Klassisk liberale toner fra det høje C
På sin hjemmeside har Det Konservative Folkeparti ikke ét ord om hverken brugerbetaling på bøger, lægebesøg eller for den sags skyld noget om Lars Barfoed. Det er egentlig ret sjovt, for TV2 News kan ikke tale om andet. Men det er måske også en slow news day? Eller er det bare den konservative pressetjeneste, som endnu engang ikke er med på beatet?
Men lad os lige slå det fast: Brugerbetaling — altså, at jeg kun lægger min egen og ikke din økonomi til last — når jeg vil låne en bog eller have en sprøjte er helt normal, liberal politik. Ikke ét eneste liberalt individ denne kloden over ville sige, at han/hun var uenig i, at brugerbetaling er en god ting.
Omvendt er enhver der mener, at det er iorden at lægge den enes byrde de andre til last ikke liberal. Han er istedet kollektivist.
Og man kan ikke både være individualist og kollektivist. De to er gensidigt udelukket — selvom de såkaldt konservative, ganskevist aldrig med held og altid uden logisk sammenhæng, har påstået noget andet.
Derfor er det, som individualist, dejligt at høre en anden individualist, her Lars Barfoed, højt og flot fortælle, at han og hans parti vil til at føre liberal politik. Hvorfor? Fordi det er en del af kulturkampen!
Ja, det er ikke løgn. Kulturkampen er nu for alvor kommet frem i det åbne og vist sit smukke ansigt: Enten er man på kollektivisternes onde, socialistiske fløj, eller også er man på den individorienteredes gode, lyse side.
Berlingernes dækning af historien skal også lige have et par ord med på vejen. For hvilket morads er det ikke lige, de to journalister roder sig ud i:
De Konservative gør nu klar til et opsigtsvækkende og yderst kontroversielt angreb på en række gratis, offentlige serviceydelser. Regeringspartiet er for eksempel klar til at åbne for betaling for besøg hos lægen og på en række andre områder i sundhedssektoren. Og også biblioteksbesøg skal koste.
Uha. Ja, det er godt nok slemt, sådan at foreslå, at man ikke skal lægge andre mennesker sin egen lyst til last… Kollektivismen skjuler sig svært hos den gamle tante.
22. april, 2008 kl. 9:55
… man kan ikke både være individualist og kollektivist…
Hvorfor kan man ikke det? Sådan har vores samfund de sidste 100 år været indrettet, og sådan er langt de fleste moderne samfund indrettet. Det handler da om at sikre en fornuftig balance mellem det kollektive og det individuelle.
Jeg er enig med dig i, at det kollektive, som opkræves over skatterne, er kommet til at fylde for meget, men at kollektivisme skulle umuliggøre individualisme, har jeg svært ved at se. Det er da i hvert fald ikke klassisk liberalisme - som du her på bloggen reklamerer for - logisk fører det vel snarere til anarkoliberalisme?
23. april, 2008 kl. 11:37
Jeg er ikke sikker på at jeg er enig. Brugerbetaling er efter min mening mest et ydtryk for moderne, økonomisk inspireret statsstyring - jeg er enig i at det er ret smart i forhold til alternativet (fri adgang), men jeg synes egentlig ikke at det er specielt liberalt. Klart, det bringes tit op af liberale og oftest med argumentet om at det er liberal politik, men det er jo sådan set blot en indførelse af en markedsmekanisme i staten. Det er der jo ikke noget liberalt i som sådan, det er mest udtryk for en rationel, økonomisk tilgang til statslig styring og finansiering. Man køber stadig sine ydelser hos et statsligt monopol. For at noget skal være liberalt bør det vel som minimum enten reducere statens størrelse eller øge det frie valg. Hvis brugerbetaling ledsages af retten til frit at vælge hvilken serviceudbyder man kan købe fra, er det vel liberalt, men det har jo ikke noget med selve brugerbetalingen at gøre - man kan have frit valg uden brugerbetaling. Den eneste måde man kan argumentere for at brugerbetaling er liberalt er at det i det mindste giver en et valg mht. hvor mange ressourcer man vil bruge på en given ydelse, men det er et ret smalt grundlag synes jeg.
Mvh
23. april, 2008 kl. 2:43
Nikolaj, er Ayn Rand-facitlisten blevet væk for dig?
24. april, 2008 kl. 11:14
Ærlig talt blev jeg skide harm, da jeg læst om at biblioteksbesøg skal koste.
Lægebesøg måske nok.
Men biblioteket !
Hvordan er det nu lige disse bliver finansierede og af hvem?
Det er da at skulle betale for en ydelse man allerede har betalt for - eller hvad ?
1. maj, 2008 kl. 1:49
Hehe. Ja, helt liberalt er det selvfølgelig ikke. Men hellere lade folks tid (læs: penge) få en større (gerne afgørende) rolle, end at lade det være op til et bureaukrati.
Men hvor er det i grunden trist, at der overhoved er behov for sådan en diskusion. Tænk at vi er kommet så langt ned af den gale sti, at det er blevet kontroversielt at sige, at man ikke skal ligge andre mennesker sine lyster til last.
@ Raapil:
Det handler da om at sikre en fornuftig balance mellem det kollektive og det individuelle
Hmm… Ja, en fornuftig balance… Hvem og hvad definerer den? I mine øjne må man, for at bruge Kierkegaard, vælge: Enten det ene, eller også det andet. Enten kollektivist eller også individualist.
Den yin-yang tankegang der ligger bag balance-ideen skal ikke forståes som om, at man skal finde en gylden middelvej; der kan sagtens være en fornuftig/rationel balance i et samfund, der værdsætter individualismen højere end kollektivismen.
Og at brugerbetaling snarer er et udtryk for anarkokapitalisme end det er for klassisk liberalisme bygger på falske antagelser om liberalismen.
1. maj, 2008 kl. 11:01
Hvad der er en fornuftig balance, er selvfølgelig altid til debat. Det var ikke så meget emnet om brugerbetaling, jeg hæftede mig ved, som din bemærkning om, at ‘… man kan ikke både være individualist og kollektivist. De to er gensidigt udelukket’.
Man kan vel godt mene, at kollektive løsninger på sundheds- og uddannelsesområdet er fornuftige, samtidig med at man gerne ser frivillige løsninger på børnepasning eller afskaffelse af ydelser til middelklassen, fx uddannelsesstøtten (’cafépenge’)?
I så fald er man jo både kollektivist og individualist.
2. maj, 2008 kl. 10:12
Nej, man er kollektivist. Det er et enten eller spørgsmål. Hvis man mener at der er fælles interesser som kan håndhæves ved tvang, så er man kollektivist. Du er jo heller ikke mindre voldsmand, bare fordi du undlader at slå folk i maven, men kun slår dem i hovedet.
2. maj, 2008 kl. 1:47
@ DB> Jep.
3. maj, 2008 kl. 2:32
Det er nok mig, der er dum, men det I siger, er, at der teoretisk set ingen forskel er på en socialliberals glæde ved kollektive løsninger og en kommunists?
Hvis vi endelig skal bruge voldsbilledet, burde den rette sammenligning så ikke være, at der er forskel på, om man stikker en person en lussing, eller om man står og hopper på hans hovede?