Integrationsministerens kronik i dagens Politiken ser ud til, at være vand pÃ¥ selvsamme avis’ mølle. Der bliver skrevet spalte op og spalte ned om et problem, der ikke eksisterer, og avisen har endda ogsÃ¥ lavet en webundersøgelse, hvor helt almingelige mennesker kan vise sin foragt — hvad end det er for eller imod et tørklædeforbud ved domstolene.
Tøger Seidenfaden har endda formastet sig til at lave en tilforladelig kronik i dagens anledning. Bravo:
Integrationsministeren går en lang omvej via den lutherske kristendom for at nå frem til sit oplyste og saglige resultat. Og bortset fra at hun på den måde får fornærmet de fleste parter i debatten, rummer det en pointe, som hun næppe er uopmærksom på. En regering, der tilslutter sig de europæiske menneskerettigheder, vil trods alt ikke ende med at forbyde tørklæder og kun tørklæder. Logikken i dens kurs peger derfor frem mod et forbud mod alle religiøse symboler i retten. Ikke fordi de er ’totalitære’, men fordi de kan skabe tvivl om neutraliteten. Og her er det naturligvis, at en kirkeminister må sige fra.
For sådan kan man lovgive i Frankrig, hvor kirke og stat er strengt adskilte. Eller i Tyrkiet, hvor religionen er underordnet den sekulære stat.
Men at erklære religiøsitet som sådan for et alvorligt tegn på manglende upartiskhed i et land med en folkekirke, vil jo trække alle mulige uoverskuelige konsekvenser med sig.
Hvis man bare er ude efter random accusations, DF-tilsvining, konspirationsteorier og forherligelse af positive frihedsrettigheder (hvilket mange af Politikens læsere ganske givet er) kan man slå en smut forbi Rune Engelbreths blog. Som det gode menneske jeg gerne vil være, skal jeg undlade at citere derfra.
Iøvrigt venter jeg med længsel på at se, hvad Kim Møller mener.
Hvad mener jeg selv? Nu mÃ¥ man jo stÃ¥ ved hvad man tidligere har skrevet, sÃ¥ jo: Jeg gÃ¥r ind for, at religiøse symboler pÃ¥ offentligt ansatte (i den anden statsmagt) skal forbydes. Kalot, kors og tørklæde – you name it. Det at man har kontakt med det offentlige er dÃ¥rligt nok i forvejen. At skulle konfronteres med den offentlige persons religiøsitet og mystiske tilbøjligheder gør det ikke bedre.
Men når det kommer til dommerstanden og den tredje statsmagt ved jeg nu ikke helt, om dét synspunkt også kan/bør/skal gennemføres dér. På det punkt er jeg vistnok enig med Birte Rønn.
14. maj 2008 kl. 12:00 |
Enig i Politikens ynkelige selvsving.
Men din holdning finder jeg da også ganske bizar;
DU er modstander af religiøse symboler blandt offentligt ansatte.
Med dommere som undtagelsen. De må altså gerne være iført religiøs kampuniform.
Lige præcis dommere må da være den mest oplagte gruppe af forvente neutrale signaler fra. DE skal jo for syv søren dømme dig/andre, og ikke blot yde en tilfældig serviceydelse som en sygeplejerske/tandlæge/pædagog.
Dommere har sammen med politi (og militær) fået tildelt en uhyre stor magt, og voldsmonopolet, og vi må da forvente 100% neutralitet herfra af alle steder.
Dit synspunkt er jo også i lodret modstrid med hvad alle andre iøvrigt mener om denne sag.
Meget mystisk.
14. maj 2008 kl. 13:02 |
Mystisk, mÃ¥ske. Men jeg vælger at drage paraleller mellem domstolene og den udøvende magt — ligesom jeg heller ikke har det fjerneste imod, hvad udøverne af den lovgivende magt har pÃ¥ af tøj.
Til Rønns forsvar skal det jo så også sige, at det hun når frem til i praksis er en konsensus blandt dommere om, ikke at bære f.eks. hovedbeklædning. F.eks. kan du jo tage Højesteret, der traditionelt set har et forholdsvist stort antal mosaiske dommere, uden at det har været et problem.
14. maj 2008 kl. 16:04 |
Jeg skrev vist heller ikke at jeg nødvendigvis er uenig med RØnn Hornbech, eller ihvertfald ikke i så dramatisk et omfang, som nogle medier synes at give hendes kronik, der for dem åbenbart er et frontal angreb på regeringen, DF osv.
Hendes kronik er jo langt mere end den smule medierne har travlt med at gengive som konfliktpotentiale.
Men derfra og så til;
“Men jeg vælger at drage paraleller mellem domstolene og den udøvende magt — ligesom jeg heller ikke har det fjerneste imod, hvad udøverne af den lovgivende magt har pÃ¥ af tøj.”
Det synes jeg stadigt er mystisk. og særligt når du havde et andet syn på politibetjente, pædagoger, sygeplejersker osv.
Men dommere er jo netop ikke valgte som folketingsmedler. Det enkelte valgte medlem kan så repræsentere sine vælgere, mens dommerne skal repræsentere hele befolkningen.
Desuden skal dommerne jo netop dømme, hvorfor deres neutralitet er nødvendig, mens MF’ere jo ikke træffer afgørelser for den enkelte borger – de har intet behov for neutralitet, men skal derimod nærmest pr. definition varetage særlige politiske positioner.
jeg forstÃ¥r ikke hvorfor du vil drage parallel mellem de tre magt-institutioner. Det forekommer mig ikke relevant, og er jo nærmest udtryk for at du ikke anerkender at de lige præcist er vidt forskellige institutioner med vidt forskellige formÃ¥l – altsÃ¥ skal man ikke se pÃ¥ dem (og deres menneskelige repræsentanter) og behandle dem ens.
Men er det iøvrigt hele ideen om en dommeruniform du er imod, eller må uniformen bare ikke være af en sådan udformning at den er uden hovedbeklædning ?
14. maj 2008 kl. 22:38 |
Personligt har jeg det sÃ¥dan at jeg synes det er ærgeligt at dette hele kun har handlet om muslimske tørklæder, som sÃ¥dan pga. DF og deres agendasættende polemik. Debatten omkring religiøse og politiske symboler i offentlige erhverv er sÃ¥dan set interessant nok i sig selv uden at man skal have fokus pÃ¥ et enkelt specifikt symbol. Og i den forbindelse ogsÃ¥ en debat om det jeg personligt ser som religionsporno, hvor det for flere og flere mennesker Ã¥benbart er meget vigtigt at “flashe” deres religiøse overbevisning overfor fremmede, kollegaer mv.
Og for lige at gøre det klart synes jeg at beslutningen om at fjerne bÃ¥de religiøse og politiske symboler er en helt fin beslutning. Det er ikke fordi jeg “frygter” nogen forskellige menneskers holdninger til jura, hvis de bærer tørklæder (straffet for at barbere mig…), prikker i panden (straffet for at have væltet en sovende ko…), kalot (straffet for ikke at være omskÃ¥ret), kors (straffet for at bruge kondom). Jeg mener nu nok at jurainstitutionen nok skulle opretholde sig selv ved, enten ved intern kritik, eller ved at politikere eller pressen skulle belyse problematiske kendelser. Og som sÃ¥dan er DF’s kampagne skandaløs nederdrægtig. Men jeg mener bare ikke personligt, at religiøse eller politiske symboler har nogen plads i fx retten.
15. maj 2008 kl. 00:39 |
DF er efter min mening samfundets vagthund mod islam. Ingen andre partier har samme Ã¥rvÃ¥genhed. De er fulgt med i en del af DF’s anskuelser, og det har enten været fordi de langt om længe er blevet klogere pÃ¥ feltet, eller at de fornemmer, hvad majoriteten i den danske befolkning forlanger.
Selvfølgelig skal islamiske klædedragter forbydes bÃ¥de blandt offentlige ansatte som i folketinget – og ikke mindst i retslokalerne.
Lad os få alt det religion ud af samfundet igen. Det er og bliver en privatsag og ikke noget der skal stikkes op i folks næser på arbejdspladser, i skoler, på hospitaler, på offentlige kontorer og hvor det ellers pt. er tilladt.
I muslimske lande sætter islam begrænsninger for næsten alting. Det skal det ikke komme til i Danmark. Vi har set ekspempler nok og det er på tide at få stoppet det her vanvid mens tid er.
15. maj 2008 kl. 00:58 |
Det er jo i virkeligheden endnu en gang udtryk for en dommerstand, der i tråd med traditionen sørger for at holde fingrene langt væk fra politisk betændte sager, ved at træffe en beslutning, som en stor del af befolkningen føler sig provokeret af, så politikerne sidder tilbage med problemet.
NÃ¥r tørklædet udgør et særligt problem, skyldes det, at visse former for tørklæder er et udtryk for en fundamentalistisk tolkning af Islam – en tolkning som lægger vægt pÃ¥ de politisk og lovgivningsmæssige aspekter af Islam, Sharia.
Dermed svarer disse former for tørklæde ikke blot til, at dommeren sidder med Ché Guevara på maven (hvilket jeg ville finde aldeles uacceptabelt), men til at vedkommende erklærer, at han grundlæggende mener at den lov, som han skal til at dømme efter er inferiør i forhold til den af Gud fastsatte.
Skulle dette ikke være tilfældet – skulle dommeren trods tørklædet ikke gÃ¥ ind for Sharia, eller skulle vedkommende være professionel nok til at se bort fra sine egne holdninger – SÃ¥ er problemer stadig, at den dømte efterlades i tvivl.
Et retssamfund kan ganske enkelt ikke tillade, at befolkningen ikke stoler pÃ¥ domstolens uafhængighed – det ville være ødelæggende for retsfølelsen og kunne lægge kimen til selvtægt og til politisk stillingtagen til domme – hvilket i yderste instans kunne føre til en ophævelse af magtens tredeling.
Ekstem i mit ræssonement? – mÃ¥ske
Men spørg jer selv, om i ville føle jer ligeså sikre ved en niqab-klædt dommer, som i gør ved en person uden?