Den ny blog Konservativ Krabask er noget for sig selv.
På den ene side lødig, på den anden ikke. Forfatteren giver sig ikke til kende, så jeg gætter på, at bagmanden enten er en præmenstruel kvinde i en midtlivskrise eller en ung-konservativ, der er alt for opsat på at bevise, at liberalisme = socialisme og at vi alle sammen bare burde blive tilhængere af denne såkaldte ”konservatisme”.
22. januar 2008 kl. 16:05 |
Jeg synes faktisk det er en rigtig udmærket blog. Kan du konkretisere din kritik af den?
Er det mon ikke fordi, han træder på et par ligtorne, når han afviser propelhat liberalismen.
22. januar 2008 kl. 17:04 |
[...] man hørt en loppe gø? Den ligegyldige hobby-blog Verden fra min altan er sur på [...]
22. januar 2008 kl. 18:06 |
Konservativkrabask fægter med sin kritik, uden at være specifik og diskutere indholdet. Krabasken går meget op i at sætte isme-etiketter på andres blog, og hvad kan vi egentlig bruge det til. Og så går hun mest op i at diskuterer formen eller argumentationen i andres blog – ikke indholdet.
At være uening er ikke forbudt, men så kom dog med en mening i stedet for at bruge så meget negativ energi på at svine andre til.
Se f.eks. det seneste indlæg hvor Altanen kaldes for en hobby-blog. Hvad er det for en sprogbrug? Hvad er det vi skal forstå ved sådanne nedsættende kommentarer.
Jeg forstår ikke hvad konservativkrabask vil. Kan nogen forklare?
22. januar 2008 kl. 19:23 |
@ Giraf: Tak for din støtte. Men Krabasken har jo ret i, at Altanen er en hobbyblog, ligesom KonservativKrabask et al også er det. Det er ikke så mange danskere, der rent faktisk gør det her for penge.
Dog er jeg lidt ked af, at Krabaskens svinger tror jeg er sur på den. Det er jeg ikke. Jeg er bare irriteret over, at jeg ikke kan se hvem afsenderen er. Men det glæder jo også for din blog
Og så lige det aber dabei fsva. sprogbrug og nedsættende kommentarer: Jeg skal ærligt indrømme, at jeg blev noget forsmået over den måde, hvorpå KonservativKrabask omtaler liberale. Hvor jeg kommer fra, bruger vi en mere sober — eller ihvertfald humoristisk — tone. Sådan er det åbenbart ikke andre steder. Bevares, det ville selvfølgelig også være for galt, hvis vi skulle til at have et sprogkodex på nettet.
@ Christian: Fordelen ved en propelhat jo, at den giver mulighed for at sætte tingene i perspektiv. Noget visse konservative har svært ved. Det gode ved din blog, Konservativ Reaktion, er, at du rent faktisk bruger tid på at undersøge konservatismen. Dit indlæg om socialkonservatisme ctr. nationalkonservatisme var f.eks. rigtigt godt. Krabasken forekommer mig noget fundamentalistisk og holdningsmæssigt snæver. Men det er vel bare et spørgsmål om, at den modnes lidt. Bloggen er jo trods alt ikke så gammel.
22. januar 2008 kl. 23:59 |
@giraf: Måtte jeg være så overmåde påtrængende at gøre opmærksom på, at alle ismer er nedskrevne teoretiske systemer, der angiver en opskrift på idealverdenen, der indeholder alt undtaget det væsentligste, etik og moral.
Endemålene i alle ismer er at samle tilhængerne og ‘fjerne protestanterne’.
Alle ismer er såldes verdslige trossystemer, der nedfælder årsagerne til det uperfekte i omgivelser. Det perfekte er blot en tanke; det er verden netop ikke. Og her ligger hunden.
Én af de mest ‘kendte ismer’ er i øvrigt ingen isme, nemlig kapitalisme. Begrebet er opfundet af Karl Marx, der især var styret af Albert Pike.
Sonia
23. januar 2008 kl. 00:55 |
Sorry for disturbing once again. Perhaps some answers to some of your questions:
http://danmark.wordpress.com/2008/01/22/liberal-fascisme-or-internationalism-that-is-the-same/
23. januar 2008 kl. 01:04 |
@ Sonia: Tak for din heads-up mht. den bog. Den virker spændende — jeg kan ihvertfald se, at forfatteren og jeg har sammenfaldende holdninger på ihverfald ét punkt:
Men såvidt jeg kan se via Amazon beskæftiger den sig også med religion — hvilket som oftest betyder, at jeg styrer udenom en bog. Mystik af den art beskæftiger jeg mig helst ikke med; men det diskvalificerer selvfølgelig ikke bogen.
23. januar 2008 kl. 01:17 |
Når vi nu iøvrigt er kommet lidt ind på ismer (hvordan skete det egentlig?), så kunne det iøvrigt være, at man fremover skulle bruge Rands betegnelse: Radicals for Capitalism… altså: Yderligtgående kapitalister. Begrebet indkapsler, ihvertfald for mig, det jeg selv vægter højest ved det den libertære/”klassisk liberale” tanke: Et frit marked, som forudsætning for et sundt samfund.
23. januar 2008 kl. 12:11 |
Ayan Rand, kan jeg forstå er din umiddelbare besættelse. Jeg har læst Atlas Shuggle (vist stavet forkert).
Meget besnærrende budskab, især for de lidt yngre, der mener selv at ‘eje verden’ p.g.a. lystavlens søde, bløde, ungdommelige og demensfrie uforstyrrethed – d.v.s. bl.a. manglende erfaringer. Det er ren ‘bogført’ liberalisme, der som tankesystem skal forestille at konkurrere med ‘bogført’ Marxismen. De har dog begge en idealiseret ‘bogført’ verden tilfælles, hvori der skal leve ‘ikke-bogførte’ absolutte skabninge.
Ideologisystemer forudsætter naturligvis generelt en verden med relative, bogførte eller ideologi-mennesker, der også kan kaldes robotter. God fornøjelse.
Måske er der enkelte uafhentede billetter til det sidste ideologiske tog derudad; det bliver længe for sent, hvis det er a-pladserne, der eftertragtes:
Næsten lige så umuligt som det er at gøre en postmodernist/transmodernist begribeligt, at historien og traditionen er basis for mening og erkendelse, er det svært at få hæderlige mennesker til at indse, at løgneren ikke blot lyver om én ting, men at han netop anvender de mest behændige tricks under hensyntagen til de umiddelbare, reelle magthaveres øjeblikkelige krav med det ene formål at få det hele til at glide så gelinde som muligt i hans retning mod skyerne, hvorfra det som bekendt er umuligt at se og høre jorden.
Sonia
23. januar 2008 kl. 17:17 |
Bortset fra hr. Stenberg, at du mig bekendt vægter det frie marked højere end det sunde samfund. Markedet for markedets skyld og ikke for samfundets, sådan som vi f.eks. ser det hos Burke ( altså det sidste af de to) ;-b
23. januar 2008 kl. 17:37 |
@ Christian: Nu påstår jeg jo ikke, at der er forskel på “markedet” og “samfundet”, som jeg egentlig mener er to sider af samme sag: et socialt system, hvor mennesker agerer. Jeg kender ikke til nogle liberale, der mener noget andet — heller ikke i litteraturen.
@Sonia: Ayn Rand er hverken en umiddelbar eller middelbar besættelse for mig. Men hun skrev nogle fantastisk underholdende bøger, hvis det er det du mener. Eneste problem jeg har med hendes stil er, at hun ligger for meget vægt på eksistensen af ultimative rettigheder/værdier; eller sagt på en anden måde: Jeg synes hun starter bagfra.
Din fablen om disse automatiserede ideologisystemer, hvori man blot er reduceret til en robot forstår jeg imidlertid ikke helt. Jeg må regne med at du hér skriver specifikt om socialisme, al den stund, at du — såfremt du også taler om liberalisme — nok bør boge den lidt mere. Hvis jeg har misforstået det hele og du istedet taler om spilteori, må du meget undskyde. For så er din antagelse om at alle mennesker — ideologi eller ej — altid har anlæg for en række automatreaktioner, helt korrekt, videnskabeligt bevist.
Din frygt for det moderne finder jeg på grænsen til det paranoide.
23. januar 2008 kl. 18:15 |
Ideologier er opskrifter på, hvorledes verden skal se. I en sådan verden kan mennesker, hvis opskrift du ingenlunde har kendskab til – må jeg gå ud fra – ikke leve.
Dette fører per automatik ved fastholdt ideologi til, at menneskene skal laves om. Vi har jo prøvet disse eksperimenter gang på gang. De kikser fordi de ikke er naturlige.
Prøv med H. C. Andersens ‘Nattergalen’. Helt ærligt, det kan være den nemmere klargør tingene, end jeg måske er i stand til.
Derimod er det ganske naturligt og fuldstændig uden ideologi, hvis jeg som mekaniker
har mere arbejde at udføre end jeg kan nå overkomme selv, så ansætter en medhjælper/en svend eller en anden til den løn, som vi kan blive enige om. Det er kapitalisme.
23. januar 2008 kl. 18:20 |
Jeg nærer ingen frygt for det moderne. Modermisme derimod er en ideologi, der virkelig fik vind i sejlede omkring 1870 i Danmark, hvor Georg Brandes kom hjem efter sin mislykkede tur rundt i Europe for at blive verdensberømt. 68-generationens totalitærtænkere er ægtebørn af netop denne modernisme.
Her ligger hunden.
23. januar 2008 kl. 18:59 |
Jeg er enig i, at ideologi er et mål-og-middel system. Det beror imidlertid på en fejltagelse når du raskt væk påstår, at en ideologi i sig selv er et middel til at lave mennesker om.
Jeg kender adskillige tilhængere af den konservative metode/det konservative værdisæt, der samtidig er enten politisk liberale eller (pseudo)socialister. Og det er der intet forkert i, allerede fordi, at konservatismen ikke er en politisk ideologi og derfor ikke konkurrerer med f.eks. liberalismen, selvom nogen genrne vil have det til at lyde sådan. Den konservative bevægelse i Amerika og UK er et andet eksempel på.
Mht. modernitet, er jeg stadig ikke så skeptisk som du.
23. januar 2008 kl. 20:48 |
Alle ideologier bruges til at lave mennesker om. Det viser historien. Ellers må du hævde, at en ideologi har fundet opskriften på mennesket. Jeg ser ikke andre muligheder.
Du har ret i at konservatisme ikke er rendyrket ideologi; det har jeg heller ikke hævdet.
Modernitet går netop ud på at skabe et nyt menneske. Vi sindelagsapostlene der nu sidder på den synlige magt.
En af de stærkeste opponenter her af skrev med følgende metafor, hvorfor dette vil mislykkes:
“Det, Philosopherne tale om Virkeligheden, er ofte ligesaa skuffende, som når man hos en Marchandiser læser på et skilt: Her rulles. Vilde man komme med sit Tøi for at få det rullet; saa var man narret, thi Skiltet er blot til salgs” (Søren Kierkegaard i Enten Eller, 1843)
Knut Hamsun er anden af de store opponenter: http://www.hamsun.dk/dk/hamsun_boger.html
‘Børn af Tiden”
‘Ny Jord’
rammer lige på sømmet.
Godt ord igen – vi slutter her
25. januar 2008 kl. 16:30 |
Du er nu herlig
1. december 2008 kl. 19:55 |
Det er letvægtere, der ikke har forstået, at al politisk isme er præcis det samme:
Samle dem, der har forstået og anerkendt mit uvirkelige isme-oplæg uden praktisk stillingtagen til de forhold, der ikke er beskrevet i oplægget og derefter passivisere eller udrydde eventuelle modstandrerne, der ikke kan overbevises.
Isme-tilhængere har opbygget en teoretisk verden for netop at beskytte sig mod virkeligheden, men fødsel og død plus det indimellem er ikke teori.
Sonia