Er aristrokratiet i virkeligheden frihedens vogtere?

 

 

Frihedens vogtere

Xander Stephenson fra Europas største markeds-orienterede tænketank Adam Smith Institute, der ligger et stenkast fra Westminster Palace i London, har helt ret, når han fremhæver det paradoksale i, at House of Lords endnu kommer til at fremstå som frihedens beskytter, når det højst sandsynligt vil nedstemme et forslag fra House of Commons, som giver politiet ret til at tilbageholde personer i op til 42 dage, før de stilles for en dommer, som kan tage stilling til, om tilbageholdelsen skal opretholdes.

Grunden til at det er paradoksalt er, at House of Lords ikke er en demokratisk institution: Det bestÃ¥r af (nu om stunder ret fÃ¥) herremænd, der har arvet en plads efter farmand og en hel del mennesker, som er udpeget (gennem en sindrig procedure, hvor man adler den person man vil have til at sidde i Overhuset) af den til enhver tid siddende regering, og som har deres plads for livstid — sÃ¥ man kan tale om, at Overhuset er delvist arveligt, delvist indirekte valgt.

Når man tænker på at habeas corpus-reglen (altså at man har ret til at blive stillet for en dommer inden 24 timer) blev opfundet i selvsamme England og i dag (i hvertfald i Vesten) regnes for grundpillen indenfor den begrænsede statsmagt, værnet mod tyranniet og sikringen af en fair rettergang er det næsten en absurditet, at House of Commons mener, at reglen bør modificeres.

Det hører med til historien, at man i Storbritannien et par gange gennem historien har begrænset reglen – men da var det pÃ¥ grund af frygten fra invasion fra Tyskland eller for at slÃ¥ ned pÃ¥ oprørske Irere. Med al respekt for underhuset: SÃ¥dan en trussel stÃ¥r landet ikke overfor i dag.

Giver man, som underhuset vil have det, efter for disse totalitære fristelser, som de indskrænkede friheder byder, kan man lige så godt gå hele vejen og fjerne demokratiet en gang for alle; alt andet vil være en hån.