Danske politikere – nogle rigtige globetrottere

Der er OL i Peking og alle verdens øjne vender derfor, naturligt, mod denne kleptokratiske socialiststat, der har spenderet over 40 milliarer US-Dollars på at gøre hovedstaden bare lidt køn. Heldigvis læser jeg til en eksamen i civilproces i øjeblikket, så jeg slipper fra bevidst at fravælge/boykotte foretagenet; hvilket for nogen vistnok er det eneste der til nøds kan retfærdiggøre, at man ikke ønsker at se sport 24/7.

Danske politikere derimod; de kan godt lide sport. Ikke alene har det helt “officielle Danmark” har lagt hus forbi det ondskabsfulde styres skueplads i Fjernøsten; de danske bormestre er ogsÃ¥ godt repræsenteret.

De fleste private virksomheder af en vis størrelse har fastsat nogle rationelle rejsebetingelser for deres ansatte; virksomheder af den type, der ligger over hele landet og i hele verden. De siger til deres medarbejdere, at de ikke må rejse til Kina i øjeblikket. Hvorfor? Simpelt: Priserne på alt fra strippere over nudler til hotelværelser er særdeles odiøse, når cirkus er i byen. Og i Peking er det helt store cirkus i byen.

Virksomhederne udskyder deres rejser et par uger. Det er i mange tilfælde ikke noget problem.

Gør politikerne det samme?

I en lang række tilfælde, har borgmestrene jo f.eks. rejst derud under påskud af f.eks. at besøge en kinesisk venskabsby (har nogen iøvrigt lagt mærke til, hvordan antallet af venskabsbyer i Kina er steget!?), eller måske slå et smut forbi en virksomhed i kommunen, der har outsources noget produktion.

Kunne de mon ikke, som virksomhederne der er med til at betale for politikernes forbrug, vente et par uger med at rejse?

Selvfølgelig kan de da ikke det. Deres besøg i Kina har været “planlagt i lang tid” og “sÃ¥dan nogle planer kan ikke bare ændres”…

Typisk, ikke sandt?

Men det er nu ikke kun under OL, at sådan noget sker. Altså, at danske politikere deltager i skatteyderbetalte eskapade.

Hvad end det handler om en lille fadøl pÃ¥ et kasino; “gratis” transport med tog eller taxi eller tilskud til lejlighed er det udtryk for en form for magtfuldkommenhed — en accept af et system, hvor det er fuldt ud legitimt at bruge andre folks penge i demokratiets navn. SÃ¥ skid hul i, at pengene drænes fra driftige danskere, der bare udfører det arbejde de selv har valgt og forsøger at sørge for sig selv og sine.

Spørger man en politiker, om det ikke var mere retfærdigt, om f.eks. tilskuddene til de jydske MF’ere blev lavet om til almindelige skattefrradrag for f.eks. befordring fÃ¥r man smidt de værste beskyldninger i ansigtet. Vil man dog ikke have, at Jyllands skal være repræsenteret i Folketinget? Du er da vist en værre anti-demokrat. Jeg har hørt det hele.

Henrik Qvortrup er citeret for at sige, at moderne politikere parkerer hjernen ved indgangen til Christiansborg. Det samme er tilfældet ude i kommunerne.

Læg en kommentar