Borgerlig som jeg er, kan jeg selvfølgelig sige meget om alle de ting, som jeg ikke bryder mig om ved Dansk Folkeparti. Men først og fremmest dets socialdemokratisk-autotære-trykhedsgrundsyn og dets leflen for samfundsgrupper, som der nok ikke bør lefles så meget over for.
Men! Alt det her med, at adskillige partier på venstrefløjen og på den såkaldte politiske midte har gået til valg på, at minimere Dansk Folkepartis indflydelse, er altså for latterligt.
Når man går til valg gør man det for at minimere alle andres og maksimere sin egen indflydelse. Længere er den ikke.
Men ligefrem at gå til valg på at minimere ét navngivent partis indflydelse, som f.eks. Ny Alliance gjorde det, er altså — her i bagkundskaben — udtryk for, at man ikke har noget at byde på selv; lige bortset fra kritik.
Jeg kender adskillige, som stemmer socialistisk. De har altid gjort det og vil stadig gøre det, fordi de mener at socialisme er en god ide. Fred være med det; vi kan ikke alle være lige frelste (eller det er måske lige det vi er?). Nå, lige meget: Mange af de her fornuftige mennesker får sådan et helt sjovt udtryk i ansigtet, når man nævner de to så forhadte ord “dansk” og “folkeparti” i nævnte rækkefølge. Det er som om, at det løber dem koldt ned af ryggen og at de forestiller sig billeder af døende muslimbørn i KZ-agtige asylcentre — og en Pia Kjærsgaard, der står udenfor hegnet og griner højlydt af det hele.
Og det er jo tragisk! Tænk at så mange kan have et så anstrengt forhold til et parti. Jeg tør vædde på, at de har det dårlige med Dansk Folkeparti, de hersens socialister, end jeg har det med enhedslisten.
Bevares. Jeg mener da selvfølgelig, at Villy Søvndal, SF og Enhedslisten er talspersoner for nogle så perverse og ulækre samfundsideer, at det halve ville være mere end nok. Men ligefrem at have et hadsk forhold til partierne og deres — ret beset — lordeideologi vil jeg ikke sige jeg har.
HOV – Der ringede telefonen sørme og jeg tabte tråden. Hvor var jeg?
Jo. Det jeg mener med det hele er, at Dansk Folkeparti har et par programpunkter som er (lad os kalde dem:) ulækre. Men SF, Enhedslisten og (JO! Også dem:) Socialdemokraterne repræsenterer altså et langt mere totalitært, autoritært, perverst, ufrit, kvalmende, urealistisk, utopistisk og ikke mindst barnligt livssyn.
16. november 2007 kl. 02:55 |
Lige en kommentar.
Jeg har personligt et MEGET anstrengt forhold til Dansk Folkeparti. Dette har jeg dels på grund af deres socialdemokratiske profil, dels i langt højere grad på grund af deres perverterede livssyn. Denne flok repræsenterer det ypperste inden for politisk og menneskelig perversitet. Deres argumentation bygger på frygt for alt nyt, deres tilhængere er gamle nostalgikere og sociale tabere, og hvad angår deres intellektuelle kapacitet, bevæger de sig på amøbestadiet. Partiledelsen kan næppe siges af være drevet af frygt og nostalgi, men mere af ignorance og magtbegær, hvilket bare gør det endnu mere ulækkert.
Dansk Folkepartis vælgerskare og hær af underlødige femterangspolitikere er ikke andet end visionsløse velfærdsgrippe, der har mistet enhver realitetssans, og i ren desparation over egen manglende formåen angriber de oplagte fjender, nemlig de anderledes og fremmede.
Enhedslisten og SF er i langt mindre grad præget af totalitaristiske samfundsideer end vi normalt tror. Totalitarister er i mindretal i venstrefløjspartierne, og DKP udgør en forsvindende lille del af Enhedslisten, velsagtens kun et dusin fantaster og gamle nostalgikere. Selv om ordet “libertarianer” oftest benyttes som betegnelse for frimarkedsvenlige liberalister, så omfatter ordet jo ligeså meget venstrefløjen, og i særdeleshed Enhedslistens medlemmer. Derfor er jeg ikke enig i at disse partier er totalitære og autoritære. Socialisme i dag er IKKE det samme som marxisme for 30 år siden.
Selvom jeg er liberalist – eller måske nærmere fordi jeg er liberalist – deler jeg mange personlige frihedsværdier med venstrefløjen, måske især Enhedslisten. Når vi ser bort fra vores syn på omfordelingspolitik og statens rolle i det hele taget, vil jeg mene at vi deler et værdifællesskab med den yderste venstrefløj. Tilmed er min respekt for aktivister på venstrefløjen langt, langt større end min (ikke-eksisterende) respekt for Pia Kjærsgaard og hendes bonderøve og ligusterfascister. De har i det mindste visioner.
Der hvor vi så afgørende adskiller os fra venstrefløjen er jo vores syn på statens rolle, hvor vi har en tendens til at definere frihed som alt ikke-statsligt, mens venstrefløjen ikke anser staten som frihedsberøvende, men som garant for den enkelte borgers frihed (læs: staten er et værn mod kapitalisternes udbytning af arbejderklassen, læs: folket). Dette er naturligvis en afgørende kløft, men det er en helt anden diskussion, som vi sikkert kan bruge lang tid på.
I og med at vi grundlæggende deler mange værdier med venstrefløjen, mener jeg
at et samarbejde med Ny Alliance og de radikale (eller venstrefløjen) er at foretrække frem for Dansk Folkeparti, og derfor er jeg ikke enig i din afsluttende konklusion.
Jacob
16. november 2007 kl. 14:56 |
Hadet til Dansk Folkeparti undrer virkeligt også mig! Men det handler – efter min mening – om at venstrefløjen, og dele af højrefløjen, simpelthen føler, at det at man er kritisk overfor indvandring, ikke er fan af ulandsbistand – med en i øvrigt ganske udokumenteret effekt – og stiller sig kritisk overfor minoriteter af enhver art, er ensbetydende med at man har et særligt ubehageligt menneskesyn.
Det er absurd og komisk, ikke mindst fordi Dansk Folkepartis opståen er en naturlig udvikling for et socialistisk samfund som det danske. En så høj grad af omfordeling (af goderne) i et samfund kræver en høj grad af social kapital – gensidig tillid mellem individerne i samfundet – hvilket igen bedst sikres ved størst grad af monokultur.
Jeg må også tilslutte mig kritikken af Ny Alliance, det er decideret komisk at gå til valg på at minimere ét specifikt partis indflydelse! Jeg er personlig meget mere interesseret i en VKOY regering end en VKO (og jeg stemte da også derefter), men det ændrer ikke ved det absurde i anti-DF platformen.
Til Jacob Fredensberg
Ja, det ville unægteligt være bedre hvis vi alle var sociale vindere som dig, og besad din eksorbitant store intellektuelle kapacitet og ikke bare var små ondsamøber der knapt selv kan finde fra kiosken og hen til bænken selv!
Magen til sludder skal man lede længe efter! Socialisme er i sin natur totalitær, er det ikke gået op for dig vil jeg foreslå at du læser lidt i historiebøgerne.
Hvis du ikke selv kan se det himmelråbende stupide i ovenstående, må vi konstatere at det er din intellektuelle kapacitet, bevæger de sig på amøbestadiet
Når du er kommet dig over dine teenagedumheder, har læst lidt historie, måske ligefrem været lidt ude i verdenen, glæder jeg mig til at høre om du er komet til den erkendelse, at du er socialist men bare ikke gider at betale skat eller om du er liberal(ist) og dropper den der barnlige fascination af socialismen!
16. november 2007 kl. 18:23 |
@ Jon Herstad
Hvis vi absolut skal blande gammeldags ideologier ind i denne diskussion, så kald mig endelig værdipolitisk venstreorienteret. Det vil jeg sætte pris på. Men kald mig for guds skyld ikke socialist!
—
Quote “Ja, det ville unægteligt være bedre hvis vi alle var sociale vindere som dig, og besad din eksorbitant store intellektuelle kapacitet og ikke bare var små ondsamøber der knapt selv kan finde fra kiosken og hen til bænken selv!”
Fair nok… Jeg har i et øjebliks ophidselse over DF brugt nogle ord, som ikke hørte til der. Ret skal være ret. Verden er lidt mere nuanceret end som så. Jeg vil dog stadig fastholde, at DF har et perverteret livsyn, og jeg vil vove at påstå, at det ikke er den intellektuelle korkprop der holder DF oven vande. At Pia Kjærsgaard kan forføre vælgerne til at pege på hendes parti kan da kun skyldes at vælgerne har slået deres sunde fornuft fra, og har baseret deres partivalg på et rent emotionelt grundlag. Og det er farligt.
—
Jeg har skam styr på mine ideologier, og jeg godt hvad socialisme repræsenterer i sin oprindelige form. Vi lever bare i en verden, hvor det ikke er holdbart at banke hinanden i hovedet med ideologier. Ser du på f.eks. Ny Alliance, så er det svært at finde de store uenigheder med venstrefløjen på værdipolitiske områder som klima, indvandring og minioriteters rettigheder.
Den dominerende gruppe i Enhedslisten er ikke ideologisk bevidste. De er overvejende styret af en stor retfærdighdssans og en skepsis over for autoriteter. At de så er blevet påduttet gammelsocialisternes marxisme med alt hvad der indebærer er så bare beklageligt, men der er altså ikke arbejderproletariatets overtagelse af produktionsmidlerne som er det afgørende for dem.
Jeg appellerer bare til, at man ikke opstiller liberalisme og socialisme som absolutte modpoler, men anerkender overlapningen på værdipolitiske spørgsmål.
Jacob
17. november 2007 kl. 16:59 |
@ Jacob Fredensborg
At snakke om gamle og nye ideologier er i mine øjne en absurditet. Ideologier er ideologier period, så er det naturligvis sådan, at man nødvendigvis må forholde sig til konteksten – samtid og omstændigheder – når man diskuterer politik på lavtaktisk niveau.
DFs påståede perverterede livssyn er jo en klassiker – ikke mindst på venstrefløjen – og bunder i antagelsen, at hvis man anser en speciel religion, her Islam, for at være farlig, eller hvis man mener at en eller anden form for monokultur er at foretrække da multikulturalisme øger kriminaliteten/usikkerheden og svækker det Danske, ja så har man et perverteret livssyn.
Jeg har ikke det samme (negative) forhold til Islam som DF, men deres holdning til Islam er meget lig min til socialisme. Jeg er ikke imod multikulturalisme, som sådan, men jeg anerkender at multikulturalismen har nogle af de førnævnte problemstillinger, jeg mener bare fordelene er langt større og at det i et eller andet omfang er umuligt at bekæmpe multikulturalismen uden, at i yderste konsekvent at indrettet samfundet dybt autoritært. Er mit livssyn perverteret?
Igen, jeg mener det er dybt forfejlet at snakke om socialismens oprindelig form/gammeldags ideologier. Idéen om at man banker hinanden i hovedet med ideologier finder jeg ganske spøjs, jeg mener grunden til at jeg er uenig med Enhedslisten eller DF bunder jo i ideologi! Og at Ny Alliance – som jeg i øvrigt stemte på – ligger på linie med venstrefløjen siger da intet om liberalisme, det viser derimod at Ny Alliance ikke er liberalister men socialliberalister.
At den dominerende gruppe i Enhedslisten ikke er ideologisk bevidste, vil jeg gerne stille mig meget tvivlende overfor – men du har vel noget dokumentation herpå – ikke mindst i lyset af deres partiprogram og deres generelle politiske udmeldinger. Hvis du virkeligt tror på det du skriver om retfærdighedssans og ikke mindst skepsis over for autoriteter, vil jeg påstå du er dybt naiv. Denne retfærdighedssans og en skepsis over for autoriteter er en tynd fernis oven på en dybt totalitær tankegang.
Jeg er da også umiddelbart enig med venstrefløjen, og herunder Enhedslisten, på flere punkter. Adskillelse af stat og kirke, ligestilling mellem kønnene, samme rettigheder til seksuelle, religiøse og etniske mindretal som til alle andre m.m. Men når det kommer til stykket vil venstrefløjen ikke give lige muligheder, nej de vil give særlige rettigheder til seksuelle, religiøse og etniske mindretal, påtvinge ligestilling. Grundlæggende vil socialismen påtvinge alle individer dens egne særligt gode og smukke normer og værdier.
Så igen, du må nok finde ud om du er liberal – hvilket jo sagtens, nogen vil sige nødvendigvis, må indbefatte liberale sociale værdier/normer – og derfor vil give individet så meget frihed til selv at vælge som muligt, eller om du er socialist/socialliberalist og ønsker at påtvinge alle dine normer og værdier til andre. I essensen vil DF det samme som enhedslisten påtvinge alle andre et særligt værdi- og normsæt gennem lovgivning, det er IKKE liberalt!
18. november 2007 kl. 09:47 |
Jacob har en pointe hvis det er vælgerne hos EL vi taler om. Når jeg møder folk der er perifært aktive hos SUF eller i EL eller bare stemmer på dem, så er det sjældent særligt skolede individer. De ser ikke sig selv som marxister og som Jacob også gør opmærksom på, så ser de sig selv som imod autoriteter i nogen grad. Det er år siden jeg har mødt en venstreorienteret der var bedre bevandret i de socialistiske teoretikere end jeg selv er. I dag er det for et meste følelser der styrer det hele. I EL er der selvfølgelig også belæste mennesker der giver det hele et teoretisk grundlag, så de har da begge dele.
Men man skal ikke tage fejl af den manglende skoling. Det er stadigvæk PRÆCIS de samme ting som venstrefløjen står for som den altid har gjort: et forsøg på at adskille individet fra de økonomiske realiteter som der nu engang hersker i en verden med begrænsede ressourcer. Værdierne har ikke ændret sig en tøddel, tilhængerne gider bare ikke at holde studiekredse og være belæste som dengang i 70erne.
Det er klart at på visse områder så kan man blive enig med en eller anden socialist om det ene eller det andet, men det er overfladisk så længe de er uden forståelse for økonomi. På dette område er de jo altid ekstremt autoritære, da de vælger at skille økonomisk frihed fra personlig ditto. Der er en dyb afgrund mellem socialister og liberale hér, og det kan man ikke se bort fra. I bund og grund er det to helt forskellige ting socialister og liberalister vil og de er altså uforenelige størrelser.
Man bør nok også holde sig for øje at den yderste venstrefløj er i mindretal lige nu, og derfor er de meget kritiske. Men vi ved at så snart at noget er for hvad de vurderer er en “god sag” eller at folk har de “rigtige intentioner” så er tolerancen for undertrykkelse og overgreb MEGET stor. Bare se hvordan Chavez og Cuba f.eks. nyder anerkendelse i dag, og mange stadigvæk hylder Lenin og kun ser Stalin som den “slemme”. Liberalister ser på handlinger og er ligeglade med intentioner, men for socialisten er det ofte lige omvendt. Hvis vi forestillede os EL ved magten, så ville de selvfølgelig være fuldt ud autoritære. Deres anti-autoritære holdninger er en luksus de kan tillade sig fordi de er små, men indbygget i deres verdenssyn ligger der en autoritær holdning. Grunden til de ikke selv forstår dette er at de tror at de kan adskille økonomien fra resten af den menneskelige adfærd og kun regulere denne. De forstår simpelthen ikke at det netop er forsøgene på at styre økonomien der breder sig ud og skaber et autoritært samfund på trods af “gode intentioner” om hvad de forestiller sig er et frit samfund. Økonomi er involveret i al menneskelig handlen og netop på grund af dette vil et hvilket som helst socialistisk samfund udvikle sig i mere og mere autoritær retning.
18. november 2007 kl. 14:08 |
jacob:
“dels i langt højere grad på grund af deres perverterede livssyn. Denne flok repræsenterer det ypperste inden for politisk og menneskelig perversitet. Deres argumentation bygger på frygt for alt nyt, deres tilhængere er gamle nostalgikere og sociale tabere, og hvad angår deres intellektuelle kapacitet, bevæger de sig på amøbestadiet. Partiledelsen kan næppe siges af være drevet af frygt og nostalgi, men mere af ignorance og magtbegær, hvilket bare gør det endnu mere ulækkert. ”
Frygt for alt nyt – øhh, hvad ryger du ???
At et parti ønsker en begrænsning i indvandringen fra fremmedeartede kulturer som hidtil har medført enorme omkostninger for det danske samfund, kan næppe karakteriseres som frygt, eller frygt for alt nyt – men blot som et rationelt standpunkt. Velfærdskommisionens rapport bekræftede jo i høj grad det rationelle i denne politik. At man ikke falder på halen af begejstring over alt der lugter lidt af eksotisk kultur, har da intet med frygt for alt nyt at gøre. Din udlægning af partiet repræsenterer selv den ypperste perversitet.
Du kan da ikke bare afvise et parti, fordi noget af deres politik baserer sig på frygt. Frygten kan da være velbegrundet – og i så fald er det jo dig der er drevet af ignorance.
Iøvrigt utrolig smukt og sagligt med din fine motivanalyse af partiledelsen.
Også fin analyse af DF’s vælgere – der forøvrigt ikke siger så lidt om dit eget “livssyn” – kunne det tænkes at disse mennesker bare ikke kan se fordelen ved en enorm omkostningsfuld indvandring, og at der endnu ikke er nogen af alle i fine intellektuelle der har evnet at forklare hvori gevinsten består…
18. november 2007 kl. 19:24 |
@ Jon Herstad
“DFs påståede perverterede livssyn er jo en klassiker – ikke mindst på venstrefløjen – og bunder i antagelsen, at hvis man anser en speciel religion, her Islam, for at være farlig, eller hvis man mener at en eller anden form for monokultur er at foretrække da multikulturalisme øger kriminaliteten/usikkerheden og svækker det Danske, ja så har man et perverteret livssyn.”
At sætte spørgsmålstegn ved fremmede kultureres indvirkning på samfundet er da naturligt. Ligeledes at forholde sig kritisk til totalitære livsanskuelser som islam.
Med DF stikker det dog dybere. Partiet er gennemsyret af en ubehagelig chauvinisme og ansvarsforflygtigelse. DF repræsenterer endvidere en uheldig tendens til at skyde selvforskyldte problemer over på grupper som i forvejen er trængte og maginaliserede. Det er altså midlt sagt en dårlig form for kriminalitetsforebyggelse.
Og så kommer jeg tilbage med det oprindelige formål med Nikolajs debatindlæg, nemlig at fastslå, at DF er aldeles uegnet som grundlag for en ægte liberal politik. Et parti som med isolationisme og xenofobi som våben stejler overfor globale udfordringer er absolut no go. At Ny Alliance så mere eller mindre klodset erklærer Dansk Folkeparti som hovedfjende nr. 1, og ser det som et mål at isolere partiet kan jeg ikke hidse mig op over.
19. november 2007 kl. 00:22 |
Nikolaj, kan du ikke slette foregående indlæg, min html-kodning gik lidt galt… TAK!@ Jacob Fredensborg
Nu skal jeg ikke påstå jeg kan læse Nikolajs tanker, men som jeg læser hans indlæg er hovedpointen ikke, at DF er aldeles uegnet som grundlag for en ægte liberal politik. Hovedpointen er derimod det forunderlige, at der er sådan et enormt og dybtfølt had til DF. Et had du på bedste vis har eksemplificeret i tråden her.
DF er langt fra liberale, om det kan vi kun være enige, jeg vil endda gå videre og sige de ikke er borgerlige. Men det betyder ikke, at de har et perverteret menneskesyn, ej heller betyder det man som liberal kan dele værdifællesskab med venstrefløjen.
At kalde det klodset, at NA gjorde DF til hovedfjende nr. 1 er ren apologi. NA forsøgte at udnytte det føromtalte dybtfølte had til at vinde vælgere. Således at ”liberale” som dig slet ikke bemærkede, at (store) dele af partiets politik er mindre liberalt…
19. november 2007 kl. 00:49 |
Og så kommer jeg tilbage med det oprindelige formål med Nikolajs debatindlæg, nemlig at (jeg i min første konklusion) vil fastslå, at DF er aldeles uegnet som grundlag for en ægte liberal politik. Et parti som med isolationisme og xenofobi som våben stejler overfor globale udfordringer er absolut no go.
Det var vist den korrekte formulering.
Og jo, Jon. Jeg fastholder, at man som liberal kan dele værdifællesskab med venstrefløjen.
19. november 2007 kl. 00:57 |
Det er godt nok en interessant diskussion I har fået gang i her. Cool
Lige én enkelt kommentar til alt det her med, at f.eks. Enhedslistens medlemmer, for flertallets vedkommende, er ligeså liberal som f.eks. jeg selv og at den eneste forskel nok bare er synet på omfordeling.
Det synes jeg nu er noget pjat at sige. Hele præmiset for omfordeling er jo netop tvang; som i min (og heldigvis mange andres) verden er det modsatte af frihed.
Så det kan godt være, at EL’s medlemmer er pro-hash (som jeg selv), pro-politisk frihed (som jeg selv) osv. osv., men de er altså samtid anti-frihed når det kommer til folks egne, hårdt tjente penge. Penge, som de ser som manna fra himlen, der bare ganske altruistisk – og af statsmagtens – kan omfordels til dem man nu mener har mest brug for dem.
Så nej. Enhedslisten er ikke bedre end os; tværtimod. Når det kommer til omfordeling, lever de i en urealistisk verden, hvor mennesker aldrig kan/må tænke rationelt men altid skal ofre sig selv i godhedens navn for andre.
Som liberal mener jeg på ingen måde at man kan dele værdifællesskab med socialisterne. For det er jo netop værdierne der skiller os.
19. november 2007 kl. 05:21 |
Angående isolationisme (som ifølge Jacob Fredensborg er en “no go” som grundlag for liberal politik):
Isolationisme er faktisk ganske liberalt. Hvis jeg skulle pege på ét område, hvor Dansk Folkeparti faktisk har en fornuftig profil så må det derfor også være deres EU-politik. Denne modstand skal selvfølgelig ikke kamme over i en protektionistisk anti-frihandelspolitik, men en markant skepsis overfor EU’s bureaukratisering og regulering af besynderlige emner, enorme pengespild og gevaldige papirnusseri er faktisk ganske liberalt. Dansk Folkepari har i mine øjne den mest liberale EU-politik af samtlige danske partier. Når det så er sagt, så er deres isolationisme rimelig begrænset. Non-interventionisme finder man intet af idet Dansk Folkeparti f.eks. stemte for Irak-krigen. Dansk Folkeparti ønsker ikke at beskære den tårnhøje og komplet nyttesløse ulandsbistand. Og endeligt ønsker de ikke et tilnærmelsesvist frit, internationalt arbejdsmarked (altså åbne grænser og lave arbejdsløshedsydelser).
Isolationisme er laissez-faire som udenrigspolitik. Hvordan kan det ikke være liberalt? Måske tolker vi ordet ‘isolationisme’ forskelligt, fordi dit udsagn forekommer mig lidt besynderligt.
19. november 2007 kl. 11:26 |
@ Johan: Nemlig!
19. november 2007 kl. 14:17 |
Lad mig bare lige nævne feminismen, som er et af tidens store (antiliberale) anslag mod menneskeheden og det enkelte individ (feminazisme eller islamisme, whocares). Venstrefløjen, de radigale og Ny Arrogance er førende i den slags vanvid. Især V og O, tingets mest maskuline partier, skiller sig en smule ud.
http://www.kimporator.dk/?p=253
20. november 2007 kl. 19:03 |
Jacob:
“nemlig at fastslå, at DF er aldeles uegnet som grundlag for en ægte liberal politik”
Øhh, hvem har nogensinde påstået andet ?
DF har aldrig selv påstået at de er et liberalt parti, og følgeligt har de intet ønske om at føre “ægte liberal politik” – så naturligvis er de ikke det ideelle grundlag for ægte liberal politik.
Men venstre+konservative er jo nu engang nødt til at tilpasse sig den parlamentariske situation, og derfor nødsaget til at tilpasse sig DF – det må du da også kunne forstå.
Men dit had til DF overskygger tilsyneladende dine evne til at vurdere partiet på et sagligt grundlag, så hvorfor ikke tillægge dem holdninger de ikke har.
Og dejligt med de veldokumenterede påstande i dine tilsvining af partiet:
“Partiet er gennemsyret af en ubehagelig chauvinisme og ansvarsforflygtigelse. DF repræsenterer endvidere en uheldig tendens til at skyde selvforskyldte problemer over på grupper…”
Øhh, nå. Og det er det Radikale Venstre, SF, Socialdemokratiet m.fl. også.
“Et parti som med isolationisme og xenofobi som våben stejler overfor globale udfordringer er absolut no go…”
Øhh, hvad snakker du om ?
DU skriver bare nogle negativt-ladede tillægsord, og siger så at det er sådan DF er, og derfor kan du ikke lide dem. DET ER IKKE AT ARGUMENTERE !
Kom nu ind i kampen