ikke et ord om hvad der er det “bedste produkt” – det er uhyre subjektivt, men ved at se på hvordan et produkt klarer sig på markedet har man en rimelig god indikator for det). Hvad nu hvis det rent faktisk er monopolisten, der har de produkter der (frivilligt) efterspørges – og derfor klarer sig bedst i konkurrencen?
Er det fair at bebyrde den succesfulde fordi han er succesfuld? Burde det måske ikke istedet være hans kunder man straffede fordi de har gjort ham til monopolist – ved at købe de varer han udbyder? Dette vil jeg mene har støtte, sådan rent logisk, set i forhold til den nuværende model. (At dette så ville føre til et perverst ærkekommunistisk tvangssamfund er noget helt andet)
Og når man så nu engang er blevet monopolist: Har man så sit monopol udi al evighed?
Du nævner selv Microsoft; et firma der kæmper med næb og kløer for at klare sig i SaaS og S+S-markederne. På markederne for mere eller mindre gratis web 2.0-tjenesteydelser og search kan firmaet ikke stille noget op. På musikfronten har de en fejlslagen afslipper (Zune), som ingen køber og en konkurrent i f.eks. Apple, der er rigtigt gode til at sælge musik — og så har jeg endda slet ikke nævnt de udfordringer Microsoft står overfor i selve detailledet, hvor de har at gøre med forhandlere og producenter, der fylder computere med al mulig crapware eller ikke formår at lave en salgsopsætning i butikken, der på bare nogen måde viser kvalitet? Og så har jeg ikke engang nævnt fremmarchen af licensfrie styresystemsalternativer i Den Tredje Verden. Det må være ubestridt, at Microsoft er en virksomhed, der rent faktisk kæmper for at opretholde sin position – til glæde og gavn for kunder og aktionærer.
Ser man på aktiekursen for Microsoft som en indikator for selskabets succes er der ikke meget at juble over, hvis man ejer Microsoft aktier — kursudviklingen har været stort set stagnerende de seneste mange år. Markedet viser altså, at selv Microsoft, som monopolist, har udfordringer; udfordringer på markedspladsen, som skal overvindes ved snilde og forretningsførelse og ikke gennem misbrug af en dominerende stilling.
Teorien er iøvrigt også spot on her: Monopolistens største fjende er den lille producent, der har et bedre produkt at tilbyde. Som monopolist har du derfor et væsentligt incitament til hele tiden at forbedre og udbygge; via f.eks. opkøb (der dog ikke ser ud til at hjælpe Microsoft på search og annoncemarkedet) eller videreudvikling (og her har jeg ladet mig fortælle at Windows 7 er det bedste stykke OS selskabet nogen sinde har lavet) – og i sidstnævnte tilfælde er Ribbon-baren i Office 2007 nok det gode eksempel at fremdrage (og den er iøvrigt patenteret i USA).
Pingback: Lidt om alt det her med monopolregulering « Verden fra min altan
@Nikolaj Hawaleschka Stenberg.
Super observationer. Jeg er helt og aldeles enig i din argumentation. Monopoler kan efter min overbevisning kun eksistere ifm. en stat. Frie menneskers frie valg, kan aldrig kaldes et monopol. Sålænge der ikke er nogen der undertrykker andres ret/mulighed for at skabe en konkurrerende virksomhed er det ikke et monopol.
Jeg plejer selv at forsvare min modstand imod anti-monopol-regulering, med at det jo må være op til kunderne at bestemme, hvorvidt der skal være een dominant spiller på markedet eller flere.
Hvis man ikke ønsker bred konkurrence i et givent marked, må man jo sørge for at støtte alle andre end den mest dominerende, eller alternativt altid købe fra den mindst dominerende producent. Hvis man derimod er ligeglad, eller blot tænker mest på prisen her og nu, kan man jo blot købe fra den dominerende aktør. Derved vil markedet være en sum af alle menneskers præferencer og derved i mine øjne mest demokratisk… og det helt uden en statsmagt til at undertrykke os.
Der kom lige et “ikke” formeget med i sætningen “Hvis man ikke ønsker bred konkurrence”
Jeg citerer fra min blog
http://curodk.wordpress.com/2009/01/14/monopolet-microsoft-og-hvorfor-det-er-vigtigt-at-bek%c3%a6mpe-det/
(advarsel: langt indlæg)
”
Når man begynder at tale om Microsoft, er der mange, der har en mening. Det har jeg også.
Der er fortalerne, der påpeger, at det er på grund af misundelse, at man ikke kan lide Microsoft, selvom man kommer med gode argumenter. Andre påstår at det simpelthen er på grund af gode produkter, at Microsoft er blevet succesrig, at det skyldes menneskers frie valg og at man derfor ikke skal blande sig i markedet.
Vedrørende misundelse: der er ikke nogen beviser for dette. Dette vil jeg forkaste som en stråmand, som en forklaring enhver kan benytte uden, at man kan sige noget til det – specielt i Danmark, hvor det nærmest er blevet fint at sige, at man er imod Janteloven. Det går næsten hen i retning af Calvinisme: “Guds nåde gives til dem, han har bestemt sig for at frelse”, som også er grundlaget for størstedelen af dem, som udvandrede til USA.
Vedrørende det med de gode produkter: hvor ved man det fra? Har man undersøgelser, der peger på dette? Eller er det netop på grund af uvidenhed og mangel på frit valg? For at kunne skifte et produkt ud, skal man have viden om et alternativ og alternativet skal kunne opfylde nogle basale krav som det første produkt udfyldte. Lad os undersøge det nærmere.
Viden om et alternativ: dette kan for eksempel være Mac OSX og Linux til hjemmebrug. Apple er allerede et kendt firma, er god til marketing og successen med Ipod og nu Iphone har fået alle til at acceptere, at det helt fint med en Mac derhjemme. Dog: der er også problemer med at have en Mac: Windowsprogrammer, der ikke findes til Mac’en, lukkede og udokumenterede formater og vigtigst af alt: websites, der kun virker i Internet Explorer.
Med Linux er hovedproblemet marketing, intet frit valg for Hr og Fru Jensen, der står nede i Fona, lukkede formater og websites, der kun virker i Internet Explorer. Sjovt, som det minder om at have en Mac.
Ved at gå en tur i Fona kan man konstatere, at det frie marked ikke fungerer. Men, vil nogle nu hævde: der findes ikke Linuxmaskiner i Fona, fordi de ikke dækker almindelige menneskers behov. Igen, hvor ved man det fra? På ubuntuforums.org kan man læse utallige historier om, hvordan flere har fået deres gamle bedstemor til at benytte Linux uden, at de har behøvet hjælp fra andre. Asus EEE er et hit! Læs anmeldelserne på Amazons side om almindelige mennesker, som endelig har fået et frit valg på netbooks.
Nej, der findes ikke Linuxmaskiner i Fona, fordi Microsoft har OEM aftaler med de store PC fabrikanter og fabrikanterne kan ikke have, at prisen på Windows går op fordi de begynder at sælge Linuxmaskiner. Dette er ord fra en af personerne bag BeOS, som gik imod Microsoft Windows i det frie marked.
Men, der er jo netbooks med Linux. I starten troede Microsoft, at det var dødfødt. Det tolker jeg ud fra, at de lavede Windows Vista, der skal have mindst 1 GB, helst 2 GB RAM for at kunne køre fornuftigt: de så ikke markedet for det.
Hvorfor er det så vigtigt stadig at bekæmpe Microsoft og hvorfor kan vi ikke lade det frie marked gøre det? Det er fordi samfundsomkostningerne er for store, hvis vi ikke gør det. Hvis vi ikke kæmpede med antimonopollovgivningen i Danmark, EU og USA imod Microsoft, ville vi ikke have haft åbne protokoller til kommunikation med Sharepoint (du har nu flere valg end kun Microsoft), vi ville ikke selv frit kunne vælge, hvilket mailprogram og hvilke internetbrowser, der var standard i Windows (du har nu flere valg end kun Microsoft). Uden antimonopollovgivningen ville vi ikke have haft disse valg idag.
Markedsandelen af Windows viser stadig et marked, der ikke virker: folk kan kun frit vælge Linux på netbooks og det i en begrænset omfang i Danmark. Et marked, der er domineret af et monopol. Derfor skal vi bekæmpe monopolet Microsoft.
Uden konkurrence vil brugerne få dårligere og dyrere produkter.
Bemærk, at jeg går ind for frit valg. Det er der ikke idag.
“
I ignorerer teorier som har anderledes syn på monopoler og ignorerer virkeligheden. Virkeligheden som i for høje priser og for dårlige produkter.
Læs lidt om monopollovgivning på Wikipedia:
http://en.wikipedia.org/wiki/Antitrust
der er masser af eksempler.
Omkring Microsoft: dokumentation er der nok af gennem diverse monopolretsager.
@Christoffer.
Jeg tror nu ikke nogen af os anti-monopol-lovgivnings gutter herinde, har specielt svært ved at forstå dine eksempler. Jeg har arbejdet med IT i lidt over 15 år og kender udmærket til situationen. Jeg har dog ikke oplevet noget der minder om den misundelse du snakker om. Jeg elsker at hade MS, selvom jeg er inkarneret MS mand. De laver simpelthen nogle kæmpe brølere hist og her, men generelt set har de stadig den bedste platform.
Og det bringer os videre til det næste, vedrørende kendskabet til alternativer og deres kvalitet. Man behøver jo slet ikke lave undersøgelser om et givent produkt er godt eller skidt. Det er skide ligegyldigt (undskyld mit sprog). Det aller vigtigste er at det er tilgængeligt. Og her mener jeg ikke om man kan få det i Fona eller ej, men om produktet i sin natur er tilgængeligt. Der nævner du jo selv en række problemer, med alternativerne, hvilket klart må indikere at MS’ produkt er bedre.
At der er mange websites der ikke virker på Mac OS fordi de er bygget til IE, er jo ikke MS’ fejl. Det er fordi en del af markedet har bestemt sig for at være ligeglade med en anden del af markedet. De har bygget deres websites, vel vidende at Mac brugere ikke kunne bruge dem.
Min opfattelse er at kendskabet til alternativer er ret stort og kraftigt voksende. En tendens der begyndte længe før anti-trust retsagerne imod MS.
Den monopol-lignende tilstand (for det er IKKE et monopol), som MS måske har, går kun ud over køberne i markedet. Og det er præcis de købere der har bestemt at at det skal være sådan. Det er vel helt og aldeles rimeligt at hvis kun 1% støtter RedHat Linux, at så netop RedHat Linux kun har 1% af markedet. Man kan vel kalde det for en demokratisk fordeling af markedsandele, hvilke tjo selvfølgelig er noget pjat at sige. Et frit marked er jo altid demokratisk.
Det står enhver frit for at tage konkurrencen op og det er så sandelig også godt igang. Google er her et godt eksempel.
Vil lige tilføje at det selvfølgelig er svært at starte en ny virksomhed op der skal konkurrere med Microsoft, fordi Microsoft har så stor penetration på markedet. Men helt ærligt er det jo en svag anklage, da det nok i alle tilfælde er svært at starte ny virksomhed op i et etableret marked.
Prøv iøvrigt at læse denne: http://daviddfriedman.blogspot.com/2009/01/world-of-warcraft-course-proposal.html der bla. handler om karteller og manglende regulering i en lidt sjov og sær kontekst. Men ikke desto mindre interessant læsning.
@Jan
Din forklaring: alternativerne er dårlige, derfor har de en lav markedsandel. Men det forklarer ikke, hvorfor de klarer sig godt på netbooks.
Og jo det er et monopol. Ifølge wikipedia dog et naturligt monopol
http://da.wikipedia.org/wiki/Monopol
Det lyder som om du er tilhænger af, at vi ikke har frit valg i Fona, fordi du synes, at MS produkterne er bedre. Her sætter du dig til dommer over andres smag – hvis jeg har tolket rigtigt – , hvor jeg vil give dem valgfrihed.
Det virker her som om de såkaldte liberalister gerne underlægger sig en privat aktør, men hvis det var en statslig, uha! Det ville være forfærdeligt.
Mobilmarkedet er født med åbne, dokumenterer protokoller. Derfor kan du bare købe en mobiltelefon, sms’e mm. til alle de andre, der har en mobiltelefon. Den mulighed har du ikke med PC’er, fordi de lukkede formater umuliggør det. De lukkede formater er et produkt af MS platformen og ville ikke kunne overleve i et 100% åbent, konkurrencepræget marked.
Vedr. liberalisme:
Hvis jeg tager wikipedia for gode varer
http://da.wikipedia.org/wiki/Liberalisme
så er der to former for liberalister: klassisk liberale og socialliberale. Jeg tilkender mig nok nærmere den sidste del, hvorfor jeg undskylder jeg har misforstået nogle indlæg her.
@ Christoffer: Hehe. Jeg kan godt lide at du henviser til den danske Wikipedia-artikel om liberalisme… da det er mig der har skrevet den
@Nikolaj
Kan jeg så stole på den?
Anyway, bliv ved med at skrive. Det er altid spændende at lære noget nyt.
@Christoffer.
Har ikke set de efterfølgende kommentarer herinde før nu. Beklager. Nej! Jeg er IKKE tilhænger af (statsgaranteret) frit valg i Fona. Fona er en privat forretning, der handler som de og kun de finder bedst. Hvis Fona mener at det er bedst for dem, kun at handle med MS produkter er det DERES valg.
JEG derimod kan sagtens stadig have et frit valg, ved netop at fravælge eller tilvælge Fona. Er der ingen andre alternativer end Fona, må jeg enten acceptere Fona’s begrænsede udvalg eller gøre noget ved det (f.eks. ved selv at starte en konkurent til Fona). Jeg ser ikke nogen grund til statsintervention.
Skal lige abonnere på denne tråd.