Jeg har siddet og kigget et par af mine lidt ældre blogindlæg igennem. Der er godt nok meget godt, hvis jeg selv skal sige det.
Især mit indlæg Klip, Klister og fæld en minister kan jeg godt lide. Men det har nok også noget at gøre med, at (Kapita)lisbeth mente, at indlæget kvalificerede mig til at være statsminister i fremtidens samfund 
Pointen med indlæget var — surprise, surprise — offentlig regulering i skikkelse af det nuværende antal af ministre, ressortomrÃ¥der og indgriben; contra hvad der rationelt set er behov for – udfra spørgsmÃ¥let: What would Thatcher do?
Danmark har 18 ministerier og 19 ministre. Hvad skal vi dog med dem alle sammen? Havde de fungeret som hjælpende faktorer for borgere og erhvervsliv i deres hverdag, kunne antallet måske retfærdiggøres ad den vej; men hvad nu, når de ikke gør det?
OgsÃ¥ indlæget SÃ¥ mÃ¥ jeg hellere pisse i min hÃ¥ndvask vakker minder… Det handler om miljøhelgenen Al Gore, der flyver kloden tynd i sin privatjet og prædiker mindre energiforbrug.
