Hun er imod men stemmer for

Fra 180grader:

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech stemmer ja til det tørklædeforbud for dommere, som regeringen har bebudet, at den vil fremlægge lovforslag om i efteråret. Det sagde hun i aftes til DR2’s Deadline.

Ja, det er lidt trist, at det her dommertørklædeforbud alligevel kommer. Men det var vel nærmest uungåeligt, at politikerne ville skyde spurve med kanoner. Sådan er livet jo.

Men er det opsigtsvækkende at Birthe Rønn hornbech stemmer ja til lovforsalget? Egentlig ikke; hvis man følger den device der siger, at partidiciplinen og sammenholdet internet i regeringsteamet er vigtigere end det frie ord. Og sådan har det jo været i dansk politik i alt for mange år.

Bevares. Der er jo heller ikke noget nyt i, at man som minister skal være den øverst ansvarlige for forvaltningen af et stykke lovgivning, som man er komplet, lodret uenig i hensigtsmæssigheden af. Tag nu f.eks. planloven, som alle, sande, borgerlige er imod. Den har borgerlige politikere da forvaltet til punkt og prikke — både i regeringskontorerne, i folketinget og ude i kommunerne.

… desværre.

En kommentar to “Hun er imod men stemmer for”

  1. Lasse siger:

    Ah.. Planloven. Det er jo en af mine kæpheste. Selvfølgelig er alle sande borgerlige imod. Men jeg tror desværre man – igen igen – må konstatere, at der ikke findes mange sande borgerlige i Danmark.

    Jeg har i hvert fald meget sjældent mødt forståelse for mit synspunkt om, at planloven bør afskaffes (eller i det mindste liberaliseres kraftigt) og at folk må benytte deres jord som de vil – kun underlagt naboretlige regler. Den udbredte opfattelse er, at det ville medføre det totale anarki, og ALLE naturområder ville blive plastret til med højhuse. Hvem der skal bo i alle disse højhuse ved jeg ikke….

Læg en kommentar