I dag har jeg skimmet samtlige større dagblade og morgenaviser igennem: Jyllands-Posten, Politiken, Berlingerne, Ekstra Bladet og BT. De udenlandske “standardaviser” (Financial Times og IHT) samt Børsen og Erhvervsbladet har jeg ikke læst.
Om de førstnævnte kan jeg kun sige én ting: Sikke en gang lort. Eller skulle man hellere sige pis og papir?
Gutenbergske stenaldermedier har folk indenfor brahchen før kaldt de store danske dagblade. Jeg er mere end tilbøjelig til at bruge samme vending om de danske avismedier.
Jeg læste primært aviserne på Statsbibliotekets læsesal og skulle derfor ikke punge ud med de enorme beløb, en avis nu om dage koster — til tords for de millioner af kroner, der hvert år ruller ind i form af mere eller mindre skjult statsstøtte. Det er jeg glad for at jeg gjorde; for 14 kr, eller hvad det nu er de løber op i, tilsvarer på ingen som helst måde, den merværdi, jeg gerne skulle få ud af at købe og læse en avis.
Hvorfor betaler folk egentlig for at læse f.eks. Politiken?
Nyhedsstof har den avisen jo intet intet af, det er åbenlyst. Højst noget førstehåndsspin fra nogle politiske rådgiver om den danske andedamspolitik og så ellers en enorm mængde telegrammer og klummelignende finurlighede, der på ingen som helst måde beriger mig i min hverdag.
Hvad skal jeg bruge de danske aviser til?
Folketinget og regeringen (Anders Fogh Rasmussen i egen høje person endda) har netop været ude for endnu engang at bekræfte, at de danske aviser skal modtage millioner i statsstøtte. Hvorfor skal de det? Det skal de fordi, de er en central del af den danske ytringsfrihed… For, som det hedder sig, uden aviser er der ingen ytringsfrihed.
Ja, det lyder en anelse bizzart. Kan det virkelig passe, at ytringsfriheden forsvinder, hvis man ikke støtter trykte morgenaviser? Det virker som noget af en påstand; og bevisbyrden ligger udelukkende på denne positive ytringsfriheds forsvarsstøttere.
Men er det så alle aviser der får støtten – både papir- og netaviser? Nej da! Som statsministeren sagde det så klart og tydeligt: Papiraviserne har omkostninger til store distributionsnetværk, der gør det muligt for alle danskere at modtage avisen (på et eller andet tidspunkt før kl. 17.00) – og fordi det koster penge at bringe avisen ud til de få der betaler for det, så skal alle danskere betale for det. Ikke kun dem, som vælger at være så lud-dovne, at de ikke orker selv at hente avisen. Det virker i mine øjne som et luksusproblem.
Netaviserne får ikke en rød øre. Og det til trods for, at også disse medier har distributionsomkostninger i form af bl.a. båndbredde og serverplads.
Anders Fogh Rasmussen mener åbenbart, at papiraviserne er en del af det danske ytringsfrihedsbegreb, medens nye medier ikke er det.
Anders Fogh Rasmussen har således et forkvaklet og særdeles virkelighedsfjernt verdensbillede. Jeg undrer mig over, om han overhoved har begreb om, hvad han taler om. Hans kommentarer om netaviserne virker ihvertfald påfaldende åndsfjerne.
Jeg tror grunden til at de danske politikere gerne vil støtte aviserne er, at de igennem selvsamme har en kanal til forholdsvis nem og problemfri propaganda. Tag nu f.eks. Thomas Larsen, der er politisk kommentator på Berlingerne og gerne fungerer som sidegadepusher for statsministeriets idepraogram…
Kan det virkelig passe, at de danske skatteydere, som ikke nødvendigvis læser papiraviser, skal betale for, at Thomas Larsen fra Berlignerne kan udgyde sin ligegyldige propaganda i Berlingerne? Det mener jeg ikke.
Og hvem læser egentlig aviserne? Læserbrevssektionen i f.eks. Jyllandsposten virker som en skueplads for en lille kreds af debattører, som ikke kan udstå hinanden. Hvorfor i alverden skal jeg læse deres interne bavl? Hvad får jeg ud af det? Ikke noget som helst – som udgangspunkt.
Det er næsten som om, at aviserne er lavet af én kreds mennesker for at tjene samme kreds menneskers selvfede menings-onani.
Ja, det er sikkert en helt vildt “god” og “ekvilibristisk” kunstudstilling, som Politiken har skrevet side op og side ned om. Men hvad fanden kan jeg bruge det til? Jeg tager sgu da ikke til Berlin for at se den! I don’t give a flying fuck om deres kunst-pjat. Hvad har en udstilling i udlandet med dansk ytringsfrihed at gøre? Og hvorfor skal det have distributionsstøtte?
Hvad værre er: Aviserne har annoncer i sig!
For ikke nok med, at man betaler i dyre domme for at købe en avis. Nej, man skal satme også have en næsten overskuelig mængde annoncer med i købet. Det giver ingen mening. Når jeg køber en avis skal det da ikke være fordi, at det er her jeg kan se, hvad der er på tilbud i Føtex. Jeg køber den ikke for at læse tåbelige annoncer!
Så længe de store dagblade er fyldt med fire-farvede annoncer burde da da for pokker være dem, der betalte mig, for at læse dem.
Det har gratis-aviserne og netmedierne da i det mindste til en hvis grad forstået.
Danmark er fyldt med lorteaviser. Fra tid til anden er der måske noget godt, men det er langt fra altid tilfældet. Snarere er der tale om aviser, der formidler spin, tåbelige debatindlæg og anmeldelser af betydningsløse udstillinger i mennesketomme kunsthaller. Ord uden nogen betydning.
Det kan jeg ikke bruge til noget og det vil jeg ikke betale for. Hverken i kiosken eller via skatten.
