
Fik lige den her passage snuset op på Jarl Corduas første valgkampsupdate:
Bendtsen er bare så meget yesterdays news og virker både træt og uoplagt. Synd for de konservative, at de ikke gennemførte det generationsskifte før valget. Nu kommer lederskiftet i stedet efter valget, for målingerne tyder på, at K går tilbage.
Jeg er enig og det er jeg fordi, at jeg synes der ligget rigtigt meget potentiale i Det Konservative Folkeparti. Ikke i partitoppen, men ude blandt nogle af de unge kandidater og aktive i både Konservativ Ungdom og Konservative Studerende. Bevares, der er da et par nationalkonservatistiske-religion-er-lækkert-og-Fædrelandet-er-smukt folk iblandt dem; men jeg har sjældent mødt så mange indenfor la famiglia, der er så åbne overfor libertarianske ideer.
Det er surt for dem, at partitoppen ikke så sandheden i øjnene til Landsrådet i sidste måned og skiftede Bendt Bendtsen ud med Lene Espersen (for der er nemlig ingen liberalistiske partimedlemmer, der ønsker Connie på dén post!).
Hvis jeg var ungkonservativ og fik at vide, at Bendt Bendtsen kom til byen, ville jeg så have lyst til stå med balloner, flyers og alt muligt andet crap for ham? Øh, Nej! Han er færdig — så mangler vi bare at partiet selv indser det.