Boganbefaling #1: Mises’ “Liberalism – The Classic Tradition”

Jeg har over den seneste uges tid bikset lidt på en anmeldelse af Ludwig von Mises lille bog Liberalism – The Classic Tratidion, der er genudgivet i et dejligt format af Liberty Fund og kan købes (fragtfrit!) for £10,44 på Book Depository. Men jeg må ærligt erkende, at jeg i øjeblikket hverken har tid eller lyst til at skrive den færdig. Derfor blot en varm anbefaling.

Har man, som jeg selv, ikke den helt store interesse (eller tiltro) til den rene rettighedsfunderede liberalisme er Liberalism måske bogen for dig.

Mises bruger ikke mange ord på at forklare, hvorfor verden nu engang er som den er. Så du finder ingen Robinson Crusoe-eksempler, selvejerskabs-principper og non-aggressions-doktriner i denne bog. I stedet får man, hvad der måske kan beskrives som en mere moden og virkelighedsnær tilgang til liberalismen og den liberale politik.

Bevares, bogen er skrevet for 50 år siden, men mange af pointerne er ligeså gyldige i dag, som de var dengang.

I modsætning til Human Action, er Mises i denne bog rigtigt god til at fatte sig i kortheder — og tilmed i et dejligt, let sprog, som er lige til at gå til. Jeg nåede igennem det meste af den i toget fra Århus til København en alt for tidlig morgen for lidt over en uges tid siden; hvilket var en dejlig følelse, når man tænker på, at alt for mange bøger indenfor genren har en tendens til at være lidt tunge at komme igennem.

Helt klart anbefalingsværdig!

En kommentar to “Boganbefaling #1: Mises’ “Liberalism – The Classic Tradition””

  1. Crusoe economics « Verden fra min altan siger:

    [...] I forlængelse af mit forrige indlæg om Ludwig von Mises’ Liberalism – The Classic Tradition er her lige et link til det Robinson [...]

Læg en kommentar