Strøtanker om min drømmestat Danmark

Forhistorien:

Nikolaj, du er jo også bare ultraliberal – det sagde min far til mig, da jeg var hjemme hos mine forældre her i weekenden. Han mente, selvfølgelig, ikke noget ondt med det. Han og jeg deler præcis de samme holdninger og så ufatteligt mange emner. På nogle områder ved han det bare ikke helt selv…

Men det fik mig alligevel til at tænke lidt på, hvad det egentlig vil sige at være “ultraliberal”. Vel og mærket i den forståelse ordet har i dag, og ikke den, som var herskende i visse kredse i Danmark i tiden omkring 1849. Og lidt mere interessant: Hvorfor pokker det lyder så syndigt, at kalde eller blive kaldt det. For giver det egentlig nogen mening, at liberal eller ultraliberal nærmest skal forstås som noget slemt? Essensen af liberalisme er frihed — og ultraliberal må jo så være ultra meget frihed…

… selvom jeg har noget svært ved at se, hvordan man sådan kan gradbøje ordet/ideen/idealet “frihed”. Enten er der jo frihed eller også er der ufrihed — rent tautologisk.

Hvorom alt er, har jeg fundet et gammelt indlæg frem, som jeg egentlig meget fint synes viser et par konkrete eksempler på, hvad det vil sige at være liberal. Ser man bort fra stavefejl, de uheldige formuleringer m.v., er essensen af mit ældre indlæg, at tavlen skal viskes ren. Det mener jeg stadig.

Velfærdsdanmark skal rives ned og genopbygges indenfor rammerne af et markedsstyret system, hvor den rationelle efficiens hersker og behov, tilbud og beslutninger hhv. defineres, tilbydes og træffes på et objektivt grundlag på baggrund af klare, forudberegnelige regler

Dengang lavede jeg en liste over, hvor min “drømmestat” var forskellig fra den ineffektive og menneskefjendske socialiststat vi kender i dag. Jeg har tilladt mig at opdatere listen, så den nu er således:

Staten:

  1. Staten kan ikke eje jord, fast ejendom, aktier/anparter eller intellektuelle rettigheder. Den kan kun leje
  2. Dansk Sprognævn er afskaffet

Politisk:

  1. Samtlige politiske hverv er ulønnede. Politikere får transportudgifter og tabt arbejdsfortjeneste godtgjort
  2. Regionerne findes ikke
  3. “Kommunalfuldmagten” er ophævet så kommunerne ikke kan handle efter eget forgodtbefindende, men kun indenfor de områder, som lovgivnignsmagten har givet dem lov til

Ekspropriationer

  1. Planlovgivningen ophæves. Stat og kommuner skal ikke bestemme, hvad folk bruger deres jord til — det har politikere, der typisk ikke selv er jordejere, noget som helst forstand på
  2. Begrebet “erstatningsfri regulering” findes ikke
  3. Ekspropriation kan kun ske ved lov
  4. Ekspropriation kan kun ske til markedsprisen — og skal ske skattefrit for at kompensere for ulejligheden

Økonomien

  1. Nationalbanken findes ikke er ikke offentligt ejet eller drevet, men fungerer på privat opdrag – ligesom i de gamle dawe.
  2. Pengemængden: er fast og der tilstræbes er fuld dækning for hver eneste krone

Infrastruktur og transport

  1. Motorveje, broer, jernbaner, metroer og lufthavne er privatiserede og nye bygges som minimum igennem en Public-private-partnership-ordnin
  2. Taxi-markedet er fuldt liberaliseret
  3. DSB findes ikke — men der er en offentlig standard for billetter, ligesom i Storbritannien
  4. Der er ingen ekstra afgift og hemmelig skat på flybilletter

Syge, ældre og åndssvage

  1. Tesen er: Du skal ikke betale for medfødte/genetiske defekter. Alt andet sker for egen regning.
  2. Sygehusvæsnet og ældreplejen er privatejede
  3. Unge under 18 og andre der har lyst kan være dækket af en offentligt betalt sygeforsikring, der ikke stiller nogen dårligere end de ville være i dag
  4. Hvis man ikke vil være omfattet af den offentlige ordning har man fuld fradragsret for sin private sygeforsikring
  5. Folkepensionen findes ikke — alle bliver ældre, derfor må man også tage vare på sig selv
  6. Fattighjælpen består af en lav ydelse, suppleret af foodstamps og andre, mere konkrete ydelse — hjælp til selvhjælp
  7. Åndssvagehjælpen er den bedste i verden — de er ikke selv skyld i det
  8. Plejepersonale der vanrygter straffes efter straffeloven

Skoler og universiteter

  1. Undervisningspligten findes stadig. Det samme gør folkeskolen; men pengene følger barnet
  2. Skolerne evalueres af et nyt evalueringsinstitut under staten således, at det er brugerne og deres forældre, som skoleoplevelsen optimeres til og ikke politikeres arbitrære holdninger der trives
  3. Universiteterne går fra at være såkaldte “selvejende institutioner” (læs: statsstyrede) til at være deregulerede, frie institutioner, der selv bestemmer over optag, forskning og undervisningsindhold -form og -metode. Staten giver tilskud til de studerende; et tilskud, som følger den studerende
  4. SU’en findes ikke. Den er — som minimum — erstatet af en lånemodel, hvor den studerende ydes et lån, hvor hovedstolen falder i takt med hvor hurtigt den studerende gør sig færdig og helt bortfalder, hvis de færdiguddannede kandidater bliver i Danmark i indtil 3-5 år efter endt uddannelse
  5. Og så min kæphest: Skoleelever i offentlige skoler går i skoleuniform

Kunst og kultur

  1. Enhver kunst og kulturstøtte fra det offentlige afskaffes. Hvis en kunstner ikke kan overleve ved at være kunstner, har han/hun tydeligvist ikke valgt den rette karriere
  2. Nationalscenerne og de historiske museer findes stadig
  3. Borgere har fradragsret for kulturstøtte og andre former for donationer

Politi og forsvar

  1. Fotoovervågning af offentlige gader er tilladt — men 1) Kun for en tidsbegrænset periode på ikke mere end 2 år; 2) Stederne hvor der filmes skal være klart opmærkede; 3) Filmen gemmes direkte til en harddisk uden at nogen ser den. Filmen gennemgåes derefter kun, hvis der er en konkret lovovertrædese, man er sikker på har fundet sted indenfor foto-zonen, der skal opklares. Er der ikke registreret et fald i kriminalitet og en samtidig stigning i opklaringsprocenten indenfor perioden på højst 2 år, fjernes kameraet og området kan ikke i umiddelbart tidsmæssig tilknytning påny fotoovervåges
  2. Politiet deles op i de selvstændige enheder: Statspolitiet, Kommunepolitiet og færdselspolitiet. Kommunalpolitikere (borgerne) har direkte indflydelse på, hvad kommunalpolitiets penge bruges på… Ligesom i Frankrig, USA og til dels UK.
  3. Markedet for ordenspoliti liberaliseres således, at der åbnes op for, at private vagtværn kan beskytte butikker mod tyveri osv. med samme rettigheder som politiet
  4. Den nuværende forsvarschef, der ikke har noget som helst begreb om økonomisk ansvarlighed, fyres uden mulighed for genansættelse indenfor staten
  5. Hæren og de udsendte tropper skal have det bedste og nyeste udstyr — allerede i Danmark, så de ikke først stifter bekendtskab til det, når kuglerne regner ned over dem
  6. Flyvevåbnet bevares
  7. Flåden afskaffes mens kystbevogtningen bevares
  8. Værnepligten omfatter, som før Første Verdenskrig, retten til at eje og bære skydevåben

Strafferet

  1. Et øje for to øjne-princippet hersker
  2. Der er dødsstraf for overlagt drab
  3. Princippet om felony-murder er indført

8 svar to “Strøtanker om min drømmestat Danmark”

  1. Martin Rannje siger:

    Jeg elsker sådan nogle tankeeksperimenter (ligesom ministerieposten du linkede til nedenfor). Jeg har ret mange ideer til hvordan den ideelle stat er indrettet. Jeg er enig med dig på de fleste områder, men har nogle tilføjelser:

    Staten/politisk (kan kategorierne adskilles?):
    - Danmark er en føderalstat, med 271 delstater under sig (de gamle kommuner) – en forfatningsdomstol muligvis støttet af en mellemstatslig handelskommission sørger for at handeslbarrierer er ulovlige.
    - Stemmeretten/valgbarhedsalderen er hævet til 21 år (evt. 25). Synes det er underligt at man har stemmeret før, hvor de fleste bor hjemme og aldrig har prøvet at være ansvarlige for deres eget liv.
    - Det føderale parlament har to kamre – det øvre kammer har stor indflydelse på finansiel lovgivning, og medlemmerne vælges efter andre kriterier end medlemmerne af det lave.
    - Alle udgiftsposter vedtages med solnedgangs-klausuler, dvs. de ophører efter en bestemt periode medmindre de vedtages igen.
    - Politikere kan maks sidde i to perioder af 4 år, derpå skal de ud og være mindst4-6 år i det virkelige liv.
    - Offentligt ansatte kan kun sidde i det offentligei maks 6 år i træk, derefter er det mindst 4 år ud på det private arbejdsmarked.

    Økonomi:
    - Jeg er ikke helt sikker på hvad jeg skal stille op med pengemængde osv. – det er et kompliceret spørgsmål, og jeg er ikke kyndig nok økonomisk til at kunne besvare det, men jeg er ikke så skråsikker på at en fastmængde- el. guldstandard er det smarteste.

    Infrastruktur:
    - Jeg ville nok privatisere mere end du – fint nok at vejene er offentlige, lavet af private entreprenørfirmaer, men jeg synes ikke der skal være nogen standarder for billetter – eller ret meget andet.

    Social- og sundhed:
    - Jeg ville nok fjerne fattighjælp totalt – det er tilstrækkeligt med invalidepension til alle dem der ikke kan komme fri af suppedasen ved egen vilje (herunde også mentalt handicappede). Folkepensionen ville jeg også gradvist afvikle, det må være folk selv der skal spare op til den slags. Hvis skattetrykket for alvor skal ned i det her land, så er det nødvendigt at gøre dybe indhug i overførselsindkomster, og derfor ville jeg slagte al bistandshjælp – lad a-kasserne klare det.
    - Jeg er i tvivl om hvad jeg ville gøre med sundhedssystemet – jeg ville indføre mere brugerbetaling og taxameter-styring, men jeg er ikke sikker på hvor meget jeg ville privatisere. Min erfaring og intuition siger mig at private hospitaler fungerer langt bedre, men den bredere erfaring er mere tvetydig.

    Uddannelse og forskning:
    - Jeg ville privatisere stort set hele lortet – folkeskolen ville jeg ordne med en Friedman’sk voucher-ordning, så alle i det mindste kommer i folkeskole. Resten må de selv betale for. Jeg ser ingen international sammenhæng imellem hvor meget folk selv betaler for deres uddannelse, og hvor højt uddannelsesniveauet er. Uddannelse og forskning er efter min mening også noget der er som skræddersyet til privat provision – det fordrer masser af frihed og nærmest anarkiske tilstande at gøre fremskridt på vidensområdet, statslig planlægning er det sidste man har brug for.
    - Grundforskning kan evt. subsidieres af staten el. ordnes v. OPP-ordninger.

    Kunst og kultur:
    - Folkebibliotekerne og kulturarven bevares med støtte. Resten er privat.

    Mvh

  2. Per siger:

    Det lyder som et dejligt sted Nikolaj! Hvornår må man flytte ind? :-)
    Dog ved jeg ikke hvad jeg skal mene om skoleuniformen. Som udgangspunkt er jeg ikke meget for uniformer!

  3. US siger:

    Interessant.

    Et par spørgsmål til pengepolitikken: Hvis ikke der er nogen nationalbank, hvordan vil du så sikre en “fast pengemængde, hvor der er fuld dækning for hver krone”? Det er NB der trykker pengesedlerne, hvis den stopper med det, vil pengemængden falde over tid, den vil ikke være fast (sedler går i stykker osv). Hvordan forholder du dig til indvendingen om, at transaktionsbehovet måske er voksende over tid, og at en fastfrysning af pengemængden derfor kan risikere at føre til en langsigtet uligevægt, der kan have alvorlige (reale) konsekvenser?

    Hvad vil “fuld dækning” sige, hvem skal sikre den hvis ikke nationalbanken, og hvorfor er “fuld dækning” et krav fra din side? Behandles penge- og kreditmarkedet ens her (nogle banker kører med gearing +20)?

  4. Nikolaj Hawaleschka Stenberg siger:

    @ US. Tusinde tak for din feedback på pengeområdet. Jeg indrømmer det: Det med den faste pengemængde giver ingen mening når jeg læser det her en 6-7 timer efter jeg har skrevet det. Hvad jeg tænkte på da jeg formulerede den i morges aner jeg ikke… men det var nok, hvornår jeg skulle til at have noget morgenkaffe…

  5. Nikolaj Hawaleschka Stenberg siger:

    @ Rannje:

    Okay. Jeg er langt hen meget enig. Men det er vel ingen overraskelse. Lige et par kommentarer:

    - Danmark er en føderalstat, med 271 delstater under sig (de gamle kommuner) – en forfatningsdomstol muligvis støttet af en mellemstatslig handelskommission sørger for at handeslbarrierer er ulovlige.

    Jeg kan godt lide ideén, men skal nok tænke lidt mere over den. Er umiddelbart bange for, at den ad bagvejen medfører mere regulering.

    Stemmeretten/valgbarhedsalderen er hævet til 21 år (evt. 25). Synes det er underligt at man har stemmeret før, hvor de fleste bor hjemme og aldrig har prøvet at være ansvarlige for deres eget liv.

    Enig.

    Det føderale parlament har to kamre – det øvre kammer har stor indflydelse på finansiel lovgivning, og medlemmerne vælges efter andre kriterier end medlemmerne af det lave.

    Så vil jeg hellere have dobbelt (eller mere) så mange MF’ere, der arbejder uden løn. Er bange for, at der “går politik i den” på den her måde.

    Alle udgiftsposter vedtages med solnedgangs-klausuler, dvs. de ophører efter en bestemt periode medmindre de vedtages igen.

    Enig!

    Politikere kan maks sidde i to perioder af 4 år, derpå skal de ud og være mindst4-6 år i det virkelige liv.

    Her synes jeg nu nok at det må være folks eget valg, hvem de stemmer på osv. osv.

    Offentligt ansatte kan kun sidde i det offentligei maks 6 år i træk, derefter er det mindst 4 år ud på det private arbejdsmarked.

    En spændende tanke. Rigtig spændende.

    Jeg ville nok fjerne fattighjælp totalt —

    Her skal det så siges, at jeg med fattighjælp mener reel fattighjælp. Indkomstoverførelser som vi kender dem i dag har jeg ikke, som sådan, tænkt på, da jeg lavede listen.

    Jeg er i tvivl om hvad jeg ville gøre med sundhedssystemet – jeg ville indføre mere brugerbetaling og taxameter-styring, men jeg er ikke sikker på hvor meget jeg ville privatisere. Min erfaring og intuition siger mig at private hospitaler fungerer langt bedre, men den bredere erfaring er mere tvetydig.

    Her synes jeg faktisk ikke vi er uenige. Jeg mener bare det yderlige, at det er nødvendigt med et tilbud til børn, unge og mennesker der ikke mener, at de kan klare sundhedsforsikringen selv… Men det hænger selvfølgelig sammen med den fradragsret jeg nævnte for netop sundhedsforsikringerne.

    Folkebibliotekerne og kulturarven bevares med støtte. Resten er privat.

    Jeg mener så ikke, at der skal være folkebiblioteker… Ihvertfald ikke i den form de har udviklet sig til i dag…

    Mvh

  6. Thomas siger:

    Jeg er generelt enig i dine tendenser, måske er jeg mere vidtgående i en del af dem. Dine tanker om forsvaret, forstår jeg dog ikke. Hvad skal vi med et flyvevåben og udsendte tropper? Hvis vi antager den præmis at forsvaret primært er til for at kunne forsvare Danmark, så er det nok noget af det mest meningsløse.

    Ja, naturligvis er jeg godt klar over, at det handler om, at vi er med i en forsvarsalliance, og at vi forventer at denne redder os i tilfælde af, at vi skulle komme i problemer. Der er imidlertid to problemer i den tankegang:

    1) For at den skal kunne lykkes, kræver det, at vi tager stilling til konflikter udenfor vores land, og dermed er i på et eller andet niveau altid involveret. Ydermere kan vi ikke tillade os at tage stilling udfra hverken retfærdighedsmæssige årsager eller pragmatiske grunde, de vil altid være underlagt alliancehensyn
    2) Vi vil altid være underlagt vores allieredes politiske luner, når det kommer til et reelt forsvar af Danmark. Kunne man ikke forestille sig, at en ny Hitler, der anschlussede Danmark fik lov til det, fordi man frygtede at provokere ham mere? Det kunne man sagtens, alt efter hvilke lederskaber der dominerede hos vores allierede. 35 års goodwill vil aldrig være stærkere end den franske og amerikanske præsidents genvælgelsesscenarier

    Jeg synes mere du har fat i noget med retten til at opbevare våben. Decentralisering (hjemmeværnificering) af våbenlagrene og våben i de danske hjem ville være vejen frem. Det må ikke være billigt at være i Danmark for en besættelsesmagt. Danmark har relativt få steder, en besættelsesmagt ville være interesseret i at holde for enhver pris – der er nogle kyststrækninger og fremskudte farvandspositioner, der vil være givtige, men hvad skulle man i Ringe eller Rødovre? Hvis en stærk modstandsbevægelse eller folkemobilisering stod klar i det øjeblik en besætter satte bene her i landet, ville han være tvunget til enten at bruge enorme ressourcer på at holde land, han ikke var interesseret i, i ro, eller at leve med kun at have kontrol over visse enklaver og hovedfærdselsårer, med de problemer det nu engang vil give at have en bevæbnet modstander i baghaven.

  7. Michael Kastberg siger:

    Tanken om at offentlige ansatte maks må være ansat i 4 år virker spændende.

  8. Jacob Fredensborg siger:

    Spændende tanker, Nikolaj. Jeg savner dog en mere global tilgangsvinkel på dit samfund.

    Dit samfund lugter af lidt for meget national enhed efter min smag. Dine tanker om skoleuniformer, folkeskoler og national bevarelse af kulturskatter giver jeg ikke meget for. Desuden bryder jeg mig ikke om stavnsbinding af kandidater i 3-5 år som forudsætning for at komme af med et kæmpe lån.

    Dødsstraf?, hhm. Skal staten nu have lov til at myrde sine indbyggere? Fandme nej!

    … men ellers spændende tanker.

Læg en kommentar