Cordua om Bendtsen og mig om partiet

Jarl Cordua har ofte nogle helt fortræffelige passager på sin blog. Her er en af de bedste jeg har set længe, om som ganske givet er right on:

Bendtsen, som selv synes, at han gør det fortræffeligt, har dermed fået bevilget yderligere to år mere i formandsstolen hvilket er det samme som, at K formentlig ikke har udsigt til at få nogen særlig vælgerfremgang. Det kan Venstre også kun være tilfreds med. Bendtsen skal nu til flere hofballer hos dronningen, som han holder så meget af. Den slags giver sikkert masser af streetcredit hjemme i den konservative vælgerforening på Fyn, og så kan Bendtsen indramme nogle flere menukort fra dronningens middage, som han kan gå og hænge op på fødegården.

Ifølge Berlingske så ynder Bendtsen, at kalde sig selv for ”far”. Man ser det for sig: Bendtsen mener at have fået forhandlet politiske mærkesager ind i regeringsgrundlaget og kommer nu glædesstrålende tilbage til sine egne med en friskfyragtig og konstaterende bemærkning: ”Far har gjort det!”

Den første del er vidunderlig fordi den er sjov; den næste fordi jeg selv kan genkende billedet fra mine dage som formand for en KS-forening og dermed som medlem af en vælgerforenings bestyrelse.

For det er oprigtigt svært at tælle det massive antal af gange, hvor man er blevet tudet ørene fulde af, at “hele regeringens program er gennemsyret af Konservative mærkesager” og “alle de vigtigste resultater er vores opfindelser”… and the list goes on.

Det kan selvfølgelig godt være, at der er et par partigokker rundt omkring i landets mange vælgerforeninger og måske endda også et par journalister og vælgere, der hopper med på jubeltoget, men helt ærligt: Det er da om noget et sværhedstegn, når man skal bruge så meget energi på at sige hvad det egentlig lige er, som er en “konservativ mærkesag”; og hvad der ikke er.

Bevares, Bendt har selvfølgelig ret når han siger, at skattelettelser er roden til al “godskab”, men lige derudover er det svært — i hvertfald for mig — at finde de traditionelle konservative/kapitalistiske/klassisk-liberale (altså Thatherite-mærkesagerne) forslag og visioner i partiets nuværende politik. Og hvis jeg ikke kan finde dem, så er der helt sikkert et væld af andre personer, der er fuldstændigt fortabte, når de prøver at forstå, hvad konservativ politik egentlig er for en størrelse.

Billedet forpludres tilmed endnu mere når man kigger på Konservatives helt ufatteligt dårlige resultater på justitsområdet. De nødvendige strafferammeforhøjelser overskygges fuldstændig af monstrøse forringelser af de borgerlige retsstatsprincipper; principper, som man nu har ladet venstrefløjen tage patent på.

Så jo: Bendtsen må gå — og han kan også godt tage Lene Espersen og den lyserøde Connie Hedegaard med sig før han smutter. Partiet har et helt vildt stort hjernepotentiale ude i (det unge) bagland; et potentiale, der — ligesom hos De Radikale — trumles ned af partiets “garvede” politikere, når der er valg og i debatten i øvrigt.