I gÃ¥r skrev jeg lidt om “min drømmestat Danmark“. Blogindlæget var primært en liste over de omrÃ¥der, hvor dagens Danmark ville adskille sig fra fremtidens Danmark, om man vil.
Listen var iøvrigt rigtig god og især kunne jeg godt lide tesen om, at staten ikke må eje jord, aktier/anparter, rettigheder osv., men kun kunne leje. Eller den med, at alle medfødte lidelser kunne være dækket af en offentlig sundhedssikring, mens at alle lidelser man selv er skyld i ikke skulle være det.
Nu kan jeg så se, at partiet Liberalisterne fra et par dage siden har udarbejdet lidt hen ad det samme: Man har udarbejdet en skabelon for en liberalistisk velfærdspolitik.
Jesper Veiby, der har forfattet listen, har et par gode pointer, omend nogle af dem er anfægtelige. I flæng nævnes:
1: En obligatorisk sygeforsikring på markedsvilkår, dvs. påtvunget ligesom bilers ansvarsforsikring, men udlagt til det private. Denne skal dække det nødvendige, basale, akutte og ikke andet.
Jeg mener det er problematisk, at man sÃ¥dan lovgiver om, at man skal have en privat sundhedsforsikring. Det er lidt i stil med at sige: “Vi tvinger Jer til at være frie”. Konsekvenserne synes jeg heller ikke er til at overskue. Ender vi ikke bare ud i noget værre (uliberalt) morads? Jeg kan bedre lide min ide med, at man skal kunne vælge: Enten den offentlige sikring eller en privat med fuld fradrag.
Behandlingsgaranti for alt akut og potentielt invaliderende, men i tilfælde af manglende forsikring kan/skal regningen sendes videre.
… til hvem sendes regningen?
Obligatorisk arbejdsløshedsforsikring på samme generelle præmisser.
Uenig.
I det oprindelige blogindlægs kommentarfelt kommer Veiby ind pÃ¥ noget værre hurlumhej omkring de sÃ¥kaldte markedsfejl. Hans ide er Ã¥benbart, at f.eks. Ã¥ndssvaghed er udtryk for en markedsfejl, fordi det er svært at tagne en forsikring, nÃ¥r man har en sÃ¥dan lidelse… Hmm… 
