Cato har i dag lanceret Cato on Campus, som er en resource/news/liberty-la-la-la/book-store/study-guide for studerende. Meeenn… Ret beset er der jo bare tale om et nyt eksempel på ordspillet: All style and no substance.
Ikke at der ikke er substans; det er der skam. Men indholdet er faktisk bare det samme som man kan finde på Cato Institutes normale hjemmeside(r) og så et par “aktuelle” nyheder fra (det supergode!) Reason Magazine. Det virker lidt som skønne spildte kræfter.
Men på den anden side, så ville jeg da også være et skarn hvis jeg sagde, at jeg ikke kunne lide den helt ufatteligt overskuelige måde det hele er sat op på; og artikel-databasen der er inddelt efter emne og underemner er også ret smart, hvis man står og nu skal bruge noget om… tja… intellektuel ejendomsret eller “frihedens historie“.
Så som en art “videnshub” tror jeg skam, at Cato on Campus kan være (og vil blive) en nytte hjemmeside; jeg har ihvertfald tænkt mig at bruge den.
… Men hvorfor pokker har de ikke fået smækket nogle flere sociale-netværks-web-2.0-ting ind på den? Savner links til f.eks. Facebook-grupper etc.