Er du radikal, så læs dette og hjælp mig lidt. Jeg er i tvivl om, hvad I mener om folkestyret

Okay. Hvis der er nogen der læse denne blog og tilmed identificere sig selv om radikale, kan I så ikke prøve at hjælpe mig lidt her.

Jeg har nemlig lige set Deadline på DR 2. I studiet var Søren Pind og Margrethe Vestager for at diskutere dagens aktuelle fnidder fnadder i Folketinget om de i folketingsvalgkampen så hyppigt omtalte ”asylbørn”.

Situationen er åbenbart, at et folketingsflertal på én på onsdag vistnok vil fremsætte et beslutningsforslag om, at disse børn og deres forældre skal behandles på en særlig, nærmere bestemt måde.

Det jeg ikke helt forstå er det her:

Et flertal i folketinget har vedtaget en lovgivning. I den lovgivning er der, som i så meget anden lovgivning, en bemyndigelse til integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler for reglernes konkrete administration. Nu mener et flertal, at ministerens skal administrere loven anderledes – man vil ikke lave loven om, bare administrere den anderledes.

Man vil altså ikke bruge sin lovgivende magt til at lovgive. Man vil bruge sin lovgivende magt til at udøve.

I Danmark har vi i grundlovens § 3 noget vi kalder ”magtens tredeling”. Det er en princip der er afledt af nogle tanker hos bl.a. John Locke og C-L. Montesquieus tilbage i det 18. Århundrede. Et princip, som vi, og resten af den Vestlige Verden mener, er fundamental for et solidt, demokratisk folkestyre.

Som jeg ser det, vil folketinget med sit nye tiltag prøve på at gøre den lovgivende magt mere potent, på bekostning af en mere impotent udøvende magt.

Det er som sådan en fin tanke som jeg støtter op om: Folketinget har altid været alt for dårlig til at lave konkret lovgivning, der er minutiøst detaljeret og sikrer størst mulig forudberegnelighed. For i mine libertære briller er forudberegnelighed det vigtigste man kan have, når man som individ er konfronteret med statsmagtens almægtighed.

(I parentes kan lige bemærkes, at Folketinget jo selv er skyldige i situationen, allerede fordi man ikke har vært dygtige nok til at lovgive til at starte med. Men det er en anden historie.)

Problemet er bare det, at vi har den her bestemmelse i grundlovens § 3 som siger, at folketinget ikke må gøre som de vil gøre på onsdag.

Søren Pind sagde, meget rammende og helt faktuelt, at Folketinget sidste gang man forsøgte sig på at bryde § 3, blev underkendt af Højesteret.

Dengang, tilbage i 1997-8-stykker, mente folketinget, at det var kompetent nok til at varetage den dømmende magts magt: Via lovgivning dømte man et alternativt undervisningssystem til at tåle mere byrdefulde regler end andre skolesystemer. Man eksproprierede deres rettigheder til en retfærdig proces og det fik man høvl for.

(Note to self: Hvem var i øvrigt undervisningsminister dengang?)

Margrethe Vestager sagde her – og det er her jeg har behov for Jer radikale – at grundloven ”bare var faktuel jura”, at magtens tredeling var et ”princip som man skal være en firkantet jurist for at holde af”.

Mener hun virkelig det? Mener Det Radikale Venstre virkelig det? Mener man virkelig, som radikal, at Folketinget ikke behøver vedtage de love man selv vedtager – og i tilfældet grundloven – og som er godkendt ved en folkeafstemning?

Som jeg hørte Vestager, så var Folketinget omnipotent. Omnipotent til ikke bare at lovgive (hvilket er almindelig anerkendt at folketinget er), men også til at udøve og til at dømme.

Er det ikke en smule arrogant? Er det ikke en smule ignorant? Er det ikke en smule barnligt?

Det synes jeg.

Hvis du er radikal og læser dette, vil jeg gerne høre hvad du mener om det hele. Andre er selvfølgelig også velkomne til at byde ind.