Hvad jeg ikke vidste om lukkeloven: Den er antisemitisk

Alle ved at Danmarks lukkelov – og tilsvarende love i resten af Verden – er uliberale, fordi den diskriminerer mellem store og små forretninger. Har man med andre ord et produkt som kunderne elsker straffes man, mens man belønnes for det modsatte. Logikken er bizar men ikke destore mindre gentaget i lovens ord.

The Economist har i Charlemagne-klummen om europæisk politik, en lille gennemgang af hvorfor Europa har anti-konkurrencelove og lidt om, deres fremtid. Jeg var noget overrasket over den her passage:

One Eurocrat suggests that a key ancestor of many continental bans on unfair trading is a German law from the mid-1930s that sought to stamp out what Nazi officials called aggressive “Jewish” conduct among shopkeepers.

Det menneskesyn, som lukkelovens fædre rundt omkring i Europa har haft, var antikapitalistisk. En årsag hertil har måske været, at man har følt et pres fra landområderne, som — ganske uden grund! — har frygtet (og stadig frygter), at en liberalisering af lukkelovgivningerne vil betyde den lokale købmands død.

No wonder capitalism has such a mixed reputation in so much of Europe. Often it is not markets that are lacking, but free markets. And that is something to feel truly glum about.

Et ekko af selvsamme syn på tilværelsen finder man i et nyt indlæg på Punditokraterne, som beretter, at uskyldige børn rundt om i Europ, overordnet set, opflaskes til ikke at bryde sig om globalisering og iøvrigt ikke har nogen forståelse for loven om udbud og efterspørgsel.

2 svar to “Hvad jeg ikke vidste om lukkeloven: Den er antisemitisk”

  1. Carsten Agger siger:

    Jeg ved ikke om lukkeloven er specielt problematisk i den sammenhæng, men en generel liberalisering af reglerne kan klart føre til den “lille købmands” død og forringe infrastrukturen i mindre lokalsamfund.

    Et eksempel kendes fra USA og Storbritannien, hvor kæder som Wal-Mart og Tesco blandt andet benytter sig af et begreb, der hedder “pris-flex”, dvs. at tingene koster noget forskelligt forskellige steder i landet (arbitrært og uden sammenhæng med omkostninger).

    I mange mindre byer er det gået sådan her: Wal-Mart eller Tesco bygger et nyt supermarked, gerne en stor kasse lige uden for byen. Priserne i det nye supermarked sættes lavt, meget lavt; faktisk sættes de så lavt, at varerne sælges med tab, og forretningerne i byen begynder at lukke en for en.

    Supermarkedskæden kan også begynde at lægge pres på leverandørerne for at tvinge dem til ikke at levere til forretningerne inde i byen, hvilket de kan gøre, fordi de har så usandsynligt stor en del af markedsandelen (Tesco er berygtet for simpelt hen at tilbageholde betalinger, indtil leverandøren makker ret – de ville nok kunne få pengene ved at gå i retten, men i mellemtiden kunne de meget vel være gået konkurs; de kan gøre det, fordi de sidder på 30% af fødevaremarkedet i UK, jfr http://www.tescopoly.org/).

    Når der ikke er flere butikker tilbage inde i byen udover tankstationer og døgnkiosker, “flexer” supermarkedskæden prisen op igen til sit sædvanlige leje, der i parantes bemærket ligger over, hvad byen havde i forvejen.

    Ethvert forsøg på at starte en ny forretning, der benytter sig af dette faktum slås der selvfølgelig hårdt ned på.

    Denne strategi er ikke så stor en trussel i lidt større byer, hvor en enkelt butik ikke kan forsyne hele markedet, men mange lokalsamfund rundt omkring i USA er ganske enkelt lagt øde af denne strategi. Frihandel?

    Sagen er vist snarere, at den økonomiske liberalisme, som du taler for, ikke tager højde for monopoldannelser og derfor antager, at mindre regulering automatisk vil føre til mere konkurrence. Hvilket man i parantes bemærket så meget klart i USA i begyndelsen af det 20. århundrede, hvorfor man forbød prisflex og beskattede butikskæder efter antallet af butikker, en praksis, som man vist først brød med efter 2. verdenskrig. Måske noget at tage op igen …?

    Hvormed ikke være sagt, at en ophævelse af lige præcis lukkeloven automatisk ville komme de store til gode og true den “lille købmand” på landet. Men en liberalisering af reglerne, der ikke tager højde for monopoldannelser, kan meget vel risikere at sætte markedet helt ud af kraft snarere end at frigøre det.

  2. Nikolaj Hawaleschka Stenberg siger:

    Du overser vist helt, at monopoldannelser i sig selv slet ikke er et problem, ligesåvel, som priskrige på et lokalt marked heller ikke er det. Al økonomi tager udganspunkt i enkelte, menneskelige handlinger — f.eks. at man vælger at handle i en stor, lækker Tesco, fremfor en snusket lille has-been købmand –som man via monopollovgivningen prøver at føre ind i mere “korrekte” baner, så en række — primært — politiske hensyn kan varetages.

Læg en kommentar