Michael Moore er lidt af en løjerlig gut. Han skriver bøger som er underholdende (jo de er!), er ultrasocialist men ogsÃ¥ mangemillionær, gÃ¥r rundt og ligner en lastbilchauffør mens han laver dokumentarprogrammer, som kan fÃ¥ næsten enhver til at mene, at det Moore mener ogsÃ¥ er det rigtige. NÃ¥ ja, og sÃ¥ støtter han de militante, socialistiske bevægelser i latinamerika…
Meget af det er selvfølgelig en fascade. Han ser ud som han gør fordi det er, hvad mÃ¥lgruppen kan lide at se pÃ¥. The avarage Joe. Og faktualiteten i hans dokumentarfilm — alle sammen — er mere end betænkelig. Til tider endda løgnagtig.
Tag nu f.eks. gennembrudsfilmen “Roger & Me”: Hele formÃ¥let med filmen er, at Moore skal have et interview med General Motors tidligere CEO Roger Et-eller-andet om koncernens nedlukning af bilfabrikker i det nordlige midt-west. Han fÃ¥r selvfølgelig ikke interviewet… Siger han i hverfald. For faktum er jo, at han rent faktisk havde hele to interviews med Roger mens de lavede dokumentaren. Moore har bare klippet det ud for at dramatisere.
Det samme i Bowling for Columbine, hvor Moore taler med Charlton Heston. Ifølge Moore dukkede Heston op i Flint, Michigan med hele Riffelforeningen for at holde et mega-konvent blot fire dage efter, at en 6 Ã¥rig dreng havde skudt og dræbt en jævnaldrende pige… Men i virkeligheden gik der over tre mÃ¥neder før Heston var i byen — og slet ikke for at tale om vÃ¥ben, men derimod for at vise sin støtte til George Bush til en republikansk fundraiser…
Det kan ikke undre, at Moores sære balacnegang mellem fakta og fiktion har spinnet en anti-Michael-Moore-bevægelse af sig.
Den britisk-amerikanske litteraturanmelder, tidligere super-kommunist, ateist og antireligiøse debattør Christopher Hitchens skrev i 2004 en klumme i Slate om Michael Moore og hans løgnagtighed i filmen Fahrenheit 9/11. Klummen er rigtig god — især hvis man ikke har set filmen endnu, men har planer om det.
