Sagen om UdlændingeService (jeg elsker det navn!) og styrelsens minister, fru Birthe Rønn, lever sit helt eget, mindre stille, liv i medierne for tiden. Er der overhoved nogen der kan huske, hvornår den sag egentlig startede? Og er der egentlig tale om en sag (i relation til en ligegyldig dom fra EF-Domstolen) eller flere sager, som på forskellige vis har rod i en art reaktion mod Danmarks lovgivning på indvandreområdet?
Politiken kører nu en historie om, at Ombudsmanden har udvidet sin undersøgelse af “sagen”, og foretager nu en særskildt undersøgelse af, hvad Birthe Rønn har sagt og gjort.
Resultatet skal nok blive spændnede. Især fordi det er Hans Gammeltoft, faderen til den nu ophævede “rettighed til familiesammenføring”, som (stadig) er ombudsmand.
Til hans forsvar skal dog siges, at hans undersøgelse i Tamil-sagen var “okay”; dommerundersøgelsens konklusioner i den sÃ¥kaldte “folkeudgave” af Tamilrapporten derimod… Anyway… det er historie.
Skulle jeg komme med et grundlæggende problem ved sagen skulle det være, at hele ombudsmandsinstitutionen er hÃ¥bløst udemokratisk. For som det er, er ombudsmanden “ansat” af Folketinget, men pÃ¥ sÃ¥danne vilkÃ¥r, at hans virksomhed er “fri” fra indflydele fra vores kære parlament. Ja, han minder egentlig lidt om Nationalbanken.
Og det er netop derfor at ombudsmanden (og Nationalbanken, nu vi er ved det) er udemokratisk og i mine øjene burde fjernes. Hvordan kan vi overhoved tillade os at sige, at vi lever i et demokrati med folkestyre via Folketinget, når den demokratiske kontrol, som parlamentet skal foretage, er udliciteret til det grålige embedsmandsværk? Vi tillader endda, at ombudsmanden kan udvide sit sagsområde efter eget forgodtbefindende (hvilket minder påfaldende meget om gummiparagraffen om EUs indre markede i EF-traktaten).
Ombundsmandens konklusioner kan få vidtrækkende følger. Det så vi under Tamil-sagen.
Spørgsmålet er, om man som demokrati kan tillade denne særlige, skandinaviske form for tilsyn? Skulle det føre til en rigsretssag overgår sagen jo reelt set fra ét embedsmandsværk (formelt set ansat af Folketinget) til et andet ansat af Dronningne (altså Domstolene).
Fra ministerium, til ombudsmand/folketing, til domstol. Grundlovens § 3 kommer virkelige på overarbejde her.
Der mÃ¥ være en mÃ¥de, hvorpÃ¥ man kan beholde denne form for oversight uden at skulle overvære dette cirkus. Og det er der faktisk: Det hedder ganske enkelt parlamentarisk kontrol: Folketinget foretager den kontrol, som ombudsmanden gør — igennem høringer m.v. Finder Folketinget at der er noget galt kan det stemme for en rigsret og derved springe ombudsmandsledet over; vi gør simpelthen som Dell. PÃ¥ den mÃ¥de har vi en mere direkte parlamentarisk kontrol, og en hurtigere juridisk prøvelse ved domstolene.
26. november 2008 kl. 22:24 |
Det her er da utroligt. Der er vel næppe nogen politiker i landet der har en sÃ¥dan integritet og troværdighed son netop denne minister. Overvej da for en gangs skyld at fyre folketing, regering og – jeg ville næsten sige: folket, men da ihvertfald den delæ deraf der i denne her demonstrede grad mangler sund dømmekraft.
Uden Birthe Rønns helt udsøgt specielle og sunde ærlighed og dømmekraft, så drop det.
Jeg kan være enig i, at dansk udlændingepolitik er urimeligt hård, men hvem andre i rimelig position til at gøre en fornuftig indflydelse [og demonstreret aktivitiet] har vi???