“Fuck, shit, bugger” var nogle af de første ord der gik igennem mit hoved da jeg sad i Houses of Parliament og ventede pÃ¥ at komme ind i deres Public Gallery for at se Prime Ministers Question Time, da SMS’erne om et muligt valg begyndte at komme ind pÃ¥ mobilen fra Danmark…
… Ja… først og fremmest nÃ¥ede jeg ikke ind til spørgetimen fordi lokale MPs havde besat sÃ¥ mange af de (alt for) fÃ¥ ledige, offentlige pladser, og dernæst viste det sig jo, at der rent faktisk kom et valg.
I den 1½ time jeg har været tilbage i Kongeriget, har jeg næsten ikke hørt andet om valget; og jeg er så småt begyndt at tænke over, hvem jeg skal stemme på, eller måske mere korrekt: Hvor mange af mine egne holdninger jeg skal gå på komprois med, hvis jeg vælger at stemme.
Jeg mindes tidligere at have skrevet, at min stemme er til salg for højestbydende i Århusområdet. Det er den stadig. Uden på nogen måder at have læst/set/hørt noget konkret fra et parti e.l., må jeg for første gang nok sige, at jeg faktisk ikke ved hvem jeg vil stemme på.
