Det hører til de absolutte sjældenheder, at jeg er kan erklærer mig stort set enig i hvad Politikens redaktion skriver i sin faste forsidespalte. Alt for ofte er selvsamme spalte en plakat, indeholdende både luftkasteller og postulater af spekulativ karakter.
Netop derfor er det også dejligt, at jeg faktisk er næsten fuldt ud enig i dagens leder, som handler om Jyllands-Postens underlige konfrontation med Uffe Ellemann-Jensen. Ja, og så er den endda skrevet af “ts“.
For hvad er det egentlig Jyllands-Posten har gang i for tiden? Hvis de er uenig i, hvad Ellemann-Jensen skriver kan de jo sagsøge ham. Sådan gør man i civiliserede nationer. Man forsøger ikke at censurerer dem eller undergrave deres troværdighed i offentlighede. Eller; okay, sidstnævnte er der vel ikke noget galt i som sådan, men der må også være en grænse.
Jyllands-Posten minder mere og mere om en avis, der er igang med at begå fadermord på en kær gammel liberalist, der er faldet i unåde over nået så ligegyldigt, som religion.
15. januar 2008 kl. 23:33 |
“Hvis de er uenig i, hvad Ellemann-Jensen skriver kan de jo sagsøge ham. Sådan gør man i civiliserede nationer.”
Nej man gør ikke. Måske er det fordi du er indenfor jurafaget du anskuer det sådan, jeg gør i hvert fald ikke – det at man hiver folk i retten for alverdens ting er da i den grad en uskik. Søgsmål bør da som udgangspunkt være absolut sidste udvej, noget der kun bruges i de allerværste tilfælde, når alle andre muligheder er udtømte.
Det er i øvrigt ikke JP der undergraver TS’ troværdighed, det klarer han fint på egen hånd. Når man lyver, så plejer det at påvirke troværdigheden negativt. At JP påpeger at TS lyver, når det er dem han lyver om, kan jeg ikke se der er noget problem i.
Når det så er sagt, så ville det selvfølgelig være fedt, hvis JP gav udtryk for, at det burde være fløjtende ligegyldigt om JP handlede i god tro eller ej: Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes. Lige nu hælder jeg faktisk til, at jeg helst så JP blev dømt for blasfemi efter at have ført samme forsvar som Levant, at sagen efterfølgende kom til højesteret og at dommen blev stadfæstet. Hvis ikke det ville kunne afskaffe blasfemiparagraffen, så ved jeg ikke hvad der kan…
16. januar 2008 kl. 02:24 |
‘Undergraver TS troværdighed’ – der burde selvfølgelig have stået UEJ’s troværdighed, men den oprindelige sætning er naturligvis også anvendelig.
Thøger skriver: “KAMPAGNEN MOD Uffe Ellemann er i de seneste uger blevet mere og mere selvmodsigende. Anledningen er Uffe Ellemanns konstatering af, at det, avisen i sin tid bestilte og bragte, var … karikaturtegninger. En konstatering, som Uffe Ellemann mildest talt ikke står alene med. Det papirtynde grundlag for avisens raseri er, at karikaturerne i brevet til bladtegnerne kaldes »tegninger«. Men det ændrer naturligvis ikke på, at tegningerne var karikaturer”
Selv hvis man er enig med Thøger i, at alle tegningerne var karikaturer – det er jeg ikke – så ændrer brevet pinedød på, om det var karikaturer der blev bestilt eller ej. Det JP ikke vil finde sig i, er at Thøger og Uffe bliver ved med at påstå, at avisen bestilte karikaturtegninger, når den påstand er demonstrativt usand. Det forstår jeg såmænd godt, selvom jeg personligt er af den opfattelse, at det spørgsmål ikke er så pokkers relevant for sagen.
Hvad er du enig med Thøger i? Synes du også det er grumt, at den store avis går efter den lille mand, når den lille mand lyver om, hvad avisen har foretaget sig? Uffe er ikke nogen forfulgt uskyldighed. I forbindelse med Muhammedtegningerne var der to grupper: En gruppe, som stod fast om ytringsfriheden, og en gruppe som sagde ‘ytringsfrihed, men…’ Uffe hørte til sidstnævnte, og hvis han havde været bag roret havde Mohammed-sagen haft et helt andet udfald.
Uffe Ellemann er en kujon.
16. januar 2008 kl. 13:52 |
JP er gået i rette med TS og Uffe Ellemanns unøjagtigheder. TS har bl.a. påstået, at JP skrev at: ” i et demokratisk samfund må MUSLIMER finde sig i hån, spot og latterliggørelser” selvom JP retteligt skrev, at “i et demokratisk samfund må MAN finde sig i hån, spot og latterliggørelser”.
UEJ har påstået at JP bestilte “karikaturer” af profeten, mens Flemming Rose kan dokumentere, at JP bestilte tegninger.
Det er helt i orden, at JP ikke vil have disse unøjagtigheder siddende på sig. Det ville du forhåbentlig heller ikke, hvis nogen fejlciterede fra din blog, så de bedre kunne få deres argumentation til at hænge sammen.
I øvrigt synes jeg, at du som liberal burde stå last og brast med JP, der om nogen har forsvaret en liberal, demokratisk grundpille i det danske samfund; nemlig ytringsfriheden.
17. januar 2008 kl. 01:32 |
@US: LOL til den her: “Undergraver TS troværdighed’ – der burde selvfølgelig have stået UEJ’s troværdighed, men den oprindelige sætning er naturligvis også anvendelig”
@ Jer begge: Hele den diskusion som Flemming Rose har rodet sig ud i vedr. om det er “tegninger” eller “karikaturer” er jo også noget værre semantik; umiddelbart. Flemming Rose siger, var det i Deadline i går?, at det ikke er semantik, men Uffe Ellamann-Jensen påpegede jo fint i sit læserbrev i går, at det nok var. Her fremhævede han ihvertfaldt fint, at JP ikke var gået i skindet på andre bidragydere til “debatten” når de har sagt/skrevet, at der blev bestilt karikaturer.
Og igen: Hvis JP vil noget med det her, så må de tage det til domstolene. Hvis de ikke gør det ender det bare med, at der vi har en JP-paria og en Uffe-paria, der står og råber af hinanden.
Og lige en sidste ting: Jeg ved nu ikke helt om jeg er enig i, at ytringsfrihed er den vigtigste grundpille i et frit samfund. Jeg kunne nok komme på et par andre der var vigtige, hvis man nu skal gradbøje frihedsbegrebet.
17. januar 2008 kl. 17:53 |
For god ordens skyld.
1) JP forsøger ikke at censure Uffe. De ønsker blot et genmæle, før eller efter Uffe’s radio-indslag, hvor de kan udlægge JP’s version af sagen. Det er på ingen måde en censyr af Uffe eller krænkelse af hans ytringsfrihed som både Uffe og Tøger så patetisk har forsøgt at fremstille det.
2) “forsøger af undergrave deres troværdighed” – tjaa, hvis man nu mener at en given debatør/meningsdanner fortæller en decideret løgn, og man påpeger dette og ønsker entet at vedkomne ændrer dette eller at man kan få et genmæle, så kan det vist næppe udlægges som et forsøg på at undergrave Uffe’s troværdighed.
Hvordan man en vender og drejer det, så har Rose jo en pointe i og med at Uffe’s udsagn er faktuelt forkert. Desuden er det jo ikke blot “karikatur vs. tegninger” men også et spørgsmål om hvorvidt hele “eksperimentet” var tænkt som en bevidst provokation, sådan som Uffe jo insisterer på det i hans motiv-forskning, hvorfor det netop er så vigtigt for Uffe at holde fast i den lille løgn, og omvendt for JP at fastholde det modsatte. Og nu er Uffe jo ikke hr. hvem som helst, og desuden gik han jo forrest i det bizarre krav om at Carsten Juste måtte træde tilbage.
Jeg er enig i, at man kan undre sig over at JP vil bruge så meget energi på det, det er jo desuden en smule trættende for læserne, men at de har en pointe, kan der vel ikke herske tvivl om. Må jeg desuden henvise til JP’s egen leder for nylig om sagen, hvor de jo med rette påpeger at diskussion netop var relevant i det juridiske efterspil til muhammed-tegningerne i DK, hvilket det iøvrigt også var i en retsag i Frankrig. SÅ ja, det kan synes lidt kedesommelig og som lidt overkill fra JP’s side, men sagen er trods alt mere end blot lidt semantik, og forøvrigt er det jo svært at se hvori problemet vil bestå, ved at DR tillader Rose et genmæle på 5 min. efter Uffe-indslaget.
17. januar 2008 kl. 18:01 |
Iøvrigt kan jeg tilføje en god postering om sagen hos monokultur.dk baseret på Orientering fra P1 – det taler vist sit eget sprog.
Herefter kan man jo så diskutere om ikke det er Uffe og Tøger der gør alt hvad der står i deres magt for at undergrave JP’s troværdighed – og dette forsøg indebærer så en lille elegant løgn, der for den overfladiske betragter kan synes som en ligegyldig semantisk detalje.
Som seriøs avis, er det vel kun naturligt at JP ikke er tilfredse med dette.
17. januar 2008 kl. 21:56 |
@ Nikolaj
Grunden til at spørgsmålet lige netop _ikke_ er ren semantik er, som Superman også bemærker, at det bagvedliggende motiv for at trykke tegningerne vil have indflydelse på domstolenes vurdering af, om JP var i sin gode ret til at trykke tegningerne eller ej, og at spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om ‘karikaturer’ eller blot ‘tegninger’, er væsentligt for at vurdere den baggrunden for JP’s motiver for at lade tegningerne gå i trykken.
Når det kommer til spørgsmålet om (endnu) en retssag: Jeg tror baggrunden for at JP ikke sagsøger UEJ for injurier er tre:
i) Spørgsmålet er, selvom det er relevant for det juridiske efterspil, trods alt kun indirekte relateret hertil. Sagt med andre ord: Selv hvis JP vinder en injuriesag kan de stadig siges at have handlet i ond tro – muslimer bliver ikke kun sårede over ‘katikaturer’ af Muhammed, de bliver også sårede over ‘tegninger’ (de er trods alt utroligt tyndhudede), ‘hvad avisen burde have været opmærksom på’, som jeg kan forestille mig dommeren ville udtrykke det.
ii) JPs ledelse mener næppe et injurie-søgsmål vil være en fornuftig brug af virksomhedens begrænsede ressourcer, især ikke taget i betragtning af
iii) Uffe Ellemann Jensen er en løgnagtig has-been, og efter at have haft en åben debat om emnet vil hans argument alligevel være så udvandet, at han kun taler til de allerede omvendte.
Når det kommer til dit sidste punkt. Det letteste svar ville være: Du er kun i tvivl, fordi du altid har haft den frihed. For mig er ytringsfrihed uden tvivl – nej, jeg er ikke i tvivl – den vigtigste frihedsrettighed overhovedet. Hvis ikke man må sige hvad man tænker, er enhver anden frihed mere eller mindre irrelevant. Uden ytringsfrihed ingen meningsfrihed, og uden meningsfrihed er vi alle slaver.
Lige netop derfor mener jeg også JP har skuffet i denne her sag, ved at lade en enestående chance gå fra sig: I stedet for at udtrykke klart og tydeligt, at man da havde ret til at trykke tegningerne _fordi vi da for pokker bor i et frit samfund_, bruger JP tid og kræfter på at diskutere relativt ligegyldige detaljer med en løgnagtig has-been. At vi netop ikke bor i et frit samfund med ret til fri og uhindret religionskritik (hvordan kan man hævde det modsatte, når landet har en ‘blasfemiparagraf’) ville være værd at få sat fokus på i forbindelse med den her sag, men det emne er nærmest slet ikke berørt i MSM, og heller ikke JP selv har taget stafetten op.
Det ville have været befriende at se JP gå ud klart at sige: Uanset hvad f***** vores formål var – og er – så er vi i vores gode ret til at trykke lige hvad der passer os. Hvis folk ikke kan lide det der går i trykken, så går virksomheden fallit. That’s the way it works – and that’s the only way it can possibly work. Politikerne skal bare blande sig udenom.