- er De forenede Staters forfatning og så er den egentlig ikke længere. Nej, jeg mener det: Her er der virkelig tale om et stykke lovgivning, der både filosofisk/retsteoretisk, indholdsmæssigt og holdbarhedsmæssigt har stået historiens test og gang på gang har vist, at at et frit samfund kan opretholdes, når samfundet bare er enige om nogle få, grundlæggende spilleregler.
Okay, okay. Roosevelts socialistiske New Deal og kongressens Patriot Act I og II har ganskevist udvandet noget af den, men domstolene har førhen været ret gode til at omstøde et par skrækkelige elementer af New Deal, ligesom den sikkert også — før eller siden — vil kigge lidt nærmere på dommerkendelsesgenvejene i Patriot.
I en lille sidebemærkning kan nævnes, at Roosevelts juridiske aktitekt bag New Deal vistnok engang er citeret for at sige noget i retning af: “Det var supernemt at indføre New Deal-socialismen her i USA. Det eneste det krævede var faktisk, at vi bare så bort fra et enkelt, historisk dokument.”
Forfatningen har det her præamble:
We the People of the United States, in Order to form a more perfect Union, establish Justice, insure domestic Tranquility, provide for the common defence, promote the general Welfare, and secure the Blessings of Liberty to ourselves and our Posterity, do ordain and establish this Constitution for the United States of America.
For mig er der i hvertfald to interessante ord heri: Først og fremmest “domestic Tranquility”, som er en generalfuldmagt til Føderalstaten til at slå hårdt ned på krige delstaterne imellem og som — hvis min historieopfattelse er rigtigt — er indsat på grund af det (delvist retfærdige 
) Shay-oprør. Nogen vil nok mene, at det er forkert at man forbyder krige mellem delstater; det er jo deres befolkningers frie ret til at bestemme over deres egen skæbne… Men det mener jeg ikke. Det må nu engang være prisen for en føderalstat.
Det andet — og langt mere interessante — er ordet “welfare”, som jo egentlig bare betyder “god tur [gennem livet]” og som jo kan synonymiseres med lykke, sundhed, fremgang osv., men som i 1900-tallet er blevet vrængfortolket til også at indbefatte sådanne koncepter som netop såkaldt social retfærdighed, offentlig understøttelse og common good-altruisme.
Fejlfortolkninger som denne er desværre et tilbagevendende fænomen i amerikansk ret: Man tager et stykke lovgivning; ser bort fra forudsætningerne for lovgivningen og nyfortolker det. Det var bl.a. via en sådan fejlfortolkning, at man kunne indfortolke både et racediskriminationsforbud i skoler og retten til fri abort i forfatningen… og det er altså ikke god jura.
Med den her lille intro vil jeg — fordi det er min eksamensperiode og jeg har behov for visse overspringshandlinger — begynde en lille rejse ind i et par finurligheder i U.S.A.’s forfatning.
Jeg tror det første spændende emne jeg vil kaste mig over senere i dag skal være The Inter-state commerce clause, der er den bestemmelse demokraterne historisk set (og nu republikanerne) har elsket mest, fordi de (fejlagtigt) mener at den kan retfærdiggøre et utal af ikke-handelsrelaterede tiltag overfor føderationsmedlemmerne:
The Congress shall have power . . . To regulate commerce with foreign nations, and among the several states, and with the Indian tribes;
