Et af mine fÃ¥ — men rigtigt store — ankepunkter overfor vores østrigske ven F.A. Hayeks ideér, er hans nærmest komplette afstandtagen til juridisk positivisme; der kan opsummeres sÃ¥ledes:
The conceptual foundation of legal positivism consists in three commitments: the Social Fact Thesis, the Conventionality Thesis and the Separability Thesis. The Social Fact Thesis asserts that the existence of law is made possible by certain kinds of social fact. The Conventionality Thesis claims that the criteria of validity are conventional in character. The Separability Thesis, at the most general level, denies that there is a necessary overlap between law and morality.
Det skal lige siges, at jeg selv er overbevist om, at H.L.A. Hart har fat i noget rigtigt i sin udlægning af positivismen, lige såvel som jeg er stor tilhænger af den textualistisk/positivistike-metode, som bl.a. en række danske og konservative amerikanske højesteretsdommere benytter sig af.
Så når Hayek siger noget som f.eks.
Legal positivism is in this respect simply the ideology of socialism
føles det lidt som om, at der er en sten i skoen. For hvorfor pokker siger han sådan noget vrøvl? Hvordan kan han tro, at positivisme er det samme som centralisering og rettighedsfratagelse. Hvorfor mener han dog, at antallet af ejendomsretskrænkelser stiger i takt med antallet af positive retsregler?
Svaret er selvfølgelig, at Hayek ikke forstod hvad han talte om. Ikke når det kom til juridisk positivisme.
Hans østrigske kollega, Ludwig von Mises, havde en lidt mere fornuftig/rationel tilgangsvinkel til spørgsmålet i Human Action (s. 725), hvor han siger, at positive retsregler, i et moderne samfund, er fundamentet for f.eks. ejendomsrettens beskyttelse. Heri er jeg enig.
Og det ser Niclas Berggren fra Ratio ogsÃ¥ ud til at være. For jeg er netop snublet over hans artikel i magasinet med det fantastiske navn: Constitutional Political Economy. Artiklen hedder “Legal positivism and property rights: a critique of Hayek and Peczenik“.
Berggren viser rigtigt fint, hvordan Hayek m.fl. har misforstÃ¥et hvad juridisk positivisme er — og mere vigtigt: hvad det ikke er — og hvordan Mises, ganske vist heller ikke juridiske, forstÃ¥else, fusioneret med bl.a. H.L.A. Harts positivisme, fint og praktisk kan være et juridisk grundlag for et libertært samfund*.
Det bedste fra to verdener, kunne man sige.
(* Og nej: et samfund er ikke unødig kollektivisme)
21. maj 2008 kl. 13:26 |
[...] Ja, Hayek ligger endog en betydelig vægt på traditionen i et samfund, når han skriver om, hvordan et samfunds love m.v. skal/bør udformes. Han var således en stor fortaler for den britiske common law og equity-systemet og en brav modstander af den retlige positivisme, som dominerede på kontinentet i midten af det 20. århundrede. I min verden er dette en akileshæl, når Hayek påstår at positivisme er det samme som socialisme. Helt kort har Hayek nemlig ikke forstået, hvad positivisme i retlig henseende er; hvilket jeg også tidligere har skrevet om. [...]