For de fleste kommer det mÃ¥ske som en overraskelse, at Henrik Sass Larsen fra Socialdemokraterne skulle vise sig at være “spion” for Venstre under valgkampen i 2005. Benægtelserne har selvfølglig kommet i en lind strøm for den kære Henrik, men det er egentlig meget sjovt nÃ¥r man ligger mærke til, hvad han egentlig siger.
Indtil videre har jeg ikke hørt ham benægte at han har spioneret mod Mogens Lykketoft, hvilket jo er hvad anklagen gÃ¥r pÃ¥, men at han altid har været tro mod “Socialdemokratet”… Hvis han, som rygtet jo siger, ville have en anden formand en gamle Mogens, er der jo som sÃ¥dan intet ivejen for at undergrave formanden, sÃ¥længe man mener man gavner partiet/missionen/idealet. Men det er faktisk slet ikke hvad det her skal handle om!
For det der gør det hele langt mere sjovt er, at jeg faktisk for nogle Ã¥r siden hørte fra en person, “centralt placeret i Venstres organisation” (er det ikke sÃ¥dan man siger?), som fortalte, at de havde meget nytte af, at Socialdemokraterne havde et centralt placeret medlem (der var den der “centralt placeret” igen) , som løb frem og tilbage mellem Socialdemokratiets kontorer og Venstres pressetjeneste.
Han sagde ikke hvem det var, udover at det var en, hvis oplysninger man vistnok burde kunne stole på.
Nu er sandheden måske kommet frem.
