Den berømte, og af gymnasieelever berygtede, britiske forfatter William Shakespeare har skrevet nogle vidunderlige manuskripter, som man fra tid til anden kan være heldig at støde på i filmatiserede udgaver. Især Kenneth Branaghs synes jeg er god til at lave en gribende dialog – og her er prægtpræstationen nok hans præstation som Hamlet i scenen med skænderiet under Ofelias begravelse i hans Hamlet-film fra 1996.
Men det er nu ikke Kenneth Branaghs Hamlet-film der efter min mening er den bedste Shakespeare-filmatisering der er lavet. Den er pissehamrende god; men den bedste må nu være filmen om Titus Andronicus fra 1999 med Anthony Hopkins i hovedrollen som Titus.
Jeg kom til at falde over traileren her for leden og kom i tanke om, hvor god den film egentlig er. På overfladen er den helt utroligt forvirrende og anakronistisk, men det er egentlig lige meget, for historien om den virkelig sure general Titus Andronicus og hans private krig mod goth-dronningen Tamora, der bl.a. klipper hænderne af Titus datter (og erstatter dem med grene fra en busk…), er virkelig fangende.
Her er traileren: