Røde-Iben
Fra Lasses Højre-blog, der skriver om Iben Hjejle:
Jeg kom af vanvare til at se noget af award showet “Boogie Prisen” på DR1 her til aften, selv om jeg vist ikke længere tilhører målgruppen for ungdomsprogrammer. Klovn vandt en pris, og Iben Hjejle sagde i sin takketale (citeret frit efter hukommelsen): “Husk at købe økologisk, og husk at stemme langt til venstre for midten, når i får stemmeret”.
Ja, det er temmeligt rystende, så meget dumt som så mange kendte kan finde på at sige, når de modtager en pris for dette og hint. Mon det skyldes, at det her på kontinentet er smart for “kunstnere” at være røde? Eller er det måske simpel nyttemaksimering ifb. med kunst- og kulturstøtte for andre folks penge?
Det kan selvfølgelig også bare være, at hun oprigtigt er rød. Bevares, jeg er oprigtigt stort, så hvorfor ikke.
Men det er da påfaldende, så få borgerlige ryster der kommer fra Kulturdanmark.
14. april, 2008 kl. 9:12
Egennyttemaksimering er jo en velkendt og forståelig reaktion, men den er bare ikke særlig samfundsvenlig i denne forbindelse.
I øvrigt er det jo hipt at være rød, og hvem vil ikke være moderne?
17. april, 2008 kl. 12:38
Som en der har været udøvende musiker (af en slags) i årevis, kan jeg kun sige at, generelt, så er kunstnerisk anlagte personer meget følende individer. De følger hjertet, og er oftest ikke i stand til at argumentere fornuftigt for deres synspunkter.
Det er som regel ren automatik at de er venstreorienterede. Det hører “lissom bare til”, og så er det jo det nemmeste, at være den der siger “mere hjælp til afrika, mere i bistand, mere af det hele”, i stedet for at sætte spørgsmålstegn ved den slags. Det ville jo også kræve at man rent faktisk skulle sætte sig ind i tingene, hvis man skulle kunne forsvare dem nede i mimeforeningen.
Et godt eksempel på sådan en person, er hende, Signe Høirup (sanger/musiker), der har en klumme i Metro Express. Hér kan man se den ene klumme, der er dummere end den anden, blive udspyet fra hendes pen, som var det en uendelig diarré af uvidenhed, hvormed hun forsøgte at kvæle hele verden. Man kunne have valgt en begavet, venstreorienteret skribent, men synes åbenbart at det er rigeligt, at “have noget på hjerte”.