Er Corduas tæsk til Konservative velfortjente?

Det ville være urimeligt, at rose Konservatives Bendt Bendtsen for sin intellektuelle overkapacitet, Brian Mikkelsen for sit standhaftige mandsmod, Connie Hedegaard for sin tiltro til det borgerligt-liberale program eller at påstå, at Lene Espersen kan blive noget som helst andet, end blot endnu en administrator, af en fast defineret regeringspolitik. Det skriver blogger/kommentator/venstremand Jarl Cordua i dag i Information.

Har han ret?

At en optimist i det konservative bagland ville prise Bendt Bendtsen for han evne til at stabilisere partiet, og at pessimisten i selv samme sted ville være mere end almindeligt kritisk overfor stagnationen er en pointe, hvor Cordua er dead on. Men man skal heller ikke spørge ret mange partimedlemmer før ham indser, at det er korrekt. Ja, partiet kan vel egentlig deles i to fløje: Dem der følger Morten Bangsgaards (generalsekretærens) og Nyhavns (Hovedkontorets) “spin” — m.a.o. den optimistiske linje; og så dem, der (som jeg selv har gjort da jeg var aktiv i partiet) sidder og surmuler i et hjørne og bare håber på, at folk snart genfinder deres fornuft.

På Konservativ Ungdoms landsråd sidste år valgte man i den forbindelse medieluder-vejen og havde et valg om, hvem af Connie eller Lene, som skulle efterfølge Bendt Bendtsen som partiformand. Et i sig selv fornuftigt og ganske kækt forslag; omend luften fes helt ud af ballonen, da man valgte ikke at følge valget oå med en partilederkritisk linje, da “moderpartiets” formand dukkede op senere på dagen. Ak ja. De borgerlige grupperinger i en nøddeskal: Close but no cigar.

En række af mine kammerater er eller har været meget aktive i bl.a. ungdoms- og studenterorganisationerne; ja, jeg sidder endda selv med i Danmarks Konservative Studerende; men det er nu nok mere af intraprenørmæssige årsager. Anyway: Jeg har før hørt folk prise selv samme Bendtsen for sin kontakte og faste ledelsesstil. En stil, som han desværre kun viser når pressen ikke kigger, hvorfor jeg selvfølgelig ikke ved om det passer eller ej.

Men egentlig er jeg jo også ret ligeglad. Pointen er, at Det Konservative Folkeparti er stagnerende og så floskelfyldt (var der nogen der sagde “globalisering” og “konservative hegnspæle” (Begge nogle af Bendtsens yndlingsvendinger)), at man nogle gange må tage sig til hovedet, når man hører Naser Khader udlægge ét eller andet bedre, end en partiformand ville gøre det.

M.a.o. er jeg fuldstændig enig i Corduas kritik af Bendtsen. Han duer ikke mere; faktisk har han aldrig gjort det.

At Connie Hedegaard er en socialist i fåreklæder (for nu at sige det pænt) kan ikke komme som en overraskelse; det samme gør sig nu også gældende for Per Stig Møller.

Lene Espersen — fru. Justitsmor(d)… Ja, jeg ved sgu’ ikke helt hvad jeg skal sige. Men hun har nu aldrig slået mig som borgerlig.