Hvem ejer FM-båndet?

Nærmest ved et tilfælde fortsætter frihedskampen mod offentligt planlægningstyranni, når der Folketinget snart vedtager, at der kan være plads til flere radiokanaler på FM-båndet. Det skriver 180grader.

Vidunderligt! Jeg elsker valgfrihed — og at se ungsocialisten Ellen Trane Nørby fra Venstre lide et lille politiske nederlag (hvis man følger 180graders, en anelese søgte, udlægning af historien).

Det interessante spørgsmål her er dog, hvorfor Folketinget dog mener, at det sådan skal bestemme, hvor mange radiokanaler der skal være på FM-båndet. Hvorfor er det lige den institution, som skal have ejerskabet til radiobølgerne? Hvad får jeg, som radiolytter, ud af det?

Man kunne selvfølgelie gøre brug af en homesteading-vurdering af FM-bÃ¥ndet sÃ¥ledes, at den der bruger 97,8 MHz først, ogsÃ¥ vinder ejendomsretten til den, fordi den første brug er udtryk for netop homesteading (i John Locksk forstand). Det svarer ogsÃ¥ fint til princippet om først i tid, bedst i ret, som er vestlig juras “svar” pÃ¥ homesteading af ejendomsrettigheder. En statsmagts (eller privat sikkerhedsorganisation, hvis man er mere til den slags) rolle i det hele ville sÃ¥ være at sikre, at denne rettighed ikke blev krænket (vha. domstolene). — problemet er bare, at det ikker er sÃ¥dan det hænger sammen i Danmark, sÃ¥ vidt jeg forstÃ¥r.

I Danmark har staten mulighed for at fordele og omfordele rettighederne til en bestemt placering pÃ¥ FM-bÃ¥ndet. Dette strider oplagt mod homesteading-princippet, for slet ikke at tale om sikringsaktsreglen fra juraen. SÃ¥ der er uden tvivl tale om en art etatistisk og/eller utilitaristisk vurdering, som ligger til grund for den nuværende model. Jeg gad dog godt vide, hvad denne vurdering var foretaget pÃ¥ baggrund af — og med mÃ¥l i.

For hvorfor dog ikke bare tillade folk at sende radio som de vil? Det ville da helt sikkert forøge min valgmuligheder; og oven i købet minimere den offentlige regulering. En win-win situaiton, som de ville sige i en Punkt 1-reklame.