Jeg holder meget af at læse Ayn Rand — og andet objektivistisk læsning. Jeg gør det, ikke fordi jeg er 100 procent enig, men fordi en række af de pÃ¥stande og anbringender man præsenteres for, er sÃ¥ “langt ude” i forhold til “hvad der er normalt”, at bøgerne i sig selv er utroligt spændende at læse.
Via en anden blog — som jeg desværre ikke har noget link til — kom jeg forbi en kritik af den objektivistiske etik; præmis for præmis.
I meget af det Rand skriver er jeg enig; men snarere ud fra en mavefornemmelse, end på baggrund af dybe overvejelser over min egen eksistens (gør det mon, at jeg ikke er 100 pct. rationalist? Tjo). Måske er det derfor, at kritikken er så spændende? Fordi, man bliver udfordret på hvad man tror? Tja.








18. september 2008 kl. 06:49 |
Man kan evt. starte med at læse Rand om den objektivistiske etik og så på dansk: http://liberator.dk/index.php/265
25. september 2008 kl. 09:42 |
Yderst interessant WOT dér.. nok værd at kigge igennem en gang til næste gang man møder en objektivist.