Dopingen viser igen sit efter sigende grimme fjæs i OLs svømmesport. Vel og mærket doping i bred forstand. Jeg tænker selvfølgelig på nyhedernes noget overoppustede historie omkring de danske svømmeres bade-/svømmedragte.
For mens perfomance enhancement indenfor f.eks. cykelsporten er en meget slem ting, som man straffer brugerene hÃ¥rdt for, er der Ã¥benbart ikke det fjerneste galt i, at professionelle svømmere Ã¥benlyst tale om, at den ene badedragt er bedre end den anden — og tilmed sige, at det er dragten og ikke sÃ¥ meget den individuelle indsats, som gør den afgørende forskel pÃ¥ de sidste armslængder.
Situationen er vistnok den samme indenfo løbesporten.
Lidt hykleri er der vel ikke noget unormalt i, men når det kommer til sport, er det ynkeligt.
Jeg kan ikke selv se, at der skulle være det fjerneste galt i, at en svømmer vælger den bedste dragt, løberen de bedste sko og cyklisten de bedste sprøjter. For mig ændrer det ikke ved, at der, trods alt, evigt og altid ligger en betydelig individuel indsats bag de flotteste resultater.
Men okay. Lad os da nÃ¥ frem til et kompromis. Lad os lave et OL, som man gjorde det i gamle dage: Intet tøj – ingen doping.
