Der er blevet sagt meget om det danske skattesystem i løbet af de seneste ca. 21 Ã¥r og i særdeleshed i slut 1990′erne til de tidligere 2000′ere. Dengang handlede det mest af alt om konkrete procenter, fradragsrettigheder og progressiviteten; nu om stunder er debatten mere abstrakt og tilgÃ¥s under dække af lighedsmageri og millimeterdemokati i skikkelse af ulighedsbekæmpelse og lighedsfremme.
Jeg synes det er på tide, at man går tilbage til diskussionen om konkrete satser og strukturer. Det er også det, som debatten om flad skat indirekte forsøgte, men som den mere eller mindre har fejlet, fordi den blev blåstemplet som ulighedsskabende.
Bevares, der er — rationelt set — intet i vejen med ulighed. Tværtimod. Men alligevel synes netop dette omrÃ¥de at være et af de meget fÃ¥, hvor vores kære politikere ikke udviser deres normale holdningsløshed, og rent faktisk stÃ¥r fast pÃ¥, at ulighed er en dÃ¥rlig ting. Nu vel med det. Vi kan jo hÃ¥be de bliver klogere med tiden.
Ét udgangspunkt for en mere konkret debat om skattesystemet kunne være en folder, som jeg har fundet pÃ¥ SKATs hjemmeside, i forbindelse med min eksamenslæsning til skatteret. Folderen (her er den i PDF-format) hedder Skat i Danmark og er tilrettet nye skatteborgere her til lands. Med den i hÃ¥nden, skal de kunne danne sig et overblik over skattesystemet og indirekte dets konsekvenser for deres individuelle virke og driftighed i samfundet…
… folderen er pÃ¥ 28 sider.
Det er godt nok meget for en introduktion. En introduktion, der tilmed ikke indeholder et konkret beregningseksempel, men tværtimod forsøger at sælge ideen om, at det er godt at betale skat, ud fra en solidaritetstankegang, med flotte illustrationer af Christiansborg og “Samfundskagen” (her i skikkelse af en 5-krone).
Årsagen til, at der ikke er et beregningseksempel er jo også åbenlys: Skattesystemet er ganske enkelt for indviklet. Man kan ikke bare sætte sig ned med sin lønseddel, dividere med 100 og så gange en skatteprocent ud for at se, hvad man ender med at skulle betale. Noget af det hænger selvfølgelig sammen med, at skatten (af løn) indbetales af arbejdsgiver, ligesom f.eks. mellemskatten og kommuneskatten beregnes efter forskellige grundlag.
Det ændrer bare ikke på, at systemet er overskueligt. Prøv bare at tage et kig på ligningsloven! Udviklingen fra junglelov til lovjungle er ikke svær at få øje på.
Og hvad skal det dog til for det hele? Det ville da være sÃ¥ meget nemmere for alle parter — kollektivet og individet — hvis der var rene linjer: Du skal betale sÃ¥ og sÃ¥ meget og du har ingen fradrag. Basta, slut. Ikke sÃ¥ meget pis.
Den 30-Ã¥r gamle 25-procents-ordning for forskere m.fl. er et godt eksempel pÃ¥, at man faktisk godt kan lave en overskuelig ordning. Hvorfor ikke ogsÃ¥ give os andre tilsvarende vilkÃ¥r? Hvorfor dog ikke droppe dette forviklede system og fÃ¥ lavet nogle renen linjer — og i tilgift endda fÃ¥ styrket forudberegneligheden?!
Hvis man ikke kan fÃ¥ et politisk flertal for lavere skat — sÃ¥ lad os da i det mindste fÃ¥ et politisk flertal for en mere forenklet skat. En mere folkelig skat, om man vil.
