Er du radikal, så læs dette og hjælp mig lidt. Jeg er i tvivl om, hvad I mener om folkestyret

Okay. Hvis der er nogen der læse denne blog og tilmed identificere sig selv om radikale, kan I så ikke prøve at hjælpe mig lidt her.

Jeg har nemlig lige set Deadline på DR 2. I studiet var Søren Pind og Margrethe Vestager for at diskutere dagens aktuelle fnidder fnadder i Folketinget om de i folketingsvalgkampen så hyppigt omtalte ”asylbørn”.

Situationen er åbenbart, at et folketingsflertal på én på onsdag vistnok vil fremsætte et beslutningsforslag om, at disse børn og deres forældre skal behandles på en særlig, nærmere bestemt måde.

Det jeg ikke helt forstå er det her:

Et flertal i folketinget har vedtaget en lovgivning. I den lovgivning er der, som i så meget anden lovgivning, en bemyndigelse til integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler for reglernes konkrete administration. Nu mener et flertal, at ministerens skal administrere loven anderledes – man vil ikke lave loven om, bare administrere den anderledes.

Man vil altså ikke bruge sin lovgivende magt til at lovgive. Man vil bruge sin lovgivende magt til at udøve.

I Danmark har vi i grundlovens § 3 noget vi kalder ”magtens tredeling”. Det er en princip der er afledt af nogle tanker hos bl.a. John Locke og C-L. Montesquieus tilbage i det 18. Århundrede. Et princip, som vi, og resten af den Vestlige Verden mener, er fundamental for et solidt, demokratisk folkestyre.

Som jeg ser det, vil folketinget med sit nye tiltag prøve på at gøre den lovgivende magt mere potent, på bekostning af en mere impotent udøvende magt.

Det er som sådan en fin tanke som jeg støtter op om: Folketinget har altid været alt for dårlig til at lave konkret lovgivning, der er minutiøst detaljeret og sikrer størst mulig forudberegnelighed. For i mine libertære briller er forudberegnelighed det vigtigste man kan have, når man som individ er konfronteret med statsmagtens almægtighed.

(I parentes kan lige bemærkes, at Folketinget jo selv er skyldige i situationen, allerede fordi man ikke har vært dygtige nok til at lovgive til at starte med. Men det er en anden historie.)

Problemet er bare det, at vi har den her bestemmelse i grundlovens § 3 som siger, at folketinget ikke må gøre som de vil gøre på onsdag.

Søren Pind sagde, meget rammende og helt faktuelt, at Folketinget sidste gang man forsøgte sig på at bryde § 3, blev underkendt af Højesteret.

Dengang, tilbage i 1997-8-stykker, mente folketinget, at det var kompetent nok til at varetage den dømmende magts magt: Via lovgivning dømte man et alternativt undervisningssystem til at tåle mere byrdefulde regler end andre skolesystemer. Man eksproprierede deres rettigheder til en retfærdig proces og det fik man høvl for.

(Note to self: Hvem var i øvrigt undervisningsminister dengang?)

Margrethe Vestager sagde her – og det er her jeg har behov for Jer radikale – at grundloven ”bare var faktuel jura”, at magtens tredeling var et ”princip som man skal være en firkantet jurist for at holde af”.

Mener hun virkelig det? Mener Det Radikale Venstre virkelig det? Mener man virkelig, som radikal, at Folketinget ikke behøver vedtage de love man selv vedtager – og i tilfældet grundloven – og som er godkendt ved en folkeafstemning?

Som jeg hørte Vestager, så var Folketinget omnipotent. Omnipotent til ikke bare at lovgive (hvilket er almindelig anerkendt at folketinget er), men også til at udøve og til at dømme.

Er det ikke en smule arrogant? Er det ikke en smule ignorant? Er det ikke en smule barnligt?

Det synes jeg.

Hvis du er radikal og læser dette, vil jeg gerne høre hvad du mener om det hele. Andre er selvfølgelig også velkomne til at byde ind.

4 svar to “Er du radikal, så læs dette og hjælp mig lidt. Jeg er i tvivl om, hvad I mener om folkestyret”

  1. Mark Gray siger:

    Nu har jeg ikke set pågældende indslag, men da jeg for indeværende stadig har Det Radikale Venste og Radikal Ungdom skrevet på forsiden af partibogen tænkte jeg, at jeg måske kunne byde ind med et eller andet. Det er selvfølgelig med det ene forbehold.

    Det Radikale Venstre er et af de få partier hvor MF’ere der bliver valgt til ministerposter rent faktisk udtræder af Folketinget. Det er ikke i modstrid med grundloven, at sådanne dobbeltposter kan eksistere, men det er imod ånden i magtens tredeling (som man på ingen måde kan sige er særlig hellig i dansk politisk i modsætning til f.eks. USA). Radikale vægter derfor dette princip ganske højt.

    Men måske er der sket et skred i hvad Folketinget mener de kan tillade sig. Rockerlovgivning, Tvind-sagen og sikkert også andre eksempler viser et eller andet form for skred. At du lægger det hele over på Radikale skuldrer mener jeg dog ikke du kan tillade dig.

    Jeg vil se om jeg kan få set det indslag og byde ind med mere.

  2. Morten Sørensen siger:

    @ Mark Gray

    De radikales ministre begyndte at træde ud af Folketinget under Nyrup, da gruppen var blevet reduceret til 7 mandater. Den lille Folketingsgruppe kunne ikke overkomme Folketingsarbejdet, når 3 (2?) af dem var ministre. Man lavede sågar en særlov, i folkemunde kaldet “lex radikale” så minstrene kunne beholde deres Folketingsgage.

    At man nu siger, at ministre vil træde ud p.g.a. princippet om magtens tredeling, kan jeg ikke opfatte som andet end smart spin. Det var ikke på tale, da lex radikale blev indført.

  3. Nikolaj Hawaleschka Stenberg siger:

    @ Mark og Morten:

    Ja, det er helt korrekt, at det først var i Nyrup-årene, at Radikale lod sine ministres MF-pladser indsupplere midlertidig og den går faktisk under navnet “lex radikale”, som du, Morten, også skriver. Samtalen om noget lignende har også været oppe mere end én gang hos Konservative.

    Den organisatoriske fordel ved at lave en “lex radikale” er selvfølgelig dels at man får spredt arbejdsbyrdne, men, og måske endnu mere vigtigt, at man på den mellemlange bane får profileret nogle unge kandidater. Tænk blot på hvor meget det f.eks. gavnede Anders Samuelsen.

  4. Morten Sørensen siger:

    Ja, Anders Samuelsen fik 179 stemmer (eller deromkring) og kom i Folketinget i 1998, fordi Elsebeth Gerner Nielsen som kulturminister benyttede lex radikale.

Læg en kommentar