Det hører til de absolutte sjældenheder, at jeg er kan erklærer mig stort set enig i hvad Politikens redaktion skriver i sin faste forsidespalte. Alt for ofte er selvsamme spalte en plakat, indeholdende både luftkasteller og postulater af spekulativ karakter.
Netop derfor er det ogsÃ¥ dejligt, at jeg faktisk er næsten fuldt ud enig i dagens leder, som handler om Jyllands-Postens underlige konfrontation med Uffe Ellemann-Jensen. Ja, og sÃ¥ er den endda skrevet af “ts“.
For hvad er det egentlig Jyllands-Posten har gang i for tiden? Hvis de er uenig i, hvad Ellemann-Jensen skriver kan de jo sagsøge ham. Sådan gør man i civiliserede nationer. Man forsøger ikke at censurerer dem eller undergrave deres troværdighed i offentlighede. Eller; okay, sidstnævnte er der vel ikke noget galt i som sådan, men der må også være en grænse.
Jyllands-Posten minder mere og mere om en avis, der er igang med at begå fadermord på en kær gammel liberalist, der er faldet i unåde over nået så ligegyldigt, som religion.








15. januar 2008 kl. 23:33 |
“Hvis de er uenig i, hvad Ellemann-Jensen skriver kan de jo sagsøge ham. SÃ¥dan gør man i civiliserede nationer.”
Nej man gør ikke. MÃ¥ske er det fordi du er indenfor jurafaget du anskuer det sÃ¥dan, jeg gør i hvert fald ikke – det at man hiver folk i retten for alverdens ting er da i den grad en uskik. SøgsmÃ¥l bør da som udgangspunkt være absolut sidste udvej, noget der kun bruges i de allerværste tilfælde, nÃ¥r alle andre muligheder er udtømte.
Det er i øvrigt ikke JP der undergraver TS’ troværdighed, det klarer han fint pÃ¥ egen hÃ¥nd. NÃ¥r man lyver, sÃ¥ plejer det at pÃ¥virke troværdigheden negativt. At JP pÃ¥peger at TS lyver, nÃ¥r det er dem han lyver om, kan jeg ikke se der er noget problem i.
NÃ¥r det sÃ¥ er sagt, sÃ¥ ville det selvfølgelig være fedt, hvis JP gav udtryk for, at det burde være fløjtende ligegyldigt om JP handlede i god tro eller ej: Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes. Lige nu hælder jeg faktisk til, at jeg helst sÃ¥ JP blev dømt for blasfemi efter at have ført samme forsvar som Levant, at sagen efterfølgende kom til højesteret og at dommen blev stadfæstet. Hvis ikke det ville kunne afskaffe blasfemiparagraffen, sÃ¥ ved jeg ikke hvad der kan…
16. januar 2008 kl. 02:24 |
‘Undergraver TS troværdighed’ – der burde selvfølgelig have stÃ¥et UEJ’s troværdighed, men den oprindelige sætning er naturligvis ogsÃ¥ anvendelig.
Thøger skriver: “KAMPAGNEN MOD Uffe Ellemann er i de seneste uger blevet mere og mere selvmodsigende. Anledningen er Uffe Ellemanns konstatering af, at det, avisen i sin tid bestilte og bragte, var … karikaturtegninger. En konstatering, som Uffe Ellemann mildest talt ikke stÃ¥r alene med. Det papirtynde grundlag for avisens raseri er, at karikaturerne i brevet til bladtegnerne kaldes »tegninger«. Men det ændrer naturligvis ikke pÃ¥, at tegningerne var karikaturer”
Selv hvis man er enig med Thøger i, at alle tegningerne var karikaturer – det er jeg ikke – sÃ¥ ændrer brevet pinedød pÃ¥, om det var karikaturer der blev bestilt eller ej. Det JP ikke vil finde sig i, er at Thøger og Uffe bliver ved med at pÃ¥stÃ¥, at avisen bestilte karikaturtegninger, nÃ¥r den pÃ¥stand er demonstrativt usand. Det forstÃ¥r jeg sÃ¥mænd godt, selvom jeg personligt er af den opfattelse, at det spørgsmÃ¥l ikke er sÃ¥ pokkers relevant for sagen.
Hvad er du enig med Thøger i? Synes du ogsÃ¥ det er grumt, at den store avis gÃ¥r efter den lille mand, nÃ¥r den lille mand lyver om, hvad avisen har foretaget sig? Uffe er ikke nogen forfulgt uskyldighed. I forbindelse med Muhammedtegningerne var der to grupper: En gruppe, som stod fast om ytringsfriheden, og en gruppe som sagde ‘ytringsfrihed, men…’ Uffe hørte til sidstnævnte, og hvis han havde været bag roret havde Mohammed-sagen haft et helt andet udfald.
Uffe Ellemann er en kujon.
16. januar 2008 kl. 13:52 |
JP er gÃ¥et i rette med TS og Uffe Ellemanns unøjagtigheder. TS har bl.a. pÃ¥stÃ¥et, at JP skrev at: ” i et demokratisk samfund mÃ¥ MUSLIMER finde sig i hÃ¥n, spot og latterliggørelser” selvom JP retteligt skrev, at “i et demokratisk samfund mÃ¥ MAN finde sig i hÃ¥n, spot og latterliggørelser”.
UEJ har pÃ¥stÃ¥et at JP bestilte “karikaturer” af profeten, mens Flemming Rose kan dokumentere, at JP bestilte tegninger.
Det er helt i orden, at JP ikke vil have disse unøjagtigheder siddende på sig. Det ville du forhåbentlig heller ikke, hvis nogen fejlciterede fra din blog, så de bedre kunne få deres argumentation til at hænge sammen.
I øvrigt synes jeg, at du som liberal burde stå last og brast med JP, der om nogen har forsvaret en liberal, demokratisk grundpille i det danske samfund; nemlig ytringsfriheden.
17. januar 2008 kl. 01:32 |
@US: LOL til den her: “Undergraver TS troværdighed’ – der burde selvfølgelig have stÃ¥et UEJ’s troværdighed, men den oprindelige sætning er naturligvis ogsÃ¥ anvendelig”
@ Jer begge: Hele den diskusion som Flemming Rose har rodet sig ud i vedr. om det er “tegninger” eller “karikaturer” er jo ogsÃ¥ noget værre semantik; umiddelbart. Flemming Rose siger, var det i Deadline i gÃ¥r?, at det ikke er semantik, men Uffe Ellamann-Jensen pÃ¥pegede jo fint i sit læserbrev i gÃ¥r, at det nok var. Her fremhævede han ihvertfaldt fint, at JP ikke var gÃ¥et i skindet pÃ¥ andre bidragydere til “debatten” nÃ¥r de har sagt/skrevet, at der blev bestilt karikaturer.
Og igen: Hvis JP vil noget med det her, så må de tage det til domstolene. Hvis de ikke gør det ender det bare med, at der vi har en JP-paria og en Uffe-paria, der står og råber af hinanden.
Og lige en sidste ting: Jeg ved nu ikke helt om jeg er enig i, at ytringsfrihed er den vigtigste grundpille i et frit samfund. Jeg kunne nok komme på et par andre der var vigtige, hvis man nu skal gradbøje frihedsbegrebet.
17. januar 2008 kl. 17:53 |
For god ordens skyld.
1) JP forsøger ikke at censure Uffe. De ønsker blot et genmæle, før eller efter Uffe’s radio-indslag, hvor de kan udlægge JP’s version af sagen. Det er pÃ¥ ingen mÃ¥de en censyr af Uffe eller krænkelse af hans ytringsfrihed som bÃ¥de Uffe og Tøger sÃ¥ patetisk har forsøgt at fremstille det.
2) “forsøger af undergrave deres troværdighed” – tjaa, hvis man nu mener at en given debatør/meningsdanner fortæller en decideret løgn, og man pÃ¥peger dette og ønsker entet at vedkomne ændrer dette eller at man kan fÃ¥ et genmæle, sÃ¥ kan det vist næppe udlægges som et forsøg pÃ¥ at undergrave Uffe’s troværdighed.
Hvordan man en vender og drejer det, sÃ¥ har Rose jo en pointe i og med at Uffe’s udsagn er faktuelt forkert. Desuden er det jo ikke blot “karikatur vs. tegninger” men ogsÃ¥ et spørgsmÃ¥l om hvorvidt hele “eksperimentet” var tænkt som en bevidst provokation, sÃ¥dan som Uffe jo insisterer pÃ¥ det i hans motiv-forskning, hvorfor det netop er sÃ¥ vigtigt for Uffe at holde fast i den lille løgn, og omvendt for JP at fastholde det modsatte. Og nu er Uffe jo ikke hr. hvem som helst, og desuden gik han jo forrest i det bizarre krav om at Carsten Juste mÃ¥tte træde tilbage.
Jeg er enig i, at man kan undre sig over at JP vil bruge sÃ¥ meget energi pÃ¥ det, det er jo desuden en smule trættende for læserne, men at de har en pointe, kan der vel ikke herske tvivl om. MÃ¥ jeg desuden henvise til JP’s egen leder for nylig om sagen, hvor de jo med rette pÃ¥peger at diskussion netop var relevant i det juridiske efterspil til muhammed-tegningerne i DK, hvilket det iøvrigt ogsÃ¥ var i en retsag i Frankrig. SÃ… ja, det kan synes lidt kedesommelig og som lidt overkill fra JP’s side, men sagen er trods alt mere end blot lidt semantik, og forøvrigt er det jo svært at se hvori problemet vil bestÃ¥, ved at DR tillader Rose et genmæle pÃ¥ 5 min. efter Uffe-indslaget.
17. januar 2008 kl. 18:01 |
Iøvrigt kan jeg tilføje en god postering om sagen hos monokultur.dk baseret pÃ¥ Orientering fra P1 – det taler vist sit eget sprog.
Herefter kan man jo sÃ¥ diskutere om ikke det er Uffe og Tøger der gør alt hvad der stÃ¥r i deres magt for at undergrave JP’s troværdighed – og dette forsøg indebærer sÃ¥ en lille elegant løgn, der for den overfladiske betragter kan synes som en ligegyldig semantisk detalje.
Som seriøs avis, er det vel kun naturligt at JP ikke er tilfredse med dette.
17. januar 2008 kl. 21:56 |
@ Nikolaj
Grunden til at spørgsmÃ¥let lige netop _ikke_ er ren semantik er, som Superman ogsÃ¥ bemærker, at det bagvedliggende motiv for at trykke tegningerne vil have indflydelse pÃ¥ domstolenes vurdering af, om JP var i sin gode ret til at trykke tegningerne eller ej, og at spørgsmÃ¥let om, hvorvidt der var tale om ‘karikaturer’ eller blot ‘tegninger’, er væsentligt for at vurdere den baggrunden for JP’s motiver for at lade tegningerne gÃ¥ i trykken.
Når det kommer til spørgsmålet om (endnu) en retssag: Jeg tror baggrunden for at JP ikke sagsøger UEJ for injurier er tre:
i) SpørgsmÃ¥let er, selvom det er relevant for det juridiske efterspil, trods alt kun indirekte relateret hertil. Sagt med andre ord: Selv hvis JP vinder en injuriesag kan de stadig siges at have handlet i ond tro – muslimer bliver ikke kun sÃ¥rede over ‘katikaturer’ af Muhammed, de bliver ogsÃ¥ sÃ¥rede over ‘tegninger’ (de er trods alt utroligt tyndhudede), ‘hvad avisen burde have været opmærksom pÃ¥’, som jeg kan forestille mig dommeren ville udtrykke det.
ii) JPs ledelse mener næppe et injurie-søgsmål vil være en fornuftig brug af virksomhedens begrænsede ressourcer, især ikke taget i betragtning af
iii) Uffe Ellemann Jensen er en løgnagtig has-been, og efter at have haft en åben debat om emnet vil hans argument alligevel være så udvandet, at han kun taler til de allerede omvendte.
NÃ¥r det kommer til dit sidste punkt. Det letteste svar ville være: Du er kun i tvivl, fordi du altid har haft den frihed. For mig er ytringsfrihed uden tvivl – nej, jeg er ikke i tvivl – den vigtigste frihedsrettighed overhovedet. Hvis ikke man mÃ¥ sige hvad man tænker, er enhver anden frihed mere eller mindre irrelevant. Uden ytringsfrihed ingen meningsfrihed, og uden meningsfrihed er vi alle slaver.
Lige netop derfor mener jeg ogsÃ¥ JP har skuffet i denne her sag, ved at lade en enestÃ¥ende chance gÃ¥ fra sig: I stedet for at udtrykke klart og tydeligt, at man da havde ret til at trykke tegningerne _fordi vi da for pokker bor i et frit samfund_, bruger JP tid og kræfter pÃ¥ at diskutere relativt ligegyldige detaljer med en løgnagtig has-been. At vi netop ikke bor i et frit samfund med ret til fri og uhindret religionskritik (hvordan kan man hævde det modsatte, nÃ¥r landet har en ‘blasfemiparagraf’) ville være værd at fÃ¥ sat fokus pÃ¥ i forbindelse med den her sag, men det emne er nærmest slet ikke berørt i MSM, og heller ikke JP selv har taget stafetten op.
Det ville have været befriende at se JP gÃ¥ ud klart at sige: Uanset hvad f***** vores formÃ¥l var – og er – sÃ¥ er vi i vores gode ret til at trykke lige hvad der passer os. Hvis folk ikke kan lide det der gÃ¥r i trykken, sÃ¥ gÃ¥r virksomheden fallit. That’s the way it works – and that’s the only way it can possibly work. Politikerne skal bare blande sig udenom.