Er Fair Trade i virkeligheden Unfair Trade?

Stadig flere danskere køber Fair Trade-produkter, hvor producenterne garanteres visse minimumspriser mod at opfylde et social kodeks, så deres producentens ansatte behandles godt. Det er jo meget rart at tænke på, når man sidder og skal komme Fair Trade sukker i Fair Trade kaffen, eller når man har været i bad og gører sig med sit Fair Trade bomuldshåndklæde.

Men er der mere til Fair Trade en blot søde tanker? Eller er det hele bare noget fis i en hornlygte?

Først og fremmest er Fair Trade produkter ikke økologiske – nogen er ganske givet, men det er ikke er forudsætning for at blive Fair Trade certificeret, at man driver en økologisk produktion. Desværre er der mange der netop lider af en sådan misforståelse. Men der er altså ligeså stor lighed mellem Fair Trade produkter og økologi, som der er imellem lommelygter og hamburgere. Men hvis man vil leve med ikke at købe økologisk så kan man trykt købe Fair Trade!

Hjælper Fair Trade virkelig de fattige producenter? Kun godt 10 procent af det du betaler i butikken går til producenten, så der er med sikkerhed tale om en utrolig ineffektiv måde at hjælpe de fattige på.

Og netop det med at hjælpe de fattige producenter: Problemet ved Fair Trade er, i sin kerne, at der er tale om en certifiaktordning, der ikke på nogen måde tilskynder den lokale Fair Trade-producent til at optimere sin produktion og forbedre sin konkurrenceevne; tværtimod er der tale om en belønning for producentens “godhed”. Det er producenten der er i fokus; ikke produktet, som f.eks. skal spises. Det kan man så have forskellige holdnigner til – nogen vil jo gerne spise noget der ikke smager godt, men som de ved er produceret under certificerede forhold. Jeg vil gerne spise noget der smager godt; og hvis det tilmed er produceret af en certificeret producent, så er det da fint med med.

Og lad os nu ikke glemme, at mange af de produkter vi i dagligdagen er i berørin med, rent faktisk kommer fra producenter, hvis produktionsproces netop er certificeret af ISO, Dansk Standard eller lignende organisationer.

Netop den sidste pointe om, at Fair Trade belønner godhed fremfor bedre produkter er vigtig. For konsekensen heraf er til at få øje på: Istedet for at investere i en smartere produktion, som på det frie marked garanterer vækst og velfærd, fastholder Fair Trade producenterne deres ineffektive produktionsapperater. Dette har stor betydning for diversificeringen af produkter og opmuntre tilmed producenterne til at vedblive med at hyre dagsansatte fremfor fuldtidsansatte.

Fair Trade er derfor i mine øjne det rene fis i en hornlygte. Derudover er det dumt; det er dumt at tro på Fair Trade og det er dumt at købe Fair Trade produkter.

Tænketanken ASI har lavet en rapport om Fair Trade. Den kan læses her. Hvis du stadig vil købe Fair Trade-produtker efter du har læst den er du ikke rigtigt klog.

3 svar to “Er Fair Trade i virkeligheden Unfair Trade?”

  1. scient.hybrid siger:

    Smukt skrevet, kort og godt.

    /Sacha

  2. Hans Henrik Juhl siger:

    Men mange fair trade-produkter kommer jo i så pæne pakker!

  3. Christoffer siger:

    Det kan godt være, at fair trade i virkeligheden er et stort svindelnummer.

    Det er dog for let bare at afvise grundtanken bag fair trade: at man skal behandle mennesker ordentligt.

    Hvor mange historier har vi ikke hørt om syrebade i Kina og Indien og slavelignende forhold for menige arbejdere?

    Verden er ikke sort-hvid og fri handel / rå kapitalisme er ikke en religion, selvom man nogle gange skulle tro det.

Læg en kommentar