Det offentliges logik: Færre patienter – større forbrug

Hvorfor er tandlægeregningen dog ikke dækket af Den Offentlige Sygesikring, er der sikkert mange der gÃ¥r rundt og spørg sig selv fra tid til anden — men nok primært efter, man lige har været hos tandlægen og set den skyhøje regning.

I England er tandlægebesøg dækket af NHS — den nationale sygesikringsordning, der blev oprettet af de britiske socialister efter WW II. Ikke alle tandlæger er omfattet af ordningen; men nogle er. Det fungerer sÃ¥dan lidt ligesom HMO’erne i USA.

Men NHS fungerer ikke — for at sige det i politiker lingo. For to Ã¥r siden forsøgte man redde resterne af velfærdstandlægerne ved at omforme finansieringssystemet, men det har faktisk bare gjort tingene værre for systemet.

Patientantallet er fallet med 900.000. Som udgangspunkt er det jo så alt sammen fint og helt okay; for alternativet er jo, alt andet lige, at patienterne istedet er gået ind til en privat tandlæge og selv har betalt regningen, og at det offentlige forbrug dermed er mindsket.

… men sÃ¥dan er det selvfølgelig ikke. Nej da. NHS har, som de selv siger, “investeret” over £ 2.000.000.000.

Med andre ord bryster man sig af, at man har forøget omkostningerne med et astronomisk beløb samtidig med, at kundegrundlaget er faldet. Det er da absurd.

Hvad næsten er værre, så er denne tankegang ikke alt for fjern her i landet.

Læg en kommentar