En af de bedste politiske post-9/11-sange: Toby Keith med Courtesy of the Red, White and Blue (The Angry American):
P.S.: I øvrigt mener jeg, at Danmark skal sende tropper til Irak (og Iran og Syrien)
En af de bedste politiske post-9/11-sange: Toby Keith med Courtesy of the Red, White and Blue (The Angry American):
P.S.: I øvrigt mener jeg, at Danmark skal sende tropper til Irak (og Iran og Syrien)
15. august 2008 kl. 07:39 |
Sikke en gang krigsforheligende kollektivistisk bræk. Sikkert godt med den slags, hvis man skal have folk til at ofre sig for “nationen”, “proletariatet” eller andre af den slags konstruktioner.
Du er ironisk ikke?
15. august 2008 kl. 10:09 |
Nope. Nationen er den historiske ramme for betydelige elementer af det civile samfund; at man vil beskytte den er måske til en vis grad kollektivistisk — men det mener jeg nu godt, at man kan se gennem fingre med, jf. erfaringerne fra Maggie Ts regeringsperiode i UK.
15. august 2008 kl. 13:15 |
@ Nikolaj:
Spørgsmålet er vel nærmere, hvorfor du ikke laver den slags musik?
Toby Keith er en fed musiker, men nogen gange går han faktisk over stregen. Han har bl.a. bagatelliseret Saddam Husseins forbrydelser ved at bruge et manipuleret billede af Natalie Maines (hende fra Dixie Chicks, som TK fejdede med),og Saddam Hussein som backdrop ved hans koncerter. Han har desuden hånet kampen for ytringsfrihed ved at kalde Maines kritik af hans sange med tyrannisk angreb på hans ytringsfrihed. Så blev Saddam og censur lige bagateliseret, men det er jo en ringe pris for at fremhæve sig selv.
Min yndlings-Keith sang er ‘Not As Good As I Once Was’, men den du linker til er også fin.
21. august 2008 kl. 23:12 |
Hvis man er dansk patriot, får man jo at vide, at man er helt ude på det ekstreme, dæmoniske, uanstændige, højreekstremistiske overdrev. Selv Dannebrog betragtes jo af venstrefløjen (som sidder tungt på størtedelen af MSM) nærmest som et hagekors-flag.
[Om Dannebrog] – det danske svastika. Det burde samles ind og afbrændes
- Lars (von) Trier, filminstruktør. TV-Zulu, 24-3-01
Der er sket meget, siden jeg gik i de små klasser – 1960-65 – den gang måtten man gerne have nationalfølelse, det var nærmest lidt mærkeligt a’la PH, hvis man ikke var nationalt sindet. Og vi sang “Venner, ser på Danmarks kort”, “Vift stolt på Kodans Bølge”, “Det haver så nyligen regnet” og lignende sange hver eneste dag.